Annonce
Lolland

FLERE SKAL VACCINERES: HER GØR MAN EN EKSTRA INDSATS

Sygeplejerske Regitze Aabye vaccinerede mandag Sigfred Hougaard mod influenza og lungebetændelse, og det med vaccine mod lungebetændelse var nyt for ham, som det er for mange andre. Foto: Marianne Knudsen
Region Sjællands vaccinationspersonale i Frelsens Hærs sociale værested.

NAKSKOV: For at få den sidste gruppe borgere med, de særligt udsatte, er vaccinationspersonale og sundhedspersonale fra Region Sjælland i øjeblikket på en nålestiksaktion.

Sygeplejerske Regitze Aaabye og en kollega var mandag omkring middag i Frelsens Hærs sociale værested og café, "Huset" i Niels Nielsensgade i Nakskov for at vaccinere hjemløse og særligt udsatte borgere.

- Det er borgere, der som regel ikke har deres egen læge eller som ikke går til læge, så det er et tilbud til dem, forklarer den lægeansvarlige for vaccinationsindsatsen i regionen, Søren Wistisen Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er borgere, der som regel ikke har deres egen læge eller som ikke går til læge, så det er et tilbud til dem, forklarer den lægeansvarlige for vaccinationsindsatsen i regionen.

Søren Wistisen Rasmussen

- Ud over indsatsen i Nakskov, vil vi give samme tilbud i Holbæk og i Slagelse samt på et forsorgshjem i Roskilde, oplyser han.

Gav 26 vacciner

Der var dog ikke den store tilslutning til tilbuddet mandag i Nakskov. Seks blev vaccineret med Pfizers omicron boostervaccine, ti mod influenza og ti mod lungebetændelse/pneumokokker, kunne Regitze Aabye gøre op da totimers-indsatsen mandag var slut.

- Der plejer at være tre gange så mange, der tager mod tilbuddet, har hun erfaret efter blandt andet også at have været på værestedet Skomagernes Hus i Rødby og på Kofoedsminde. På specialinstitutionen blev 100 vaccineret.

Sigfred Hougaard var en af dem, der tog mod tilbuddet om at få gratis vaccination mod influenza og lungebetændelse, og  det var også vaccine mod lungebetændelse, Niller gik efter. Han er frivillig hos Frelsens Hær, hvor han står for at tilberede den varme mad til aften mandag, onsdag og fredag, som brugerne kan købe for 30 kroner.

En kvinde, der ønsker at være anonym, benyttede også muligheden til at få en gratis vaccine mod lungebetændelse.

- Jeg sælger "Hus Forbi" - avisen om hjemløshed - og er i kontakt med mange, men er 46 og falder udenfor gruppen, der får tilbudt vaccinen gratis, fortalte hun.

Kæresten, der har sukkersyge, har derimod fået stikket hos sin læge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ekstraordinær indsats

- Men hvis man er særlig udsat, kigger vi ikke på alderen (over 65 år eller forhøjet risiko for at få lungebetændelse, red.) i denne ekstraordinære indsats, hvor der nu vaccineres, begrunder regionens ansvarlige for vaccineindsatsen.

Nu er 76 procent af borgerne i Region Sjælland i denne omgang vaccineret mod covid-19, 78,7 procent mod influenza og 36,8 procent mod lungebetændelse. Søren Wistisen Rasmussen præciserer dog, at de seneste tal er fem dage gamle.

I henhold de nationale retningslinjer skal regionen være færdig med at vaccinere mod lungebetændelse og influenza 15. januar og mod covid-19 1. marts.

Regionens vaccinationspersonale er tilbage i "Huset" i Niels Nielsensgade 6 i Nakskov onsdag 7. december klokken 16-18 og håber, at flere så vil benytte sig af muligheden.

  • Nak udsatte vaccine
    Sygeplejerske Regitze Aabye vaccinerede mandag Sigfred Hougaard mod influenza og lungebetændelse, og det med vaccine mod lungebetændelse var nyt for ham, som det er for mange andre. Foto: Marianne Knudsen
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel