Folkevrimmel i gaderne

LOLLAND-FALSTER Endeløs begejstring. Det er de to ord, som går igen Folketidendes reportager fra befrielsesdagen 5. maj 1945:

"Få minutter efter at den engelske radio i aftes havde forkyndt fredsbudskabet, brød befolkningens begejstring ud i lys lue overalt i Maribo.

Belysningsvæsenet dispenserede øjeblikkelig fra sparebestemmelserne og tændte lys i byens gader samt på Torvet, og i løbet af de følgende minutter blev de førhen så stille gader forvandlet til et broget folkeliv. Folk strømmede ud af husene, omfavnede hverandre på åben gade, lykønskede, sang og jublede og udbragte leveråb for konge og fædreland.

De små dannebrogsflag kom frem i hundredvis og kort efter satte et stort optog sig i bevægelse gennem byens hovedgader, afsyngende nationale sange. Først sent på aftenen faldt byen atter til ro.

Tidligt i morges blev byens kilometerlange flagallé rejst og flagene vajede tillige fra alle offentlige og private bygninger. Samtlige skolebørn fik den længe ventede fridag og fyldte snart byens gader med deres dannebrogsflag.

Kl. 8 begyndte domkirkens klokker at kime uafbrudt i den følgende time. Løbesedler henstillede til byens forretninger, kontorer og øvrige virksomheder at lukke kl. 10 - og samtidig fulgte appellen til i aften at samles til offentligt møde kl. 19 på byens torv".

Sådan stod der i reportagen "Da fredsbudskabet kom til Maribo" 5. maj 1945.

Og 8. maj kunne Folketidende bringe reportagen "4-5000 til nationalt møde på Maribo Torv":

"På det lokale frihedsråds initiativ blev der lørdag aften holdt nationalt møde på Maribo Torv. Regnen strømmede ned allerede et kvarters tid før mødets åbning, men alligevel blev der en tilstrømning som aldrig før set ved et offentligt møde i Maribo. Unge og gamle stod i tætte klynger under de silende paraplyer, andre søgte ly under de nærliggende forretnings-markiser.

Efter at 120-30 frihedskæmpere under bifald og hornmusik var defileret forbi rådhuset, trådte fuldmægtig Erik Holst frem på balkonen som leder af mødet. Han gav staks ordet til direktør V. Knudsen, firmaet Qvade, der i anerkendende ord omtalte frihedsbevægelsen og dens trofaste kamp gennem de trange år

Formanden for "Det frie Nord", driftleder Othel, Højbygaard Sukkerfabrik, talte derpå for modstandsbevægelsen og tolkede glæden over, at vi nu igen havde vort Dannebrog vajende rent og uplettet.

Aldrig har Danmark kæmpet under så hårde og vanskelige vilkår. Vi mindes frihedskæmperne, søens folk og de, der som soldater faldt på valpladsen. Samtidig hilser vi jer frihedskæmpere, der med jeres indsats har skrevet et af de smukkeste blade i Danmarks historie.

Derpå fulgte to minutters stilhed, hvorunder den tusindtallige menneskemængde stod med blottede hoveder. Stilheden efterfulgtes af frihedskæmpernes kampsang "En vinter lang og mørk og hård".

Man skal nok have været der selv for rigtigt at forstå det. Der var heller ikke mange billeder i avisen dengang.

Det er der til gengæld i dag, hvor Folketidende kan bringe et lille udvalg af billeder fra dagen. Man kan ikke se, at der er de omtalte 4-5.000 mennesker på Torvet i Maribo, men det er tydeligt, at der er mange.

Også frihedskæmperne er et markant indslag, udstyret med stålhjelm, uniformeret med armbånd - frihedskæmperarmbånd kom det hurtigt til at hedde - og bevæbnet med riffel. Måske var det naboen, måske var det fætteren, som i hemmelighed var organiseret i undergrundshæren, de såkaldte ventegrupper, som skulle tage kampen op, hvis de tyske tropper ikke trak sig frivilligt.

Vi skal nok være glade for, at besættelsen de fleste steder fik fredelig afslutning.

Billederne har vi lånt af René Allan Larsen. Og når vi bringer dem nu, er det, fordi vi håber, at læserne kan hjælpe os med flere - fra hele landsdelen.