NAKSKOV: Efter at have været væk fra frisørfaget i en årrække har Helle Lund-Larsen åbnet egen salon i en ny tilbygning ved hendes og familiens egen bopæl på Skolebakken 51 i Nakskov - deraf frisørsalonens navn: Salon 51.
- I min salon har jeg valgt at have fokus på kunden. Derfor spænder åbningstiderne bredt. Det kan lade sig gøre, fordi jeg har mit hjem og mit arbejde side om side, fortæller Helle Lund-Larsen.
Salon 51 har åbent mellem klokken 7 og 20 i hverdagene, og mellem klokken 8 og 16 i weekenden.
- De fleksible åbningstider giver mulighed for håndværkeren, som arbejder sent, til også at få styr på frisuren, ligesom den travle børnefamilie eventuelt kan få en samlet klippetid til hele familien, forklarer Helle Lund-Larsen.
Salon 51 tilbyder klip til alle aldre og køn. Desuden farvning, permanentning, trimning af øjenbryn, øjenvippe-arbejde samt opsætning af frisuren til særlige lejligheder.