Annonce
Politik

Partier afviser at starte undersøgelse af FE-sag inden ny regering

S og V, som lige nu forhandler om en kommende regering, vil ikke garantere for en undersøgelse af FE-sag.

Socialdemokratiet og Venstre vil vente med at tage stilling til en eventuel undersøgelse af den omdiskuterede sag om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), til der er en regering på plads.

Ingen af partierne kan desuden garantere, at der vil blive nedsat en undersøgelse af sagen.

Sådan lyder det i forbindelse med et møde i Folketingets Udvalg til Forretningsorden, hvor Enhedslisten har stillet et forslag om at få udarbejdet et kommissorium for sådan en undersøgelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men partierne vil altså ikke sætte gang i en undersøgelse allerede nu.

- Det er sådan, at mens vi forhandler om en regeringsdannelse, så er det klart, at vi vil være lovgivere ved at sætte undersøgelser i gang. Og flere kommentarer har jeg ikke, siger Socialdemokratiets Leif Lahn.

Han henviser dermed til, at regeringen efter valget har indgivet sin afskedsbegæring og lige nu er et forretningsministerium.

Hans Christian Schmidt fra Venstre siger:

- Der er altså intet overraskende i, at vi afventer en regeringsdannelse, siger han, men vil dog ikke svare på, om Venstre vil støtte en undersøgelse af FE-sagen, når der er en regering på plads.

- Alt det får du at vide til den tid.

Enhedslisten mener, at en undersøgelse skal omfatte både FE-sagen og sagen om Ahmed Samsam.

Sammenhængen mellem de to sager er, at den hjemsendte spionchef Lars Findsen nævner Samsam-sagen i sin erindringsbog, der udkom uden varsel i valgkampen.

Ahmed Samsam er dømt for at tilslutte sig en terrorgruppe i Syrien. Ifølge flere medier var han dog dansk agent, men han sidder nu fængslet på femte år.

Enhedslisten frygter, at en undersøgelse af sagerne ikke bliver til noget, fordi flere partier, som er en del af regeringsforhandlingerne, har noget på spil i relation til sagerne.

Den socialdemokratiske etpartiregering var for bordenden, da en del af ledelsen i Forsvarets Efterretningstjeneste blev hjemsendt med øjeblikkelig virkning i sommeren 2020.

Og De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, var justitsminister under den politisk og juridisk betændte sag om Ahmed Samsam.

Under valgkampen bakkede begge partier dog op om at få undersøgt begge sager.

Danmarksdemokraterne, der ønsker at få udarbejdet kommissoriet straks, undrer sig også over, at der ikke blev stemt for Enhedslistens forslag.

- Uden på nogen måde at være konspiratorisk anlagt, så er det da mærkeligt, at de partier, der nu sidder og forhandler med Mette Frederiksen, pludselig ser meget, meget anderledes på den her sag, end man gjorde førhen, siger formand Inger Støjberg.

Hun mener, at "det ikke nytter noget" at skubbe spørgsmålet til den anden side af en regeringsdannelse.

- Det her er jo uafhængigt af en regering, og der var jo et klart flertal før valget. Derfor kan det kun undre mig, at det flertal pludselig er væk.

/ritzau/

Annonce
Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Annonce
Annonce
Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand