Annonce
Guldborgsund

FRA VERDENS ENDE TIL MARIELYST

Nikolaj Saabye (til venstre) beskriver sig selv som ekstrovert, og lillebror Jeppe Saabye som lidt mindre udadvendt. Sammen var de dog et godt makkerpar, der endte med at vinde 250.000 kroner, hvoraf de donerede et ukendt beløb til PlanBørnefonden. Foto: Holger Rytter/TV2
Lokalt kender vi ham allerede som en af iværksætterne bag Marielyst Street Food, men Nikolaj Saabye har også været i vælten på TV2 i foråret, hvor han sammen med broren vandt programmet "Først til verdens ende".

MARIELYST: Han har fast bopæl i Vallensbæk Kommune, men sommeren over skifter han og familien på i alt fem den ud med et sommerhus på Marielyst.

Hvis ikke faste læsere kender 40-årige Nikolaj Saabye som en af iværksætterne bag Marielyst Street Food, kender de ham måske som landstræner i indendørs fodbold, i folkemunde kaldet futsal.

Eller endnu mere sandsynligt: Man har set ham sammen med broren Jeppe i programmet "Først til verdens ende" på TV2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I den netop afsluttede sæson 2022 vandt de to nemlig kapløbet om at komme først til verdens ende og 250.000 kroner, fordi de nåede først tilbage til København.

Det bliver bemærket. For eksempel når Nikolaj Saabye handler i Netto på Marielyst:

- Der bliver uddelt klap på skulderen og sagt tillykke, fortæller Nikolaj Saabye, der snart åbner sin anden sæson med Marielyst Street Food sammen med makkeren David Skipper.

Det var pænt mærkeligt at se programmet, men jeg synes, de har klippet os pænt.

Nikolaj Saabye

Konens idé

Nikolaj Saabye er ni og et halvt år ældre end Jeppe Saabye, og ikke mindst på grund af den store aldersforskel har brødrene aldrig været særligt tætte. Men det var ikke deres eget påfund at melde sig til programmet.

- Det var faktisk min kone Mies idé. Hun syntes, vi skulle prøve at bruge det for at finde hinanden. Min bror kendte ikke programmet, så jeg lavede en henvendelse. I første omgang for at finde ud af, om jeg kunne deltage med min sukkersyge.

Det kunne han, og ud af 3.000 ansøgere endte de to brødre som nogle af deltagerne i teamet hold blå.

Med et budget på 16.000 kroner per næse skulle de nu rejse i alt 20.000 kilometer fra Esbjerg over Nordkap til Finland, Ukraine, Georgien, Italien, Gibraltar, Skotland for til sidst at ende i København.

De dystede mod fem par, som alle blev udsat for de samme benspænd undervejs.

- Vi var virkelig gode for hinanden. Det var vi. Specielt når vi var pressede, tog den ene over for den anden, uanset om det gjaldt kontakt til folk, styring af økonomien eller et klap på skulderen, når der var behov for det, fortæller Nikolaj Saabye, der var afsted med broren i 45 dage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nærværet var en gave

Blandt benspændene var, at deltagerne ikke måtte flyve, men for Nikolaj Saabye, der har en travl hverdag, viste særligt et af benspændene sig at være en gave.

- Jeg er en person med mange jern i ilden, men turen med min bror var også en selvransagelse i forhold til at lægge telefonen væk, tale med hinanden og få mere fokus på nærvær. Det er også lidt det, Marielyst drejer sig om. Et sted, hvor man kan lægge det væk, nyde hinanden og sommeren.

Turen med min bror var også en selvransagelse i forhold til at lægge telefonen væk, tale med hinanden og få mere fokus på nærvær.

Nikolaj Saabye

Om en uges tid flytter Jeppe Saabye til Barcelona.

Nikolaj Saabye fortæller, at før brødrene deltog i programmet, havde de to end aldrig delt en øl i en bar. Ét er derfor også sikkert.

- Nu er han ikke bare en bror, men også en virkelig god ven, så selvfølgelig skal jeg ned at besøge ham.

Om "Først til verdens ende"

  • På rejsen skal deltagerne ud på i alt syv etaper, hver etape går fra et checkpoint til et andet.
  • Når deltagerne ankommer til et checkpoint, skal de skrive sig ind i en bog, som viser deres placering i konkurrencen. Først når parrene skal forlade et chekpoint, får de at vide, hvor næste destination ligger. De rejser mod det næste i samme rækkefølge, som de tjekkede ind. Og med det forspring i tid, som de tjekkede ind med.
  • Deltagerne har i alt 16.000 kroner i kontanter per person at rejse for. Det svarer til den pris, turen ville koste med fly. Budgettet skal dække al transport, kost og logi. Deltagerne har ingen kreditkort med og må ikke selv spæde til deres budget med egne penge. Hvis deltagerne vælger at arbejde i deres obligatoriske rejsefrie tid, kan de tjene lidt ekstra til budgettet. Deltagerne får for hver etape udleveret en rejseguide med forslag til ruter og lokale jobannoncer.
  • "Først til verdens ende" er blevet sendt på TV2, men de otte programmer kan streames på TV2 Play.


  • SYD Jeppe og nikolaj
    Nikolaj Saabye (til venstre) beskriver sig selv som ekstrovert, og lillebror Jeppe Saabye som lidt mindre udadvendt. Sammen var de dog et godt makkerpar, der endte med at vinde 250.000 kroner, hvoraf de donerede et ukendt beløb til PlanBørnefonden. Foto: Holger Rytter/TV2
Annonce
Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Annonce
Annonce
112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Indland

Ydermure er væltet i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken