Annonce
Politik

- Folk er skide trætte af at se på valgplakater

Tre hold brugte tirsdag aften to timer på at fjerne de fleste af Camillo Krogs valgplakater. Resten tages ned, inden ugen er omme, lover han. Han ser gerne, at der laves strengere regler for plakaterne, måske et loft over antallet, ved næste valg. Foto: Privat

Byrådskandidat fjernede de fleste af sine valgplakater på valgaftenen.

GULDBORGSUND Kort før valgstederne lukkede, og valgcafeen på rådhuset åbnede klokken 20 tirsdag, begyndte Guldborgsundlistens Camillo Krog og en flok frivillige at tage valgplakater ned.

Cirka 350 af hans 550 plakater kom ned, før han tog på rådhuset, og det var der flere årsager til.

- Borgerne er skide trætte af at se på valgplakater, så der er ingen grund til, at de hænger der længere end højst nødvendigt. Mange har talt om det under valgkampen, og jeg turde ikke lade være med at sætte dem op, men så kom de hurtigt ned, fortæller han, der også gjorde det for trafiksikkerheden:

- Jeg har hørt om en borger, der knap kunne se, når han skulle køre ud af sin indkørsel, fordi der var en masse lavthængende valgplakater (fra andre kandidater, red.), og det er også, så skolebørn ikke kører ind i dem, når de hænger lavt eller ligger rundt omkring.

Tre hold fjernede plakater, og arbejdet gik let. Kandidaten har et kort, hvor han har indtegnet placering af alle sine plakater.

Resten fjernes senere på ugen. De er klar til genbrug, hvis han stiller op igen. Da plakaterne hang højt, var kun få beskadiget eller for eksempel tegnet på, hvilket han ellers havde givet vælgerne fripas til, hvis de så lavthængende plakater med ham. Også for fire år siden begyndte han på valgaftenen.

- Det ville være nederen at komme på rådhuset, finde ud af, at man ikke er kommet ind, og så skulle ud i regnvejr og blæsevejr og hente dem. Nu er jeg så kommet ind, men det er stadig federe at skulle op i dag (onsdag, red.) og hente 150 plakater i stedet for 550, siger han og opfordrer andre kandidater til også at være hurtigere ude:

- Måske ikke på valgaftenen, det er, fordi jeg er ekstrem. Men for mig handler det om, at når valget er overstået, kan jeg ikke rigtig gøre mere, jeg skal ikke være borgmester, skal ikke forhandle noget, så kunne jeg lige så godt tage dem ned i stedet for at tage derud og sidde, siger han om valgcafeen.

Valgplakater skal ifølge Indenrigs- og Boligministeriet være taget ned senest ved midnat mellem onsdag og torsdag i næste uge.

De fleste plakater hang højt, så de er klar til genbrug. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Nordfalster

Ny uddeler er fundet til Super Brugsen

Annonce
Guldborgsund

Færre på højskole i foråret

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

Lokale oddere har fået nye hængebroer

Lokal nyt

Priserne er høje: Det er gyldne rapstider

Sport

Nick Szwiec: Vi skal tillade os at drømme stort

Sport

Ung ukrainsk flygtning spiller i NFC: - Fodbold er mit liv

Guldborgsund

Lille ønske om mere ro bliver til kæmpe-naturpark

Guldborgsund

Kædeforretning genåbner stor butik: Nu er vi mere rustede til konkurrencen

Lokal nyt

Folketidende Podcast: De lokale hjælper ukrainerne, fordi de slet ikke kan lade være

Guldborgsund

Indbrud i biler fra kommunen

Guldborgsund

Hel by skal have nye gadelamper

Erhverv

Øernes Revision overtager Revisionscentralen

Guldborgsund

Kommunale byggeprojekter udskydes: Vi følger prisudviklingen tæt

Lolland

Lollandske sportsforeninger oplever fortsat medlemsflugt

Lolland

Netværk føler sig sat udenfor døren

Annonce
Guldborgsund

Boligselskab udskyder renoveringer for op mod 300 millioner kroner

112

Dyrt kikkertsigte stjålet

Femern

Inflationen kan presse Femern-projektet

Lolland

Kedelig stemning i landsby efter præstestrid

Maribo

Flormelistågen sænkede sig over byen

Sport

Lokal bokser afvæbnede mand med kniv

Guldborgsund

Ansatte oplevede trusler og vold: Nu har sygehus vundet pris for bedste psykiske arbejdsmiljø

112

Bølge af indbrud i biler fortsætter

Annonce
Annonce