Annonce
Udland

De rige skal kompensere ulande: FN-lande vedtager historisk klimafond

Spørgsmålet om klimakompensation til de fattige lande har været det hele store politiske slagsmål på klimatopmødet. Aktivister har været på ulandenes side og holdt mange små demonstrationer, hvor de har krævet en fond til tab og skader. Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
Chefforhandler for gruppe af ulande kalder aftale om klimakompensation et "historisk øjeblik".

Der blev på FN-klimatopmødet COP27 i Egypten natten til søndag klappet igennem blandt de delegerede, da der efter mange års slagsmål blev nikket enstemmigt ja til et omstridt forslag.

Verdens lande er ved klimamødet blevet enige om at etablere en fond, som skal hjælpe ulande økonomisk med at håndtere klimarelaterede tab og skader.

Fonden indebærer, at rige lande skal hjælpe ulande økonomisk med at håndtere tab og skader, som for eksempel tørke, oversvømmelser og højere vandstande er årsag til.

Annonce

Med andre ord: De rige skal økonomisk kompensere de lande, som er særligt sårbare over for klimaforandringer. Det er et ønske, som ulandene har haft i 30 år, og det bliver altså i store træk opfyldt ved årets klimatopmøde.

Nabeel Munir, pakistansk diplomat og chefforhandler for en stor gruppe af ulande, kalder aftalen et "historisk øjeblik".

- Det er kulminationen på 30 års arbejde og begyndelsen på et nyt kapitel i jagten på klimaretfærdighed.

- Et strejf af håb for de lande, som er hårdest ramt af klimarelaterede tab og skader, siger han til The Guardian.

FN's generalsekretær, António Guterres, skriver på Twitter, at "COP27 har taget et vigtigt skridt mod retfærdighed".

Hele aftalen ved COP27 blev ikke godkendt i samme ombæring. For det endelige aftaleudkast blev først udgivet, samtidig med at den afsluttende forsamling begyndte.

Derfor bad Schweiz, efter at en række delelementer af aftalen havde fået grønt lys, om en halv time ekstra til at læse udkastet igennem.

Da landene over en time senere samledes igen, blev en endelig aftale også godkendt.

Spørgsmålet om klimakompensation til de fattige lande har været det helt store politiske slagsmål ved klimamødet.

Rige parter som USA og EU har undervejs været modvillige til at sige ja til en fond eller mekanisme for finansiering til tab og skader i ulande af frygt for store regninger i fremtiden.

Men i sidste time blev der fundet en løsning, som alle lande på klimamødet kunne nikke ja til.

Den indebærer, at der skal findes nye måder til økonomisk at hjælpe ulande med at håndtere tab og skader forårsaget af klimaforandringerne. Det er i forlængelse af det, at der etableres en fond specifikt til formålet.

Aftalen fastslår også, at der skal findes nye, ekstra penge til at hjælpe de ulande, der er særligt sårbare over for klimaforandringer.

At pengene skal være nye og ekstra - og altså dermed ikke kan tages fra eksisterende kasser til ulandsbistand - er et vigtigt punkt, som blandt andet nødhjælpsorganisationer hæfter sig særligt ved.

Pengene kommer imidlertid ikke til at strømme ind til ulandene, der lider under klimakatastrofer, med det samme.

Ifølge det godkendte forslag skal der først etableres en komité, som skal afgøre, præcis hvordan fonden skal udformes og fungere - og ikke mindst præcis hvor og hvem pengene skal komme fra.

Den skal kigge på det frem mod COP28, som ligger i slutningen af næste år, hvor det skal falde endeligt på plads.

En halv grad ekstra gør en enorm forskel  

Ved klimatopmødet COP27 i Sharm el-Sheikh, Egypten, er knap 200 lande blandt andet enige om, at det stadig er vigtigt at stræbe efter en global opvarmning på højst 1,5 grader.

For der er stor forskel på, om kloden bliver 1,5 eller 2,0 grader varmere sammenlignet med det førindustrielle niveau, understreger landene.

