Fredag eftermiddag udløste et uheld kø på Gaabensevej.
STUBBERUP Fredag lidt efter klokken 16 skete et trafikuheld på Gaabensevej nær Rema 1000 i Stubberup.
Oplysningerne om, hvad der skete, er sparsomme. Men vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller, at fire biler var involveret, og at ingen personer kom til skade.
Både politi og redningsmandskab blev sendt til stedet, og der opstod kø på vejen, der er kendt for at være tæt trafikeret om eftermiddagen.