Annonce
Lolland

FJORDDAGE MED DET VILDESTE PROGRAM NOGENSINDE

En del af styregruppen bag Nakskov Fjorddage var forleden samlet til fotografering. Bagerst fra venstre er det Kirsten Brødholt, Palle Christensen og Jørgen G. Sørensen. Forrest fra venstre ses May-Britt Horst, Lise Simon, Lise Hansen og Per Bergstrøm. Resten af styregruppen er Karen Christoffersen, Elin Hellesøe, Lone Frost, Lotte Heyn, Benny Jacobsen, Jens Berthelsen og Thomas Fugl. Foto: Lisbet Rasmussen   
Nakskov Fjorddage nærmer sig, og aldrig har programmet været mere omfattende end i weekenden 27. -28. august - både ude på fjorden, på Hestehovedet, i Langø og på Albuen.

NAKSKOV FJORD: I år er det 23. gang, at Nakskov Fjorddage holdes, og i styregruppen bag de populære dage glæder man sig over at kunne præsentere et program for de to dage, som aldrig har været mere spækket med oplevelser for både børn og voksne.

Om lørdagen går det løs på Hestehovedet, efter at byrådsmedlem Steffen Rasmussen (S) byder velkommen klokken 13.

Hele pladsen vil være fyldt med boder, udstillinger og levende værksteder. Gamle træskibe vil duve ved fjordbredden, et hold af ældre surfere vil indtage stranden, og der vil være både gardermarch og musik ved Nykøbing F. Postorkester.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I løbet af eftermiddagen vil der være opvisning af akrobatik og karate, gymnastikpiger i spring, sjippere, ponyridning og tryllerylle-opvisning med den populære tryllekunstner Jesper Grønkjær - blot for at nævne et lille udsnit af alle de ting, de besøgende kan opleve lørdag 27. august på Hestehovedet.

Fællessang med Folkekoret

Traditionen tro afsluttes dagen af Lollands Jagthornsblæsere, hvorefter der er fællessang sammen med Folkekoret, som i år afløser Herrekoret.

Mens søsatte papirlanterner lyser op på fjorden, sættes der et festligt punktum for dagen med et sprudlende fyrværkeri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Få p-pladser

Arrangørerne bag Nakskov Fjorddage gør opmærksom på, at mulighederne for at parkere på Hestehovedet er ret begrænsede.

Derfor opfordres de besøgende til - hvis det er muligt - at finde andre transportmuligheder. Der går bus fra Nakskov til Hestehovedet dagen igennem, og ellers er der jo altid cyklen eller gåbenene!

Artiklen fortsætter efter annoncen

Traditioner i Langø

Søndag 28. august byder fjorddagene på gode gamle traditioner i Langø efter den officielle åbning om formiddagen.

Klokken 11 er der havnegudstjeneste med prædiken ved præst Beth Marie Larsen Hagemann og musik leveret af Rødby Harmonika Klub, som i øvrigt fortsætter med at spille eftermiddagen lang.

Klokken 12 inviterer Langø Bådelaug, traditionen tro, på gratis sildebord. Til børnene er der dog pølser og brød.

Langø Havn vil være fyldt med boder og tilbud om forskellige former for underholdning. Eksempelvis ponyridning og demonstration af barkegryden, som fiskerne i gamle dage præparerede deres fiskegarn i.

Eftermiddagen byder også på musik af duoen Wagner og Svendsen, mens musikken på Albuen leveres af jazzbandet Vitamin Jazz.

Der vil være masser af aktiviteter omkring Lodshuset på Albuen samt forplejning til rimelige priser.

Også Albuen Strand Camping inviterer til aktiviteter, eksempelvis lejrbål og snobrød.

Ude på fjorden sejler Postbåden "Vesta" pendulsejlads mellem Langø og Albuen med første afgang fra Langø klokken 10 og sidste afgang fra Albuen klokken 18.


Nakskov Fjorddage - 27. og 28. august

  • Lørdag 27. august:
  • Hestehovedet klokken 13-21.30
  • Søndag 28. august:
  • Langø Havn og Albuen Havn klokken 10-16
  • Desuden aktiviteter på Albuen Strandcamping
  • Vandretur til Albuen
  • Pendulsejlads Langø/Albuen med Postbåden.
  • Se hele programmet for Nakskov Fjorddage i Ugeavisen Lolland og på folketidende.dk i uge 33
  • En del af styregruppen bag Nakskov Fjorddage var forleden samlet til fotografering. Bagerst fra venstre er det Kirsten Brødholt, Palle Christensen og Jørgen G. Sørensen. Forrest fra venstre ses May-Britt Horst, Lise Simon, Lise Hansen og Per Bergstrøm. Resten af styregruppen er Karen Christoffersen, Elin Hellesøe, Lone Frost, Lotte Heyn, Benny Jacobsen, Jens Berthelsen og Thomas Fugl. Foto: Lisbet Rasmussen   
Annonce
Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ny formand købte gigantisk gasgrill for at slippe af med særligt rygte

112

Lokale helte slukker brand på lolland

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé