Annonce
Lolland

Frivilligcenter er foreningernes livline

Centerleder Thomas Nielsen og ny formand for FrivilligCenter Lolland, Gunnar Hansen, glæder sig over det tætte samarbejde, der er mellem Lolland Kommune og centret, men mange tror, at frivilligcentret er en del af kommunen - og det er det ikke. Foto: Claus Hansen

Frivilligcenter runder i februar 15 år og har stadigvæk arbejdshandsker på.

LOLLAND De sidste to år har været hårde for mange foreninger. Det er nemt at forestille sig, hvad det gør ved et aktivt menneske, som pludselig ikke kan komme ud at røre sig som tidligere, fordi idrætsforeningen er lukket, men der er også en stor gruppe borgere, som har mistet den menneskelige kontakt. Nedlukningerne har nemlig især ramt de foreninger, som tager sig af landsdelens ældre beboere og sørger for sociale aktiviteter.

Nakskov mistede under coronaen sin pensionistforening, og i Maribo stod man på kanten af en lukning, før en ny bestyrelse trådte til. Billedet har været nogenlunde det samme mange andre steder.

- De mennesker, som måske gik på pension for 10-15 år siden, og som fik lyst til at bruge deres tid og kræfter på noget, som de brændte for, nemlig at hjælpe andre borgere, er enten allerede stoppet eller tæt på, fortæller lederen af FrivilligCenter Lolland, Thomas Nielsen.

Derfor er der foreninger, ikke mindst efter den hårde coronatid, som falder fra.

- Vi har mange foreninger, hvor man er blevet vant til, at de frivillige skal holde sig fra hinanden, og brugerne bliver hjemme for at undgå at sprede smitte. Fra kommunen hører vi, at det er direkte til fysisk skade for mange borgere at blive hjemme og isolere sig.

På FrivilligCenter Lolland er Thomas Nielsen klar til at give store som små foreninger både gode råd og praktisk hjælp. Det koster foreningerne 250 kroner om året at være en del af centret, men for de penge får de også adgang til lån af lokaler i både Maribo og Nakskov. Foto: Claus Hansen

Brug for frivillige kræfter

I FrivilligCenter Lolland er der omkring 100 medlemsforeninger, og de kan hente råd og vejledning hos centerlederen. Måske redder det foreningen fra at lukke.

- Som det ser ud lige nu, er der behov for, at vi går ud og inspirerer nogle af disse foreninger, for det frivillige arbejde kan ikke automatiseres. Vi har brug for de mange frivillige kræfter, forklarer Thomas Nielsen.

Bestyrelserne i de mange foreninger står dog ikke alene. På Frivilligcentret er Thomas Nielsen klar til at hjælpe dem, så godt han kan. Frivilligcentret blev stiftet 28. februar 2007 og er et af 67 i Danmark. Her bliver der ydet konsulentbistand til foreninger, ligesom centret synliggør frivillige aktiviteter og mobiliserer frivillige kræfter.

- Det er ikke kun de mellemstore og store foreninger, som kan bruges os. Vi er her også for de helt små initiativer. Man behøver ikke være en forening, hvis bare man har et ædelt formål med sin aktivitet, forklarer Gunnar Hansen, der er formand for FrivilligCenter Lollands bestyrelse.

Netop de gange, hvor en person er troppet op på centret, blot med en god idé i bagagen, har Thomas Nielsen virkelig kunnet mærke, at hans arbejde gør en forskel. Men i dag er det blevet sværere med sådanne initiativer, ikke mindst på grund af de mange regler, som man skal leve op til overfor bankerne.

Annonce

Den svære kassererpost

I mange bestyrelser med ældre medlemmer er det også kassererposten, som skaber problemerne. Ingen har lyst til at kæmpe med bankregler, NemID, digital post, mobilepay og andre elektroniske genvordigheder.

- Posten har altid været svær, fordi man har en forventning om, at kassereren skal være god til økonomi, men de mennesker, som kan det, har oftest travlt i forvejen. Samtidig skræmmer mange af disse tekniske krav de ældre borgere, men der kan vi hjælpe og få dem godt i gang, siger Thomas Nielsen, der gerne udgør en arm, som foreningerne kan støtte sig ved.

- Jeg har flere foreninger, som ringer en gang om året og spørger, om jeg kan hjælpe med at sikre, at regnskabet er i orden, og der er styr på det. Det kan jeg selvfølgelig. Disse mennesker har ikke lyst til at lave fejl, og slet ikke i regnskabet.

