Annonce
Guldborgsund

Formand: Nødløsning at flytte rundt på lærere

På Nordbyskolen har skoleleder Lars Carlsen givet sine kolleger tilbud om at kunne hjælpe til på andre skoler, skulle der blive brug for det. Til magasinet Folkeskolen fortæller han, at flere lærere har meldt sig, hvis det skulle komme dertil. Foto: Anders Knudsen

Det er urealistisk, at lærere kan flyttes til coronaramte skoler, mener lærerformand, der udelukkende ser det som en nødløsning.

GULDBORGSUND Smittetallene nåede tirsdag igen rekorden med over 33.000 smittetilfælde på landsplan.

I Guldborgsund Kommune er 1.881 testet positiv for covid-19 i løbet af de seneste syv dage. Det giver en smitteprocent på 14,22 af de 13.231 pcr-testede.

Med så mange smittede, der er syge eller skal holde sig hjemme i isolation, presser det efterhånden arbejdsmarkedet. I høj grad er folkeskolerne ramt, da lærerne er én af de faggrupper, der har været udsat for særligt meget smitte blandt børnene, der indtil for nyligt ikke var vaccinerede.

Det har givet anledning til snakke - både nationalt og lokalt - om, hvordan man kan forberede sig, hvis en hel lærerstab på en anden skole i kommunen blev lagt ned. I sidste uge tikkede denne besked ind på magasinet Folkeskolens facebookside skrevet af en lærer i Guldborgsund:

- Vi har lige fået besked her til morgen om, at vi skal være indstillet på at blive sendt ud på en af kommunens andre skoler og undervise, hvis modtagne skoles lærerkollegium lægges ned af corona.

Da formanden for Lolland-Falsters Lærerforening, Birger H. Petersen, hørte beskeden, ringede han til en konsulent hos Danmarks Lærerforening. Herfra var svaret, at man gerne må flytte rundt på lærere inden for kommunen.

Kun ved nødtilstand

Til Folkeskolen udtaler konsulenten Thomas Bregnegaard:

- Man kan flytte lærere til andre skoler. På lærernes ansættelsesbevis står, at de er ansat i en kommune med aktuel tjeneste på en enkelt skole. Da det er kommunen, der er arbejdsgiveren, kan man flytte lærerne inden for kommunen, siger han og fortsætter:

- Det skal varsles, hvis en lærer får væsentligt længere transport til arbejde, men selve det, at man kan blive flyttet, er en del af ansættelsesvilkårene. Hvis man flytter en lærer, der får væsentligt længere til arbejde, inden det varslede tidspunkt, så regnes den forøgede transporttid som arbejdstid.

Tirsdag morgen har Birger H. Petersen netop vendt situationen med en lærerkollega, da Folketidende fanger ham. Ham bekendt er der ikke nogen skoler, der har gjort brug af muligheden for at låne kolleger fra andre skoler.

- Der har udelukkende været en undersøgelse af, om det var muligt. I ét område her i kommunen har man talt om, hvad man kunne gøre, hvis smitten blev så omfattende. Men dette scenarium er udelukkende tænkt til en situation, hvor det virkelig brænder på. Altså en nødtilstand. For det skaber mange problemer, næsten flere, end det løser. Det er ikke en løsning, man vil ty til, forklarer han.

På enkelte skoler i kommunen har der været et stort fravær af lærere både før og efter juleferien, og med et stadig stigende smittetal er der stadig et meget stort pres på skolerne i øjeblikket, siger han.

- Men man klarer det inden for de nuværende muligheder. Blandt andet bruger man eksterne vikarer, eller får lærere til at se efter hos naboklassen. Det er der ledelseshjemmel til, og det kan gøres i en snæver vending. Men trækker denne situation ud, er det en belastning af lærernes eget arbejdsmiljø, siger han.

Derfor har lærerforeningen en god kontakt til kommunens skoleforvaltning, hvor man forsøger at finde "pragmatiske løsninger."

Nationalt er der længe arbejdet for at gøre hverdagen en lille smule mere tryg for lærerne. Siden marts 2020 har der været et stort ønske om at kunne bruge mundbind på skolerne - dog som udgangspunkt ikke i klasseværelserne. Og nu er aftalen gået igennem med Danmarks Lærerforening som primus motor.

Annonce
Annonce
Lolland

Pussy Power i Reventlowparken

Annonce
112

Tilbageholdt af kvinde: Knallertkører havde promille på 1,92

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Mange kæmper alene og taber kampen mod vægten

112

Mand truede med kniv

112

Politiets Dølle-rapport: Graffiti, kokain, billet-tyveri og ukvemsord

Lolland

Fart og en duft af dyre dråber

Sport

BK Thor-bryder besvimede ved NM

112

Bil udbrændte i natlig brand

Dølle

29-årig fængslet for Dølle-drab - nægter sig skyldig

Femern

Dansk firma får Femern-ordre til tocifret millionbeløb

Dølle

Dølle-ulykke: Fodgænger er fortsat i kritisk tilstand

Lolland

Kørestolsbrugere dømt ude - svømmetur fra badebro kommer ikke til at ske

112

Brand i tandklinik i nat - lejligheder evakueret

Guldborgsund

Bjørnekloen er dukket op igen langs lokal å

Lokal nyt

Årets første officielle sommerdag kan komme på torsdag

Annonce
Guldborgsund

Nej til gasledning - Vil sætte strøm til sukkerfabrik ved aktion

Guldborgsund

Flydende vin- og kaffebar er så godt som klar til åbning

Lolland

Tilbage i velkendte rammer som byens nye brugsuddeler

Dølle

Efterlyst drabsmistænkt er blevet anholdt

Guldborgsund

Madens Folkemøde inviterer til infomøde for frivillige

Sport

Pleidrup forlænger med NFC og bliver breddechef i klubben

Dølle

De små fik også danset på Dølle

Guldborgsund

Større kommunalt pop-up-miljø ved havn

Annonce
Annonce