Annonce
Lokal nyt

Flere huskøbere låner af private til huskøbet

Arkivfoto Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen

Flere og flere huskøbere på Lolland-Falster låner penge til hus uden om realkreditinstitutter.

Huset er i fin stand, ligger i udkanten af byen og koster bare 600.000 kroner.
Henning Kongsgaard Jensen fra Asnæs i Odsherred havde pengene til udbetalingen på huset, men fik alligevel nej fra samtlige realkreditinstitutter, da han ville låne penge til huskøbet.

- Jeg har aldrig fået en officiel forklaring på det. Men det ligger helt klart imellem linjerne, at fordi jeg er 67 år og folkepensionist, så ville de ikke låne mig pengene, siger Henning Kongsgaard Jensen til DAGBLADET Ringsted.

Han endte med at få et lån til huset via låneportalen Udenombanken.dk, og han er ikke den eneste.

Ifølge Udenombankens egne tal steg det samlede lånebeløb, portalen har formidlet, fra 12,2 millioner i første kvartal 2015 til 75,2 millioner kroner i første kvartal i år. Heraf steg det fra 5 millioner til næsten 26,9 millioner kroner i Region Sjælland.

- Folk er generelt ved at få øjnene op for, at der er reelle, alternative lånemuligheder til bankerne. Det er typisk billigere huse, vi taler om, hvor vores renter nok er højere end bankernes, men hvor folk stadig gør en god handel, fordi det ofte er lige så billigt som at leje, siger Frederik Rovsing, bestyrelsesformand i Udenombanken.dk.

Renten ligger typisk på 7 procent for fastforrentede lån og lidt over 6 procent for lån med variabel rente.

De typiske huskøb, som firmaet formidler lån til, ligger oftest på landet og koster typisk omkring 500.000 kroner. Kunderne kommer dog ikke kun fra Lolland og Falster, men også eksempelvis Faxe, Stevns, Odsherred, Kalundborg og Slagelse, skriver DAGBLADET Ringsted.

- Uden for byerne er det ofte almindelige mennesker, der ønsker at købe hus i et forkert postnummer. Men vi har også kunder omkring de større byer, som enten er selvstændige med svingende indtjening eller pensionister, som på grund af alderen får nej i banken, siger Frederik Rovsing.

Væksten hos alternative låneportaler som Udenombanken viser, at grupper som netop ældre og selvstændige, der vil købe huse uden for de store byer, indimellem har endog meget svært ved at låne penge i realkreditinstitutterne. Det mener Curt Liliegren, direktør i Boligøkonomisk Videncenter.

Han understreger dog, at i det store billede er det stadig »en forsvindende lille andel« af huskøberne, som må finde andre steder at låne penge end realkreditinstitutterne.

- Der tales meget om, der er visse områder af landet, huskøberne generelt slet ikke kan låne penge. Det er nok rigtigt for enkelte, men der ikke bevis for, at det er et generelt problem, siger han.

Annonce
Annonce
Nordfalster

Ny uddeler er fundet til Super Brugsen

Annonce
Guldborgsund

Færre på højskole i foråret

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

Lokale oddere har fået nye hængebroer

Lokal nyt

Priserne er høje: Det er gyldne rapstider

Sport

Nick Szwiec: Vi skal tillade os at drømme stort

Sport

Ung ukrainsk flygtning spiller i NFC: - Fodbold er mit liv

Guldborgsund

Lille ønske om mere ro bliver til kæmpe-naturpark

Guldborgsund

Kædeforretning genåbner stor butik: Nu er vi mere rustede til konkurrencen

Lokal nyt

Folketidende Podcast: De lokale hjælper ukrainerne, fordi de slet ikke kan lade være

Guldborgsund

Indbrud i biler fra kommunen

Guldborgsund

Hel by skal have nye gadelamper

Erhverv

Øernes Revision overtager Revisionscentralen

Guldborgsund

Kommunale byggeprojekter udskydes: Vi følger prisudviklingen tæt

Lolland

Lollandske sportsforeninger oplever fortsat medlemsflugt

Lolland

Netværk føler sig sat udenfor døren

Annonce
Guldborgsund

Boligselskab udskyder renoveringer for op mod 300 millioner kroner

112

Dyrt kikkertsigte stjålet

Femern

Inflationen kan presse Femern-projektet

Lolland

Kedelig stemning i landsby efter præstestrid

Maribo

Flormelistågen sænkede sig over byen

Sport

Lokal bokser afvæbnede mand med kniv

Guldborgsund

Ansatte oplevede trusler og vold: Nu har sygehus vundet pris for bedste psykiske arbejdsmiljø

112

Bølge af indbrud i biler fortsætter

Annonce
Annonce