Med en uddannelse som revisor er lige nøjagtig den hjælp noget, som falder ham helt naturligt. Men også hjælp med eksempelvis vedtægter og andre vigtige ting i en foreningsopstart tager han sig af - og der stiftes stadigvæk to til tre foreninger årligt i kommunen.

I fremtiden vil man på centret kigge ekstra meget på at hjælpe foreningerne med at søge de såkaldte paragraf 18-midler til socialt arbejde.

- Vi vil gerne effektivisere arbejdet omkring disse midler, og kommunen har nikket ja, forklarer Gunnar Hansen.

Det sker ved at give dem mere tid til at få hjælp på frivilligcentret.

- Det betyder, at vi bliver mere servicemindet lige præcis på det her punkt, og det betyder ikke, at vi så ikke var servicemindet tidligere, indskyder Thomas Nielsen.

Annonce

Hjælp med både råd og tryk

I det hele taget er FrivilligCentret åbent for foreningerne, så de kan få sparring hos Thomas Nielsen. Næsten uanset hvilke udfordringer man står med i en bestyrelse. Centerchefen skynder sig at indskyde, at det ikke er alt, han er god til, men han siger aldrig nej til at forsøge at hjælpe.

På centret er dog også mulighed for at få hjælp med en masse praktiske opgaver. Her kan der laves plakater og flyers, brochurer og programmer. De kan printes eller kopieres, og man hjælper gerne med at få ting hængt op.

- Vi kan også hjælpe med at få arrangementer ud på Facebook, og så har vi selvfølgelig lokaler, som medlemsforeningerne kan bruge.

Centret begyndte i Maribo i 2007, men ville også gerne have en afdeling i Nakskov, og det lykkedes i 2012. Begge steder er der mulighed for at booke lokaler, og stederne er nøglehuse for medlemsforeningerne, som her kan afvikle både bestyrelsesmøder og arrangementer.

Annonce

Det er ikke så svært

Både centerlederen og bestyrelsesformanden kan se med tilfredshed på et frivilligcenter, der er godt kørende her 15 år efter projektet blev søsat, og som er en ekstra livline til det mangfoldige landskab af lollandske foreninger.

- Hvis jeg kan hjælpe med, at de frivillige får en god oplevelse, når de skal i gang enten med at starte en forening eller overtage en bestyrelsespost, så finder de hurtigt ud af, at det ikke er så svært. Det går op for dem, at når man har kunnet holde foreninger kørende i over 100 år, så kan de også sagtens klare opgaven - også selv om verden har ændret sig lidt.

Når Thomas Nielsen en sjælden gang må melde pas på et telefonopkald, så er det, fordi borgeren har set, at Advokatvagten bruger FrivilligCenter Lollands lokaler, og derfor tror, man kan få advokatbistand af Thomas Nielsen. Der må han trods alt give op.

Annonce
Annonce
Lolland

Rumænske Eduard elsker at spille fodbold i Maribo

Annonce
Lokal nyt

Indret haven til leg og øg biodiversiteten

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Sandby Kirke får foræret en skov

Guldborgsund

De arbejder tæt sammen om patienterne: Nu skal samarbejdet også ind i studierne

Lolland

Udvalg vil have mere ud af støtten til store events

Lokal nyt

Jobpatruljen søger frivillige

Guldborgsund

Danmarks ældste cykelløb trak stadig mange deltagere

Guldborgsund

Plan om lejligheder i Midtpunktet på vej ud

Maribo

Sælger ud af lokalhistorien

Lolland

Den sidste trosse er smidt i land. EU's fiskekvoter har umuliggjort deres erhverv

Guldborgsund

Flemming Krøll forlader revyskole

112

Stjal jordstampere fra biler

Lolland

Hårde ord i lang debat om specialskoler

Lolland

S-politiker er ikke inhabil - foreløbig

Lolland

Dansk militært mesterskab i frit fald holdes lokalt

Annonce
Lolland

Debatterede forsvarsforbehold til kommende folkeafstemning

Guldborgsund

Et hårdt comeback efter corona

112

Lastbil tabte kul over længere strækning

Erhverv

Frimann Biler overtager forhandling af to bilmærker

Lolland

Turistkreds vil hædre to kvinder - lynhurtigt fundet via radio

Lokal nyt

Forventer øget smitte med corona senere på året

112

Spottede mand med gevær på banegård

Lokal nyt

Politikere vil have undersøgt mystisk dødsfald hos havørn til bunds

Annonce
Annonce