Annonce
Udland

Forslag fra Vesten skal bryde dødvandet på klimatopmøde

FN's generalsekretær, Antonio Guterres, talte med store ord, da årets klimatopmøde blev indledt: "Vi er på en motorvej mod klimahelvede med vores fod på speederen," sagde han fra talerstolen. Foto: Mohammed Salem/Reuters
USA står nu også bag et forslag om kontroversielt emne på klimatopmødet. Klimarådgiver er dog skeptisk.

Flere rige vestlige lande kom sent fredag aften med et forslag, der skal prøve at sætte skub i de strandede forhandlinger på årets klimatopmøde.

Blandt andet USA står bag forslaget, der skal adressere det springende punkt på topmødet - regningen for tab og skader efter klimakatastrofer.

Fattigere lande har råbt om betalingen fra de rige lande, der står for langt de største CO2-udledninger, som bidrager til klimaforandringerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men klimaforandringerne rammer oftest ulande i form af oversvømmelser, tørke og andre naturkatastrofer, som bagefter efterlader store regninger.

Forslaget minder meget om et, som EU tidligere er kommet med. Men nu er også USA, Storbritannien, Australien og New Zealand med.

Ifølge forslaget skal der findes penge til de mest sårbare lande over for tab og skader, og pengene skal komme fra en bred vifte af lande.

Det er punkter, som ikke umiddelbart klinger lige godt hos alle landene i den store alliance af udviklingslande på topmødet - G77 & Kina.

Den spænder fra de fattigste lande til lande som Kina og Saudi-Arabien, som på grund af en gammel skillelinje kan kalde sig ulande.

Forslaget peger ifølge Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp ikke direkte på Kina og andre rige ulande som bidragsydere:

- Men det åbner op for, at flere lande skal bidrage med penge. Samtidig begrænser det også, hvem som kan få adgang til støtte.

- Den usikkerhed er der mange ulande, som vil kritisere, og det bliver ikke en nem forhandling, siger han i en skriftlig kommentar.

Han peger dog på, at det er godt, at det markeres, at der er brug for nye penge til området - og at det ikke bør tages fra eksisterende bevillinger.

Forslaget lægger op til at nedsætte en ekspertgruppe til at kigge på, hvor pengene skal komme fra, og hvordan selve fonden skal fungere. Derfor vil tiltaget - selvom det besluttes i år - først komme senere.

Det er ifølge Mattias Söderberg overraskende, at USA er med. Amerikanerne har været tilbageholdende med at aftale noget på området.

Den vestlige modstand skyldes blandt andet en frygt for, at der kan komme et egentlig juridisk ansvar på området.

Han vurderer, at det fælles forslag er en konstruktiv tilgang. Det er dog ikke et forslag, som han mener, de fattigere lande vil gå med til:

- Jeg vil tro, at det får en hel del kritik, og jeg vil tro, at mødet kommer at gå langt over tid, inden vi har en aftale, vurderer han.

Klimatopmødet skulle egentlig være afsluttet fredag, men blev forlænget til lørdag. Om der så kommer en aftale lørdag, må tiden vise.

/ritzau/

  • COP27 climate summit in Egypt
    FN's generalsekretær, Antonio Guterres, talte med store ord, da årets klimatopmøde blev indledt: "Vi er på en motorvej mod klimahelvede med vores fod på speederen," sagde han fra talerstolen. Foto: Mohammed Salem/Reuters
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Annonce
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster