Annonce
Lolland Falster 2020

Fællesskabet trak på Fejø

Emilie Ellehauge og Michael Blumenfeld og deres to børn på halvandet og fire år har skiftet de 75 kvadratmeter i lejligheden på Amager ud med en villa på 189 kvadratmeter på Fejø. Foto: Ingrid Riis

Børnefamilie skiftede storbyliv i København ud med øliv på Fejø.

FEJØ Det er sin ting at skifte et liv i København ud med et liv på Fejø. Men fordelene opvejer ulemperne.

Sådan lyder det fra 30-årige Emilie Ellehauge, som sammen med sin mand, 31-årige Michael Blumenfeld, og deres to børn på halvandet og fire år, har skiftet de 75 kvadratmeter i lejligheden på Amager ud med en villa på 189 kvadratmeter på Fejø.

Michael Blumenfeld øjnede en jobmulighed hos Nota, Danmarks nationalbibliotek for folk med læsevanskeligheder, som i oktober 2019 udflyttede fra København til Nakskov.

- Vi havde ikke lige forestillet os, at vi skulle bo her, da vi ikke kendte nogen, men i Nota opstod der en mulighed for, at Michael kunne få et spændende job med ansvar i en offentlig virksomhed med stor jobsikkerhed. Så derfor besluttede vi os for at se, hvad Lolland-Falster var for et sted, fortæller Emilie Ellehauge.

Parret havde et ønske om at bo i en form for bofællesskab, men havde svært ved at finde et på Lolland-Falster.

- Så fandt vi ud af, at Fejø er kendt for et godt fællesskab og et rigt foreningsliv. Vi lavede nogle aftaler med nogle beboere på Fejø, blandt andet andre, som var flyttet til Fejø, og så kørte vi til Fejø og så os omkring, fortæller Emilie Ellehauge.

Det var kærlighed ved første blik, og parret flyttede i oktober 2019 ind i et lejet hus. Men efter bare et halvt år købte de villaen i Østerby på Fejø på en 3.000 kvadratmeter stor grund, som børnene kan boltre sig på.

Emilie Ellehauge er selv uddannet etnolog fra Københavns Universitet. Hun arbejder dog ikke lige nu, men har valgt at hellige sig børnene på fuld tid.

Emilie Ellehauge og Michael Blumenfeld og deres to børn på halvandet og fire år har skiftet de 75 kvadratmeter i lejligheden på Amager ud med en villa på 189 kvadratmeter på Fejø. Foto: Ingrid Riis

Godt sted at vokse op 

Emilie Ellehauge og Michael Blumenfeld havde deres betænkeligheder ved at skulle flytte til en ø uden broforbindelse.

- Det tager 18 minutter med færgen, og hvis du misser den, skal du vente en time på den næste. Det er selvfølgelig lidt bøvlet, og vi overvejede, om vi kunne leve med det. Også fordi, at jeg endnu ikke har fået taget kørekort, siger Emilie Ellehauge.

- Men omvendt giver det noget særligt, at Fejø er en ø med færgedrift. Man bliver mere en del af et fællesskab, man bliver inviteret med til ting, og man føler sig også selv forpligtet til at bidrage til fællesskabet, fortsætter hun.

Emilie Ellehauge har valgt at engagere sig i Fejø Børne- og Kulturhus, hvor hun er med i bestyrelsen, ligesom hun også går til gymnastik og er med i en vinklub, mens Michael spiller fodbold.

- Hvis jeg var i starten af 20'erne og havde gang i karrieren i København, ville jeg nok ikke flytte til Fejø, men for børnefamilier og ældre kan vi godt anbefale Fejø. Der er fred og ro, og det er et godt sted for børn at vokse op. Du er omgivet af vand og tættere på naturen, siger Emilie Ellehauge.

Børnefamilien cykler tit rundt på øen med ladcyklen og kigger på bondegårdsdyr, da det for dem er vigtigt, at børnene kommer i tættere kontakt med, hvor maden kommer fra.