Læs mere om betydningen af temperaturstigninger her:

* Der er "tydelige fordele for mennesker og naturens økosystemer", hvis den globale opvarmning holdes på 1,5 og ikke 2 grader over niveauet før industrialiseringen. Det fastslog FN's Klimapanel i 2018.

* Verden forpligtede sig i Paris i 2015 til at begrænse opvarmningen til 1,5-2 grader. Jorden er allerede i dag 1,1 grad varmere end i 1880.

Her er forskellene på 1,5 og 2 grader:

* Havstigning:

- Ved 1,5 grader vil havene i år 2100 være steget mellem 26 og 77 centimeter.

- Ved 2 grader vil havet rejse sig yderligere ti centimeter.

* Udsatte mennesker:

- Hvis opvarmningen begrænses til 1,5 og ikke 2 grader, kan flere hundrede millioner mennesker undgå at blive ramt af både klimaændringer og fattigdom.* Isdække:

- Havet i Arktis bliver isfrit gennemsnitligt en gang hvert århundrede, hvis opvarmningen holdes på 1,5 grader.

- Ved 2 grader vil isdækket forsvinde mindst en gang hvert årti.

* Koralrev:

- 70-90 procent af verdens koralrev vil forsvinde ved 1,5 graders opvarmning.

- Ved 2 graders opvarmning vil stort set alle koralrev dø.

* Biologisk mangfoldighed:

- Ved 1,5 graders opvarmning vil 6 procent af insekter, 8 procent af planter og 4 procent af hvirveldyr miste over halvdelen af deres klimatiske udbredelsesområde.

- Ved 2 grader er tallet 18 procent for insekter, 16 procent for planter og 8 procent for hvirveldyr.

* Permafrost:

- Begrænsning til 1,5 grader vil over århundreder hindre optøning af permafrost i områder på mellem 1,5 og 2,5 millioner kvadratkilometer. Optøet permafrost frigiver den stærke drivhusgas metan.


Kilde: IPCC (FN's Klimapanel, 2018), dr.dk.

/ritzau/

Annonce
Femern

EFTER ET ÅR: NU GÅR DET RIGTIG STÆRKT PÅ FEMERN

Annonce
Annonce
Guldborgsund

POLITIKERE FIK KLAR BESKED: INGEN BLANKOCHECK TIL VINDMØLLER

Guldborgsund

POLITIKERE BEGRÆNSER DET FRIE SKOLEVALG

Guldborgsund

FISKESÆLGER HAR MELDT FORRETNING KONKURS

112

HEFTIG FART PÅ MOTORVEJ: SE HASTIGHEDSREKORDEN

112

KØRTE PÅVIRKET: SE HVOR DE BLEV STOPPET

Lolland

SÅ KAN DER TISSES TIL AUGUST

112

ØKSEMAND SPOLERER JULEFROKOST

Lolland

FLERE SKAL VACCINERES: HER GØR MAN EN EKSTRA INDSATS

Lokal nyt

"ØRNEN" ER KLAR TIL ET COMEBACK

Lokal nyt

OVERVÅGET PÅ ARBEJDSPLADSEN

112

SPYTTENDE VOLDSMAND SIGTET

Lolland

NAKSKOV-SKIB HAR SEJLET SIN SIDSTE TUR PÅ SPRITRUTE

Vejret

NU KOMMER DECEMBERSNEEN

Juletid

DISSE JULEØL SKAL DU HAVE PÅ BORDET

Politik

RENÉ CHRISTENSEN KAN ENDE SOM PARTIFORMAND

Lolland

JULEHYGGEN KOM PÅ SKINNER

Annonce
Guldborgsund

SÅDAN LØSES DEN AKUTTE MANGEL PÅ FÆNGSELSBETJENTE

112

EFTERSØGT 81-ÅRIG FUNDET

112

BRØD KØKKENVINDUET OP

112

NAPPEDE KRICKETUDSTYR

Lokal nyt

HER KØRER FRISØREN UD TIL KUNDERNE

Lolland

- SIDSTE ÅR SPYTTEDE HUNDENE KIKSENE UD IGEN

112

SNØD PÅ FACEBOOK FOR AT BETALE HASHGÆLD

Annonce
Annonce