Morten Messerschmidts advokat, Peter Schradieck, krævede torsdag et forbud mod liveblog i sagen, hvor Morten Messerschmidt er anklaget for dokumentfalsk og svig med EU-midler.
Et sådant forbud ses ofte i straffesager - navnlig efter en kendelse fra Højesteret 8. maj 2019.
Liveblogging dækker over den form for formidling, hvor en journalist under en retssag løbende og i få sætninger ad gangen gengiver, hvad der sker i retten.
Typisk vil en liveblog være meget detaljeret, og det kan udgøre et problem i forhold til lovgivningen. Loven og Højesteret siger:
* Retsplejelovens paragraf 182 fastslår, at vidner ikke må kende andre vidners forklaring, inden de selv skal afgive forklaring. Den lyder: "Hvert vidne afhøres for sig. Et vidne må ikke påhøre forklaringer af andre vidner, skønsmænd eller parter, medmindre andet bestemmes af retten".
* Højesteret har i en kendelse fra 8. maj 2019 sagt, at "en detaljeret og samtidig gengivelse af tiltaltes og vidners forklaring (liveblogging) som udgangspunkt er i strid med retsplejelovens paragraf 182 og derfor skal forbydes".
* Højesteret siger i samme kendelse, at "derimod er der ikke grundlag for at forbyde en tilstedeværende journalist som almindelig reportage - også under retsmødet - at skrive om sagen og formidle indtryk af de afgivne forklaringer, uden direkte at gengive alt, hvad der er forklaret".
* Højesteretskendelsen drejer sig om tiltaltes og vidners forklaring. Schradiecks krav i Retten på Frederiksberg torsdag gik på hele retshandlingen.
* Schradiecks krav gik ud over liveblog på "referering svarende til liveblogging". Han præciserede ikke nærmere, hvad han mente med det.
* Retten holdt sig til Højesterets kendelse og forbød liveblogging, men kun for så vidt angår tiltaltes og vidners forklaring.
Kilder: Højesteret og retsplejeloven.
/ritzau/