Annonce
Ugeavisen Lolland

Fire filmperler i Søllested

"Skolen ved verdens ende" er en film fra Bhutan og slutter filmklubbens sæson 6.december. Foto: Camera Film 
Efterårssæsonen i Filmklubben i Søllested Bio står for døren og lokker med fire verdensfilm.

SØLLESTED: Filmklubben i Søllested Bio har ikke for vane at vise brede mainstreamfilm fra verdens førende filmlande - heller ikke her i efterårssæsonen, som  byder på film fra Libanon, Bhutan, Tyrkiet og Italien.

Sæsonen begynder tirsdag 6. september med den libanesiske film "Costa Brava, Libanon", hvor vi møder den frisindede Badri-familie, der undslipper Beiruts overvældende forurening og sociale uro ved at søge tilflugt i et utopisk bjerghus, som de selv har bygget. Inden de ved af det, bliver en ulovlig losseplads dog uventet startet lige ved siden af deres oase med præcis det skrald og den korruption, de forsøgte at undslippe.

I oktober vises "Anatolian Leopard" om en ensom direktør og en indadvendt kontorassistent på Tyrkiets ældste zoo, som danner et usandsynligt bånd, da de går sammen om at skjule sandheden om den forsvundne anatolske leopard, for at stoppe privatiseringen af deres arbejdsplads. Det sætter i gang en række absurde reaktioner, som går ud over deres kontrol. I Tyrkiets grå og stille hovedstad, lever leopardens spøgelse.

Annonce

"Anatolian Leopard" har modtaget flere priser rundt omkring i verden, blandt andet på filmfestivalen i Toronto.

I den italienske "Charias Valg", som vises 8. november, møder vi den store familie Guerrasio og deres venner, som er samlet for at fejre deres ældste datters 18-års fødselsdag. Fødselaren og hendes 15-årige lillesøster, Chiara, konkurrerer mod hinanden på dansegulvet. Det er en sjov og festlig aften og den tætknyttede familie er i topform. Alt ændrer sig dog næste dag, hvor faren forsvinder sporløst. Chiara starter i smug sin egen eftersøgning. I takt med at hun kommer tættere på sandheden om sin familie, bliver hun tvunget til at beslutte sig for hvilken slags fremtid, hun selv vil have.

Som rosinen i pølseenden viser Filmklubben "Skolen ved verdens ende" 6. december.

Den bhutanesiske film handler om Ugyen, som bor med sin bedstemor i Bhutans hovedstad og drømmer om at flytte til Australien for at gøre karriere som musiker.  Desværre har hans chef lagt helt andre planer for ham. Som sidste led i uddannelsen udstationeres han som lærer i Lunana, som vitterligt er den fjerneste dal i det bhutanske Himalaya – otte dagvandringer fra nærmeste by og uden elektricitet, internet, og hvad en moderne bybo ellers måtte have brug for...

Efterårets program er lidt anderledes end tidligere. Filmklubben er desværre hårdt ramt på økonomien, hvorfor de enkelte film kun vises én dag hver måned, nemlig tirsdag - og ikke både mandag og tirsdag som i tidligere sæsoner.


Annonce
Annonce
Lolland

DELTE MENINGER OM LOLLANDSK LÆGESKIFTE

Annonce
Alkohol

ÅRETS ALKOHOLKAMPAGNE: DERFOR SKAL DU BLÆSE DEM ET STYKKE

Annonce
Forsiden netop nu
112

NARKOBILIST DØMT - SLIPPER FOR YDERLIGERE FÆNGSEL

Lolland

FORENING PLAGET AF SERIEHÆRVÆRK

Guldborgsund

INTERNAT HAR BRUG FOR FLERE KATTEPLEJEFAMILIER

Lolland

BEDSTEMØDRE VIL HJÆLPE NÅR VERDEN GÅR I STÅ

Guldborgsund

DER RYGER MERE OVERSKUDSMAD I KURVEN END TIDLIGERE

Lolland

- JEG ER EN LILLE MAND, OG JEG VINDER IKKE

Sport

TEAM SYDHAVSØERNE GIK NED I AARHUS

Sport

NYKØBING FC I GIGANTISK KOLLAPS

Lolland

- DET SKAL ABSOLUT BEVARES

Lolland

MINDER STOD I KØ TIL SKOLEJUBILÆUM

Lolland

SKØNT MED POP OP-BIBLIOTEK I BYMIDTEN

Lolland

KJØGES KEDEL VAR BLOT GENERALPRØVEN

Sport

GEPARDEN VENDER HJEM TIL RØDBY: TILBAGE, HVOR DET BEGYNDTE

Annonce
Anders And

MIDTJYLLAND SLOG LOLLAND-FALSTER I ANDERS AND-DYST

Skolelukning

BORGERFORENING KRITISERER FEJL OG MANGLER I SPAREFORSLAG

Lolland

CITY ROCK GENÅBNER SOM DINER OG VÆRTSHUS

Guldborgsund

KONKURS TRUER SPORTSCENTER: UDVALGSFORMAND TAGER FAT MED DET SAMME

Lolland

FLERE BENYTTER SIG AF SPROGSKOLE

112

KØRTE 113 KM/T I 60 KM-ZONE

Energikrise

SAKSKØBING SPORTSCENTER ER AKUT LUKNINGSTRUET

Guldborgsund

BRYDNING I VERDENSKLASSE

Annonce
Annonce