Knapt var sidste linje skrevet i historien om trafikulykken på Sydmotorvejen på Farø onsdag kort efter middag, før Vejdirektoratet kunne melde om en ny ulykke ved Farøbroerne.
Denne gang skete det på Sjælladssiden kort før broen i sydgående retning. Vejen var en overgang spærret i sydgående retning mellem frakørsel 41 og Farøbroerne, men kort efter klokken 15 oplyste Vejdirektoratet, at vejen nu er ryddet - og dermed genåbnet.
Der blev ved 15.10-tiden dog meldt om kø og op til 20 minutters forlænget rejsetid som følge af ulykken og det efterfølgende rednings- og oprydningsarbejde.
Politiet oplyser til Folketidende, at anmeldelsen om ulykken indløb klokken 14.07, og der skal være tale om en motorcyklist, som kørte op i en personbil, og der blev tilkaldt ambulancer til stedet.
Der er endnu ingen oplysninger om eventuelt tilskadekomne.