Annonce
Lolland

FREDERIKSDAL FORVENTER STOR KIRSEBÆRHØST I ÅR

Harald Krabbe (th.), som her smager på kirsebærvinen sammen med medejer af Frederiksdal Kirsebærvin Morten Brink Iwersen, forventer en stor høst i år af det unikke stevnskirsebær. Arkivfoto: Jan Knudsen
Alt tegner til en stor og god høst hos Frederiksdal, som forventer at begynde årets kirsebærhøst på mandag.

FREDERIKSDAL: Sidste år var en elendig vækstsæson for kirsebærrene på Frederiksdal Gods. Men årets høst tegner anderledes god.

- Det bliver en stor høst, og vi har lige taget sukkermålinger, så vi kan se, at kvaliteten af kirsebærrene er god. Det bliver virkelig spændende, siger Harald Krabbe, ejer af Frederiksdal.

- Klimaet har været med os. Bærrene har fået den rigtige mængde vand og sol. Det har ikke været for varmt og ikke for tørt. Så vi er glad for, som det ser ud, fortsætter han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klimaet har været med os. Bærrene har fået den rigtige mængde vand og sol.

Harald Krabbe, Frederiksdal

Næsten en fordobling

Harald Krabbe forventer, at høsten i kirsebærplantagen kan begynde mandag den 15. august. Og der bliver noget mere at høste i år end sidste år.

- Hvert 10. år er der næsten ingen høst, og det er sådan et år, vi havde sidste år. Det havde vi også i 2013. Det er primært bestøvningen, der går galt med et koldt forår, siger han.

Gode bestøvningsforhold i løbet af vækstsæsonen har givet mange kirsebær på træerne i plantagen på Frederiksdal Gods. Arkivfoto: Ingrid Riis

Sidste år vår blev det derfor kun til 40 ton af det unikke stevnskirsebær.

- Sidste år var der ingen bær på, og i år skal vi for første gang sådan rigtig høste på en ny mark, som er næsten en fordobling af vores areal. Så jeg tror, vi kommer til at høste omkring 350 ton i år, fortæller Harald Krabbe.

Gode bestøvningsforhold giver altså en solid høst i år, men i virkeligheden går de på Frederiksdal ikke så meget op i, hvor mange ton de høster.

- Vi er er mere interesserede i at lave god vin af gode bær, som Harald Krabbe udtrykker det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

10 dages høst

Vejrprognoserne granskes grundigt, når Frederiksdal planlægger, hvornår høsten skal begynde.

- Vejret spiller ikke så stor en rolle i kirsebærhøsten som i kornhøsten. Vi skal høste i 10 dage, så vi skal tænke på, hvordan kirsebærrene ser ud 10 dage efter, vi er begyndt at høste. Hvis vi får rigtig meget regn eller rigtig meget blæst, så taber vi nogle bær, så det skal vi regne ind i ved at kigge på vejrudsigten, men lige nu ser det ud til, at vejret bliver godt, forklarer Harald Krabbe.

Høsten klares helt automatiseret med en såkaldt rystemaskine. Der kører to maskiner parallelt med hinanden, som ryster træerne, og de har et stort sejl, som fanger alle kirsebærrene. Bærrene bliver på et lille bånd kørt op i en elevator og ned i en kasse.

- Det er alt for dyrt at bruge plukkere i Danmark, konstaterer Harald Krabbe.

Årets selvpluk på Frederiksdal begynder torsdag den 18. august. Arkivfoto: Ingrid Riis
Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvpluk

Der vil dog være plukkere at finde i kirsebærplantagen, nemlig selvplukkere, som der traditionen tro åbnes op for. I år sker det fra torsdag den 18. august, hvor man kan plukke stevnskirsebær til eget forbrug.

Frederiksdals årlige samlede salg ligger på omkring 110.000 flasker lige fra mousserende vin og årgangsvin til likør og vermouth.

  • frederiksdal
    Harald Krabbe (th.), som her smager på kirsebærvinen sammen med medejer af Frederiksdal Kirsebærvin Morten Brink Iwersen, forventer en stor høst i år af det unikke stevnskirsebær. Arkivfoto: Jan Knudsen
  • frederiksdal
    Gode bestøvningsforhold i løbet af vækstsæsonen har givet mange kirsebær på træerne i plantagen på Frederiksdal Gods. Arkivfoto: Ingrid Riis
  • frederiksdal
    Årets selvpluk på Frederiksdal begynder torsdag den 18. august. Arkivfoto: Ingrid Riis
Annonce
Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Annonce
Annonce
112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen