Prøver du at tyde dine drømme, kan du ifølge drømmeforsker finde indsigt i dit liv. Drømme kan bruges, siger søvnforsker, men pas på med at overfortolke.
Tænder, der falder ud af munden på dig, et dyr, der jagter dig, eller følelsen af at falde uendeligt.
Umiddelbart kan de drømme, du kan huske, når du vågner, virke sære og tilfældige. Men der kan alligevel være en mening i dem, fortæller drømmeforsker Michael Rohde.
Han forsker i drømme på Lunds Universitet og er forfatter til bogen "Sådan forstår du dine drømme".
I stedet for blot at slå drømmene hen i forglemmelsen kan du dykke ned i dem og finde tråde til dit eget liv.
- Vores drømme viser os noget relevant om vores liv, som vi ikke er bevidste om. Drømmene tager typisk noget op, der er sket inden for de seneste dage, siger Michael Rohde.
Da der ifølge søvnforskeren er en grund til, at du drømmer det, du gør, må du som det første spørge dig selv: "Hvordan kan den her drøm på nogen måde være en illustration af mit eget liv"?
Se på, om der er noget i drømmene - stemninger, følelser, scener - der minder om noget, der er sket for dig.
Michael Rohde arbejder derefter med sin egne drømme fra to vinkler: den indre - hans følelsesliv - og den ydre - noget, han har oplevet.
- Hvis jeg bliver angrebet af en løve, så tænker jeg: Er der noget i mit ydre liv - mit arbejde for eksempel - der kunne være billeder på noget, der presser eller forfølger mig? Den indre vinkel er, at det kunne være, jeg har behov for at være lidt mere rå eller forsvare mig i mit liv, siger Michael Rohde.
Selv indtaler han sine drømme på en diktafon. Det giver 3-4 drømme om ugen, som han skriver ned og arbejder med, når ugen er omme.
Men hvordan ved man, at man er på sporet af noget?
- Det er en dyb følelse nede i maven: "Aha, det giver mening for mig, det der". Men det er ikke nogen garanti. For du kan komme til at tolke til egen fordel, altså at du sætter drømmen i en kontekst, så du selv altid fremstår i et godt lys. Har du gjort det, får du formodentlig en drøm natten efter, som ligesom kommenterer det, siger Michael Rohde.
Drømmene er altid personlige og dermed unikke, understreger drømmeforskeren. Han køber ikke fortællingen om, at bestemte symboler betyder lige præcis én ting, der er fælles for alle.
- Det giver mening at bruge symbolbøger. Men de skal have flere bud på, hvad det kan betyde, siger han.
For at forstå, hvorfor man overhovedet drømmer, må man søge svar hos naturvidenskaben.
Søvnforsker Poul Jennum, der er overlæge på Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet, fortæller, at din hjerne under søvnen konsoliderer og frasorterer al den information, den har modtaget i løbet af dagen.
Det er under den såkaldte REM-søvn, hvor hjernebølgerne næsten ser ud, som når du er vågen, at hjernen knytter information til noget, du allerede har erhvervet. Og det er her, drømmen er mere detaljeret, og her, du kan huske drømmen, hvis du vækkes.
- Du kan ikke drømme noget, du ikke har erhvervet viden om eller oplevet, siger Poul Jennum.
Drømme kan bruges, mener han. Men med måde.
- Vi mener absolut, du kan bruge det til noget, men vi mener, du skal passe på med at overfortolke det.
- Du kan synes, det er spændende eller interessant. Og det siger jo noget om de informationer, du har erhvervet. Men det er et meget lille snapshot, du ser, og drømme er jo temporære fænomener, siger han.
/ritzau fokus/