NYSTED: Merete Bandak er enebarn. Og da hun som ung spiste middag med sine forældre, kunne det være svært at få åbnet for de meningsfulde samtaler. Det kom ofte til at handle om lektier. Eller om hvem der var blevet forkølet. Eller andre af de der praktiske ting, som ligger helt nært for, når man er en børnefamilie.
Derfor har hun skrevet en samtalebog til familier med børn i skolealderen.
- Børn er vildt glade for at stille de store spørgsmål i livet. Og derfor ville jeg gerne stille dem spørgsmål, der kan sætte tankerne i gang om stort og småt, forklarer Merete Bandak, der for få år siden gik på pension fra jobbet som gymnasielærer i Maribo.
Merete Bandak, forfatterjeg mener, at aftensmadstiden er god til den slags samtaler, så det ikke kun handler om, hvorvidt børnene skal spise op, eller at de er i krig med hinanden over spisebordet.
I 25 år var hun engageret i en børneklub i Nykøbing, hvor hun oplevede, at børnene ikke behøvede at konkurrere i at være bedst til noget. Eller at dygtiggøre sig. De fik et frirum til at være mennesker, og det er det frirum, som hun mener, at teksterne fra Bibelen også kan åbne for. Det er fortællinger, som udvikler dem som mennesker med følsomhed og empati, forklarer hun.
- Og jeg mener, at aftensmadstiden er god til den slags samtaler, så det ikke kun handler om, hvorvidt børnene skal spise op, eller at de er i krig med hinanden over spisebordet.
Børn som redaktører
Bogen hedder "Gud, ord og himstregimser", hvilket er en titel, som hendes to ældste børnebørn har fundet på.
Merete Bandak, forfatterHvem har bestemt, at man ikke må tale i munden på hinanden i timerne, at man ikke må række tunge ad hinanden eller slå andre i hovedet med en skovl? Det er nogle usynlige aftaler, vi har med hinanden. Andre regler skriver vi ned. De står i tykke bøger, og det giver en anledning til at fortælle om Folketinget.
De har fungeret som medredaktører og leverede 31 benspænd for hende, da hun tilbage i den spæde coronanedlukning begyndte sit arbejde med bogen. De gav hende 31 substantiver - eller navneord, som det også hedder, som skulle indgå i bogen. Det var alt fra dobbeltdækkerbusser til skumfiduser og bananer.
Det er blevet til 200 tekster fordelt på 10 afsnit. Blandt andet er der et juleafsnit med 24 tekster i.
- Jeg har også et afsnit om regler i forbindelse med snakken om de 10 bud. Hvad er bud overhovedet? Hvem bestemmer de regler, som ikke står nogen steder? Hvem har bestemt, at man ikke må tale i munden på hinanden i timerne, at man ikke må række tunge ad hinanden eller slå andre i hovedet med en skovl? Det er nogle usynlige aftaler, vi har med hinanden. Andre regler skriver vi ned. De står i tykke bøger, og det giver en anledning til at fortælle om Folketinget. Derfor ser jeg det som en dannelsesbog, for der er enormt meget om samfundsforhold i også.
Hendes pointe er, at læseren vil blive overrasket, hvis man tror, at bogen kun handler om Gud. Religion og tro hører efter hendes mening ikke til i en boks for sig. Det bidrager til fortællingen om, hvordan det hele hænger sammen.
Selvtillid om ordet
Samtidig handler bogen også om sproget. Som gymnasielærer har hun oplevet, at en del elever ikke er bevidst om deres sprog, når de begynder i 1.g. Det er bare lyde, der kommer ud af munden på dem.
- Så jeg har skrevet bogen i børnehøjde, men der er også fremmedord i den. Jeg gentager dog ordene lidt senere og bruger dem på en anden måde, så de forstår dem. Meningen med at gøre det er, at jeg enormt gerne vil træne deres tillid til at kunne bruge de ord.
Er man blevet nysgerrig på bogen og forfatteren, kan man møde hende i Bog & Idé lørdag 6. november klokken 10.