Annonce
Femern

FEMERN-FOLK FEJREDE ENDEN PÅ STREJKE

Jord- og betonarbejderne hejste søndag formiddag bommene til byggepladsen på den kommende tunnelelementfabrik for at fejre, at blokaden nu er ophævet, og at alle nu kan vende tilbage til arbejdet. Foto: Peter Levinsen Hansen
Søndag fejrede jord-og betonarbejderne på Femernbyggeriet, at det er lykkedes at få en aftale på plads med FLC om blandt andet løn og logi.

RØDBYHAVN: De 500 byggefolk på entrepenørkonsortiet FLC's byggeplads til den kommende Femernforbindelse kunne søndag formiddag markere enden på strejken, der har været i gang siden tirsdag.

Lørdag eftermiddag kunne parterne underskrive en fælleserklæring, hvori arbejderne er enige om at vende tilbage til arbejdet mod at forhandlingerne om blandt andet løn og vilkårene for deres ophold i Tunnelbyen, FLC Village, nu går i gang.

- Firmaet anerkender, at der er problemer med måden, de er indkvarteret på i Village - altså den her problematik med, at man eksempelvis ikke kan have konen på besøg en enkelt gang. Maden skal være bedre, og der skal være mere af den.  Der er skrevet under på, at indenfor 10 dage skal man være enige om, hvad der konkret skal ske. De 25 kroner i timen, det koster at bo i Village, skal med på deres lønsedler, sådan at de kan få feriepenge og alt det her af de penge også. Men der er mange detaljer, der ikke er på plads endnu, fortæller Steffen Rasmussen, der er formand for 3F Lolland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Strejken på Femernbyggeriet har været en stor sag for 3F Lolland og en balancegang mellem at bakke byggefolkene op og samtidig få folkene tilbage i arbejdet, fortæller Steffen Rasmussen, formand for 3F Lolland. Foto: Peter Levinsen Hansen

- Så selve aftalen, der er skrevet under på, er ikke så konkret, at der står, at nu skal de have 185 kroner i timen. Nu går de i arbejde, og så er der nogle, der forhandler det her på plads i detaljer, fortsætter han.

Vi er lettede over at være kommet ud på den anden side nu.

Jess Hansen, industrial relations manager hos FLC

Enige om ni punkter

I fælleserklæringen er parterne blevet enige om ni punkter. Det er blandt andet muligheden for, at arbejderne kan få udbetalt deres løn hver 14. dag, at man hos FLC er parat til at se på reglerne for at bo i Tunnelbyen samt at ingen af byggefolkene bliver fyret for at have deltaget i strejken, der af Arbejdsretten er blevet erklæret overenskomstridig.

- Vi får travlt, men vi vil kæmpe for, at alle os her i Danmark får en god aftale på plads, fortæller Mateusz Szulc, der er tillidsrepræsentant for de udenlandske arbejdere.

Parterne underskrev lørdag eftermiddag en fælleserklæring, hvor parterne blev enige om, at byggefolkene igen skal vende tilbage til arbejdet. Foto: Peter Levinsen Hansen

Hos FLC er man glad for, at striden nu er overstået.

- Vi er lettede over at være kommet ud på den anden side nu. Jeg tror, vi allesammen har lært af det forløb, der har været. Og på baggrund af det vil vi alle bestræbe os på at gøre det på en bedre måde i fremtiden, fortæller Jess Hansen, der er industrial relations manager hos FLC, og fortsætter:

- Vi har haft drøftelser og har hver eneste dag under konkliften stået i tæt kontakt med tillidsrepræsentanter og 3F Lollands repræsentanter. Vi har i fællesskab lavet en fælles erklæring, hvor det vigtigste er, at vi går sammen om at forhandle en ny og forbedret lønaftale, som erstatter den nuværende aftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Får et samarbejdsudvalg

Et af punkterne i den fælles hensigtserklæring er også, at man sammensætter et samarbejdsudvalg arbejderne og FLC imellem.

- Vi har besluttet at nedsætte et samarbejdsudvalg efter danske forhold. Det er der jo en aftale om mellem vores hovedorganisationer, hvordan det skal fungere, sammensættes og hvordan de skal arbejde. De etablerer vi med repræsentanter fra medarbejdere og ledelsen, så man kan diskutere alle spørgsmål på arbejdspladsen, fortæller Jess Hansen.

Hos FLC understreger man samtidig, at der ikke er lønmæssig forskel på danske og udenlandske medarbejdere.

- Startlønnen for alle jord- og betonarbejdere på projektet - uanset nationalitet - er den samme. Bor medarbejderen i FLC Village, fratrækkes 25 kroner i timen for kost og logi. Hos FLC er vi glade for de mange dygtige arbejdere, der er med til at bygge verdens længste sænketunnel, og som hver dag yder en fantastisk indsats både individuelt og i teams, skriver konsortiet i en pressemeddelelse.

De røde faner var fremme ved søndagens markering af arbejdsgenoptagelsen. Foto: Peter Levinsen Hansen

De fem dages pause på byggeriet har samtidig betydet, at man nu er kommet lidt bagefter med tidsplanen.

- Det er klart, at det har haft betydning for vores tidsplan, at vi har stoppet arbejdet i fem dage. Og det har jo ikke kun været for FLC's vedkommende. Det har været for alle vores underentreprenørers vedkommende, fordi de ikke har haft adgang til byggepladsen. Så selvom de som sådan ikke har været en del af konflikten, så har de alligevel været en del af konflikten. Alt har ligget stille. Og det er jo klart, at det har betydning. Men det skal vi nok få indhentet igen, fortæller Jess Hansen.

  • Jord- og betonarbejderne hejste søndag formiddag bommene til byggepladsen på den kommende tunnelelementfabrik for at fejre, at blokaden nu er ophævet, og at alle nu kan vende tilbage til arbejdet. Foto: Peter Levinsen Hansen
  • Strejken på Femernbyggeriet har været en stor sag for 3F Lolland og en balancegang mellem at bakke byggefolkene op og samtidig få folkene tilbage i arbejdet, fortæller Steffen Rasmussen, formand for 3F Lolland. Foto: Peter Levinsen Hansen
  • Parterne underskrev lørdag eftermiddag en fælleserklæring, hvor parterne blev enige om, at byggefolkene igen skal vende tilbage til arbejdet. Foto: Peter Levinsen Hansen
  • De røde faner var fremme ved søndagens markering af arbejdsgenoptagelsen. Foto: Peter Levinsen Hansen
Annonce
Femern

Danmarkshistorie: Har udgravet 15 millioner kubikmeter jord, sten og sand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub