Annonce
Den kirkelige initiativpris

Formiddagshøjskolen i Nordvestfalster Pastorat

Blandt efterårets arrangementer er et besøg af strikkedesigner Vivian Høxbro, som fortæller om historisk strik såsom Helene Strange-trøjen. Foto: Privat

På det nordvestlige Falster er det på kort tid blevet populært at mødes i kirken til formiddagshøjskole med sang, kort gudstjeneste og foredrag.

NORDFALSTER Musik, foredrag og fortællinger. Der er masser af kultur på programmet i Nordvestfalster Pastorat, som tæller kirkerne Kippinge, Vålse, Nørre Vedby, Gyldenbjerg, Brarup og Stadager.

Her har sognepræst Dorte Hedegaard nemlig taget initiativ til at holde formiddagshøjskole - et initiativ, der er blevet varmt modtaget og nu er indstillet til Lolland-Falsters Stifts initiativpris 2020.

Formiddagshøjskolen løber af stablen tre gange i forårssæsonen og tre gange i efteråret. Her kan man mødes om et tema, som kan være foredrag om Grønland, om countrymusikkens udvikling i USA eller besøg af stiftets fængselspræst, for blot at nævne nogle af de allerede holdte arrangementer.

Som begrundelse for indstillingen nævner en deltager, at man ved formiddagshøjskolen samles om mange emner, som har alles store bevågenhed og begejstring:

"Daghøjskolen har for os været en igangsætter til en tættere tilknytning til det kirkelige arbejde i pastoratet, og vi glæder os meget til at deltage fremadrettet, når der åbnes op igen efter covid-19".

Arrangementerne har været velbesøgte med omkring 25-35 gæster per gang.

God idé til kirkelivet

Initiativtager, sognepræst Dorte Hedegaard, fortæller, at hun sammen med menighedsrådet startede formiddagshøjskolen i foråret 2017:

- Vi indleder hver gang med morgensang ved en af sognets to præster i Vålse Kirke klokken 9.30. Efter morgensangen har sognets frivillige tilberedt formiddagskaffe og brød i konfirmandstuen, og så er der en times foredrag.

Til efteråret er der spændende begivenheder på vej i formiddagshøjskolen, siger Dorte Hedegaard:

- Vi skal mødes og sammen markere 75-året for Danmarks befrielse fra den tyske besættelse ved beretninger fra Lokal historisk Arkiv i Nørre Alslev. Og endelig kommer strikkedesigner Vivian Høxbro på besøg og fortæller om historisk strik såsom Helene Strange-trøjen.

Niels Larsen, der er formand for menighedsrådet i Nordvestfalster Pastorat, deltager gerne selv i formiddagshøjskolen. Han fortæller, at det har været en spændende og positiv oplevelse med arrangementsrækken:

- Vi oplever mange forskellige ting på formiddagshøjskolen. Det har trukket nogle mennesker til i tider, hvor det ellers kan være svært at trække folk til kirken. Det er en god idé til kirkelivet, og det bliver rost meget af gæsterne.

Niels Larsen fortæller, at den type arrangement er nyt i lokalområdet:

- Det er ikke så almindeligt at lave højskole i forbindelse med kirkerne. Men vi har oplevet, at der kommer mange hver gang, og folk taler rigtig positivt om det.

Om Lolland-Falsters Stifts initiativpris

Hvert år uddeler Lolland-Falsters Stift en pris til et kirkeligt initiativ, hvor folkene bag har formået at tænke kreativt og gøre en forskel i det lokale kirkeliv. I år er syv initiativer indstillet til prisen, og du kan læse mere om dem her i Folketidende i disse dage.
Vinderen vil blive fundet af et udvalg, som er nedsat under stiftet og består af biskop Marianne Gaarden, stiftsrådsformand Susanne Møller, domorganist i Maribo Domkirke Vibeke Vanggaard, menighedsrådsformand i Tingsted Kirke Inge Lise Slente samt sognepræsterne Christian Hyttel fra Stormarks Sogn og Ida Støckel Rolle fra Nysted Sogn.
Initiativprisen 2020 uddeles på landemodet 3. oktober i Bangs Have, Maribo. Årets nominerede er:
­

- Børnepåskegudstjeneste på nettet ved præst Janne Christine Funch Svensson.
- Samlet påskehilsen-video fra præsterne i Lolland Vestre Provsti.
- Fællessang under corona, "Alle kan synge salmer og sange" i Sakskøbing.
- Tro kopi af Kaj Munks første gudstjeneste i Skovlænge Kirke for 100 år siden.
- Altervinsproduktion og vinlavsfællesskab i Væggerløse Sogn.
- Formiddagshøjskolen i Nordvestfalster Pastorat.
- Kopi af runestenen "Tirsted-stenen" på Tirsted Kirkegård.

Annonce

Et kirkeligt præg

Sognepræst Eva Heyn, der er med til at afvikle arrangementerne sammen med sin kollega Dorte Hedegaard, fortæller, at de allerede nu har haft flere spændende arrangementer på programmet:

- Der er god stemning, og gæsterne plejer at være glade. Der møder omkring 30 personer op, og det er en god måde at samle mennesker om noget, som har et kirkeligt præg, uden at være ren forkyndelse. Der kommer også folk, som ikke normalt kommer i kirken, fortæller Eva Heyn.

Tekst: Inge Haandsbæk Vestergaard

Annonce
Lokal nyt

DANMARK-AUSTRALIEN: LIVE FRA VM-TELTET PÅ TORVET

Annonce
Annonce
Vm i fodbold

VM: KAMPEN ER I GANG!

Lokal nyt

LOKAL BANK ADVARER MOD SVINDLERE

Guldborgsund

VELUX FONDEN MED STOR STØTTE TIL LOKAL MUSLINGE-DYRKNING

Lokal nyt

FOLKETIDENDE FÅR NY CHEFREDAKTØR

Lokal nyt

MARKANT KURSSKIFTE: DR DROPPER DISNEY SJOV

Håndbold

NFH-SPILLER I FAMILIEFEJDE

Femern

FEMERNBYGGERI KOSTER 15,5 MILLIONER OM DAGEN

Lokal nyt

LÆGEVAGTENS TELEFONBØVL LØST

Sport

KAN HAN SLÅ VINGEGAARD OG VIKTOR? LOKAL ATLET NOMINERET TIL STOR HÆDERSPRIS

112

MÅLTE 450 - UDDELTE KUN BØDER

Lolland

SORTERING AF SKRALD FRA APRIL 2023

Lolland

RESTAURANTER KONKURS

Lokal nyt

DONORER FÅR NÆPPE KOMPENSATION

Lolland

SLUT MED HJEMMELAVET HAVREGRØD TIL ÆLDRE

Lolland

OPBAKNING TIL NY HAL

Lokal nyt

LOLLAND-FALSTER FÅR NYE DOMMERSPIRER

Annonce
Lolland

REVY FÅR EN SIDSTE ØKONOMISK HÅNDSRÆKNING

Guldborgsund

BORGERMØDE BLIVER AFGØRENDE FOR KLIMA-Ø

Håndbold

NFH SMIDER BOMBE: SÆLGER STJERNESPILLER

Guldborgsund

RENÉ CHRISTENSEN ER BLEVET ANSAT

Erhverv

PÅ VEJ TIL LOLLAND OG FALSTER: NU ER DE KØBT AF SHELL FOR MILLIARD-BELØB

112

EFTER UHELD: VEJ GENÅBNET

Indland

3,7 FERIEMILLIARDER VENTER BARE PÅ AT BLIVE UDBETALT

Annonce
Annonce