Annonce
Børn

Fælles legeplads for små og store

Nova, Emil, Harald, og Victoria nyder at hoppe rundt i Nørre Alslev Private Børnehus store sandkasse. Foto: Lise Ravnkilde
Legepladsen er opdelt i rum, men både store og små kommer over det hele.

NØRRE ALSLEV: Et stort rum for alle, sådan er legepladsen hos Nørre Alslev Private Børnehus indrettet. Samtidig har institutionen fokus på børnenes perspektiv i deres læringsplaner. Det ses tydeligt i de udendørs læringsrum.

- Der skete noget under coronaen. Vi fik mere fokus på, hvordan vi integrerer aldersgrupperne i de udendørs læringsrum, fortæller leder af Nørre Alslev Private Børnehus, Helle Kragh Kragh.

Derfor blev børnehusets udendørsområder lavet om, så både de yngste på ni-ti måneder og de ældste på seks år, kan udfordres og synes det er sjovt at være alle steder på udeområderne.

Annonce

Det kan synes som en stor legeplads, der løber hele vejen rundt om huset. Men kigger man efter, er udeområdet opdelt i mindre rum.

Leder af Nørre Alslev Private Børnehus Helle Kragh Kragh måler op, hvor langt børnene hopper. Foto: Lise Ravnkilde

Kommer man fra parkeringspladsen og går ind ad lågen, kommer man ind i det område, der tidligere var til vuggestuebørnene. I dag er det adskilt fra den øvrige legeplads med en lille låge.

Lukket låge

- De store børn ved, at hvis lågen er lukket, er området forbeholdt de yngste, forklarer Helle Kragh Kragh.

For der skal være mulighed for i nogle situationer, at lade de yngste have området for sig selv.

Da det blev besluttet, at legepladsen ikke længere skulle være delt op, var der flere, der var tvivlende. Men Helle Kragh Kragh var ikke i tvivl.

- Nogen var bekymrede og spurgte, hvad nu, når de store kommer på cykler og mooncars. Men jeg har prøvet det et andet sted, så jeg turde godt, siger hun.

Og selvom der indimellem er små justeringer, virker det overordnet rigtig godt.

- De yngste har udviklet sig meget motorisk. De kigger på de ældste. Og de ældste er gode til at inddrage de yngste, for eksempel tage dem med på deres cykler, fortæller Helle Kragh Kragh.

Det der før var legeplads for de yngste, blev i foråret bygget om, så det også er legeplads for alle børnehusets aldersgrupper.

Børnehuset holdt for nylig pirat-temadag, hvor der skulle findes skatte. En af skattene, en pose slik, er ikke fundet endnu, børnene håber..... Foto: Lise Ravnkilde

Den store sandkasse med et legehus på er indrammet af træbjælker i forskellige højder og et bord i midten af sandet inviterer til at kravle op og hoppe ned fra.

- Før var der babygynger, nu er det blandet. Børnene nyder, at der er åbent. Vi kigger på, hvordan børnene leger, og finder ud af, hvad de godt kan lide, forklarer hun.

Annonce

Populær mudder

Og noget de lagde mærke til, var, hvor meget børnene nyder at lege med mudder. Derfor er et af de udendørs rum et mudderområde, og det er populært.

- Børnene synes, det er herligt, at der er et sted, hvor de må grave i jorden. Derfor har vi skabt et rum, hvor de må det. De må ikke kaste med mudder alle steder, men vi har givet rammer for, hvor de må, fortæller Helle Kragh Kragh.

Det betød også, at pædagogerne tog en snak med forældrene og fortalte, at man behøver ikke tage regntøj og flyverdragter med hjem og vaske hver dag.

- Det gør ikke noget, at flyverdragten kan stå selv på grund af mudder, bare den er tør, griner Helle Kragh Kragh.

Inden man kan lege i den store sandkasse, skal nettet, der skal holde katte væk, fjernes. Victoria hjælper til. Foto: Lise Ravnkilde


Også nettet i legehuset skal væk, inden det går løs med hoppen og graven. Foto: Lise Ravnkilde


Hvor der før kun var babygynger, er der nu forskellige gynger, så de fire-femårige også synes, de er sjove at bruge. Foto: Lise Ravnkilde


Nova hopper og Helle Kragh Kragh måler. Foto: Lise Ravnkilde
Annonce
Annonce
Gasledning

200 LODSEJERE BERØRES AF GASLEDNINGEN

Annonce
Sammenhold

GNISTEN OG SAMMENHOLDET LEVER STADIG

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

- VI BLEV JO KASTET HOVEDKULDS UD I BESTYRELSESARBEJDET

Guldborgsund

HOS BRIAN BLOMSTRER DRØMMEN

Lolland

Milliondyr brand fortsætter endnu

Sport

TEAM SYDHAVSØERNE SKUFFER HJEMME

Guldborgsund

SANGKRAFTCENTER ÅBNER

Lolland

NAKSKOV FJORDDAGE SKAL NYTÆNKES

112

STORT TYVERI FRA KÆLDER

112

UNGE MÆND DØMT FOR STRIBEVIS AF FORBRYDELSER

Guldborgsund

FÆNGSEL LAVER MAD UD AF HUSET

Kunst

VIGTIG UDSTILLING AF DEN LILLE STORE BILLEDHUGGER

112

BACON- OG PEPPERONI-TYV PÅ SPIL

Familie

NYT NETVÆRK FOR FAMILIER MANGLER EN MEGET VIGTIG ESSENS

112

33-ÅRIG DØMT FOR BEDRAGERI PÅ FACEBOOK

Annonce
Lolland

- DET ER ALVORLIGT

Kunst

KVINDELIG KUNSTNER MED HESTEKRÆFTER

112

PÅVIRKET KANLLERTKØRER PÅ NATLIG BRO-TUR

Fællesskab

STOR INTERESSE FOR SENIORBOFÆLLESSKAB

112

BRÆNDESTABEL VIL BRÆNDE HELE NATTEN

112

STORT TRÆPILLE-TYVERI FRA VILLA

Corona-virus

STIGENDE SMITTETAL

Lolland

ALPAKAER STAK AF

Annonce
Annonce