LOLLAND: To praktiserende læger stopper med udgangen af i år.
Niels Caning, der sammen med sin sygeplejerskeuddannede kone Lisbeth, driver lægepraksis i Stokkemarke, og praktiserende læge i Nakskov, Birgitte Meyer, har forsøgt at afhænde deres livsværk. Men forgæves.
Ingen har ønsket at overtage patienterne og klinikkerne. I stedet overtages Niels Canings godt 1.900 patienter af overenskomstklinikken i Maribo.
Møder sygeplejersker
- Doktor Hansen er død, siger 73-årige Niels Caning med reference til Matador-lægen Dr. Hansen, som kendte alle i Korsbæk - høj som lav.
Flere og flere patienter oplever, at når deres praktiserende familielæge går på pension, er der ingen, der vil overtage praksis. I stedet overføres patienterne til en nærklinik.
- Realiteten er, at enmandsklinikken er en saga blot og fremover får patienterne et andet forhold til deres læge. Patienterne kommer i stigende grad til at møde sygeplejersker, mens lægerne sidder inde bagved og superviserer.
Niels Caning, praktiserende læge, StokkemarkeRealiteten er, at enmandsklinikken er en saga blot.
Det er ikke kun et problem for Niels Canings patienter, at det ikke er til at støve en ny familielæge op.
- Det er også et problem for bosætningen, hvis tilflyttere ikke kan få en fast læge. Det gør det ekstra svært at sælge Lolland som Danmarks Florida, siger han.
Caning-familien har praktiseret i det gule hus ved kirken i 40 år.
- Patienterne og jeg græder lidt sammen. Det er trist alt sammen, men som jeg siger til dem: Der er ingen, der er uundværlige. Livet kører jo videre, siger Niels Caning.
Niels CaningDet er også et problem for bosætningen, hvis tilflyttere ikke kan få en fast læge. Det gør det ekstra svært at sælge Lolland som Danmarks Florida.
I Stokkemarkes sidste familielæges baghoved spøger Grønland. Her har han flere gange vikarieret som sygehuslæge og praktiserende læge i Ilulissat.
- Hvis jeg skal noget, kunne jeg finde på at tage et vikariat i Grønland. Men det har min kone og jeg ikke helt afklaret endnu, siger han.
Niels CaningPatienterne og jeg græder lidt sammen. Det er trist alt sammen, men som jeg siger til dem: Der er ingen, der er uundværlige. Livet kører jo videre.