Samtidig er der en tryghed for børnene i, at de kender mange af dem, de møder på deres vej.

- Hvis vi går til købmanden, og der er 10 kunder, kender vi måske halvdelen. Det kan jeg godt mærke på min datter. Der er altid nogen, man kender, og det giver en tryghed, forklarer Emilie Ellehauge.

Hun fremhæver også, at Børne- og Kulturhuset er gode til at besøge forskellige steder på øen, og på den måde er en mere integreret del af samfundet end en institution i København.

I starten var den nærmeste familie skeptiske i forhold til, at Emilie Ellehauge og Michael Blumenfeld ville flytte til Fejø, men når de kommer på besøg, er de glade for at være på øen.

- De siger, at de sover bedre her, fordi der er så stille, siger Emilie Ellehauge.

Faktisk har hendes mor valgt selv at flytte til Fejø for at være tættere på børnebørnene.

Hvad fremtiden bringer rent arbejdsmæssigt for Emilie Ellehauge, ved hun endnu ikke. Hun overvejer, om hun kan blive selvstændig og arbejde med fødevarer, som der er et godt miljø for på Fejø.

Der er mange, som finder nye veje hernede, og det synes jeg er sjovt og inspirerende, slutter Emilie Ellehauge.

Der bor 460 mennesker på Fejø.
Indbyggertallet har de sidste syv år ligget nogenlunde stabilt, selvom der flytter flere til øen.
Det skyldes fødselsbalancen - altså at der dør flere, end der bliver født.
Aldersgennemsnittet på Fejø er 52 år.
Kilder: Danmarks Statistik og Fejøforeningen

Annonce
Sport

NYKØBING FC OPHÆVER MED NIKOLAJ BONDE

Annonce
Annonce
112

INDBRUDSTYVE STJAL SODAVAND OG BIL

Femern

KENDT VIRKSOMHED VINDER FEMERN-KONTRAKT

Lokal nyt

DEBAT OM BATTERITOGENE UDSKUDT

Lolland

MUNKSTUEN TAGER PILLEN

Lolland

HER SIGER KOMMUNE NEJ TIL SKOVBEGRAVELSE

112

INDBRUDSBØLGE: TELEFON SPORET TIL TO BYER

112

TRAKTOR OVERHALEDE ULOVLIGT

Guldborgsund

JUL OG INFLATION ØGER PRES PÅ VOLDSRAMTE

Lokal nyt

LOKAL BANK ADVARER MOD SVINDLERE

Guldborgsund

VELUX FONDEN MED STOR STØTTE TIL LOKAL MUSLINGE-DYRKNING

Lokal nyt

HØJESTERET: EKSBANKDIREKTØR SKAL BETALE 231 MILLIONER

Guldborgsund

HER KAN UDSATTE FAMILIER STADIG FÅ HJÆLP

Sport

SIKKER SEJR I KØBENHAVNSK FRYSEBOKS

Mink-sagen

UNDERSØGELSE AF HOVEDPERSON I MINKSAG STOPPER EFTER JOBSKIFT

Lokal nyt

FOLKETIDENDES SPAREPLAN UDMØNTET

Lokal nyt

DANMARK-AUSTRALIEN: LIVE FRA VM-TELTET PÅ TORVET

Annonce
Vm i fodbold

VM: DANMARK ER FÆRDIG

Lokal nyt

FOLKETIDENDE FÅR NY CHEFREDAKTØR

Lokal nyt

MARKANT KURSSKIFTE: DR DROPPER DISNEY SJOV

Håndbold

NFH-SPILLER I FAMILIEFEJDE

Femern

FEMERNBYGGERI KOSTER 15,5 MILLIONER OM DAGEN

Sport

KAN HAN SLÅ VINGEGAARD OG VIKTOR? LOKAL ATLET NOMINERET TIL STOR HÆDERSPRIS

112

MÅLTE 450 - UDDELTE KUN BØDER

Annonce
Annonce