NAKSKOV: Når jeg taler med avislæsere her på Vestlolland - og det gælder både dem, som læser Ugeavisen, og dem, som dagligt læser Folketidende - er der ét kritikpunkt, der går igen: Der er for lidt lokalt stof.
For hvis man bor i Dannemare, gider man altså ikke at læse ret meget om Horslunde - eller om Gedser for den sags skyld.
Det samme gør sig gældende for Nakskov Revyen 2022 med undertitlen "Skudt i roen". Jeg hørte det allerede blandt publikums mumlen i pausen, og siden blev det mere end tydeligt, at bifaldet var højst efter numre, der satte lokale ting i et satirisk lys.
Selv i de mange numre, hvor pointen blev skudt til måls under bæltstedet, var der mere bifald til "Dode-klitten" end til det mere generelle "Det sagde hun også i går", ligesom når de meget omtalte stolper i byrådssalen pludselig fik en helt anden betydning.
Flot revyteam
Det er dygtige folk, der står på scenen i Nakskov Teatersal. De kan både danse og synge, være dramatiske og sjove.
Thomas Findval Sølvskov har spil i øjnene og rytme i lemmerne. Under diverse parykker stjæler han salens kærlighed - fx placeret over skrævs på en knallert og iført grumset-pink outfit på vej mod øens nye spisested - den med de gyldne mågevinger som logo, mens kordamerne proklamerer:
Sydhavsøerne er på vej
til at blive det nye danske Hawaii
Komisk talent og flotte danseben
Dorte Rømer kan gennemspille alle stemninger i både krop- og ansigtsudtryk. Eksempelvis da hun i nummeret "En god leder" gestalter diverse sindsstemninger og attituder - fra genert over vred, glad, ligeglad til nedladende, frisk og forvirret.
Teamets nyeste medlem, Tara Toya, er for nylig og på et afbud sprunget lige fra barselsorlov til ind midt på scenen i Nakskov Tatersal, hvor hun svinger flotte ben til en guldmedalje og lufter en stemme, som både kan røre de romantiske og få fnisene frem hos publikum.
Rustik roe-romantik
Som finale dukker tre roer op af en mark - med grønne toppe og tætte, familiære relationer. Roebarnet spørger på et tidspunkt, om der er liv efter sukker, hvortil roemor svarer, at hvis datteren ikke vil søge svar hos "paster Nakken", så ender hun nok som et sort hul i en tand.
Som finale dukker tre roer op af en mark - med grønne toppe og tætte, familiære relationer.
Så slemt går det forhåbentligt ikke med Nakskov Revyen.
Premieren er flot men måske ikke helt færdigpakket. Det opvejes af de medvirkendes totale engagement. I salen fornemmer man veritabelt, hvordan glæde ved at spille revy gennemsyrer alt.
Også musikken lader sig føre med - og forfører selv.
Ole Heden, Tim Silverfoxen Kristensen og Allan Høgedal, til sammen DK Band, sætter stemningen og iført hvide skjorter og røde seler står de tre musikanter for deres helt egen urbane og tilbagelænede stil samtidig med, at de både understøtter og spiller op til de tre talentfulde revy-"roer" m/k på scenen.
Skudsmålet fra denne anmelder skydes således afsted:
Nakskov Revyen 2022 er i hænderne på en flok dygtige folk, som tydeligvis har det sjovt med at være med til at forme en lokal revy. Engagementet og spilleglæden smitter af ned i salen, og forhåbentligt udvikles revyen, så den allerede til næste år får et bedre tag om den lokale ånd, så den kan spiddes endnu mere sikkert og elegant end i år.