Annonce
Lolland

Fuskede sig til kvart million ved at flytte adresse

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

En 80-årig er blevet dømt for sin medvirken til socialt bedrageri.

DANNEMARE/RØDBY Over en periode på tre år - fra november 2015 til september 2018 - fik en mand fra Rødby uberettiget tiltusket sig 253.501 kroner i kontanthjælp fra Lolland Kommune, fordi han havde status af at være enlig. Men det var socialt bedrageri.

Manden havde ganske vist folkeregisteradresse på en bopæl i Dannemare, men i virkeligheden boede han sammen med sin hustru i Rødby. Ud over at få kontanthjælpen fik han også 1.500 kroner om måneden i huslejetilskud til den bopæl, han altså ikke boede på. Bedrageriet har for nylig ført til en retssag. Ikke mod manden, der begik bedrageriet, for han er nu død.

Men mod en i dag 80-årig mand, som blev dømt for medvirken til bedrageriet. Det var nemlig ham, der - sammen med sin nu afdøde hustru - ejede boligen i Dannemare, og de assisterede ham i bedrageriet ved at afgive urigtige eller vildledende oplysninger om Rødby-mandens bopælsforhold.

Virkede ubeboet

Den 80-årige og hans hustru lod nemlig manden fra Rødby få folkeregisteradressen hos sig, og det var dem, der modtog huslejetilskuddet på de 1.500 kroner om måneden. De penge delte de i porten: Hver måned overførte de således 1.000 kroner til deres "lejer" og beholdt selv 500 kroner.

Før manden fra Rødby døde, erkendte han over for politiet at have begået bedrageriet. Retten hæftede sig også ved, at kommunen havde konstateret, at boligen i Dannemare virkede ubeboet. Der blev således ikke brugt nævneværdigt meget elektricitet eller vand på adressen. Dertil kom, at manden havde bestilt hårde hvidevarer - til levering hos hustruen i Rødby.

Den 80-årige nægtede sig skyldig og forklarede, at det måtte være hans nu afdøde hustru, der uden hans vidende havde lavet lejeaftalen med manden fra Rødby. Men den forklaring var utroværdig, vurderede retten. Den hæftede sig blandt andet ved, at huslejetilskuddet var gået ind på en konto, han havde adgang til.

Annonce

Har anket dommen

Den 80-årige mand blev også dømt for brugstyveri af et par trailere og tyveri af nogle stilladsdele, og straffen blev fastsat til seks måneders betinget fængsel med en prøvetid på to år. Derudover blev han dømt til at betale 253.501 kroner i erstatning til Lolland Kommune, ligesom han skal betale sagens omkostninger.

Retten i Nykøbing oplyser, at manden har anket dommen.

Annonce
Annonce
Lolland

Pussy Power i Reventlowparken

Annonce
112

Tilbageholdt af kvinde: Knallertkører havde promille på 1,92

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Mange kæmper alene og taber kampen mod vægten

112

Mand truede med kniv

112

Politiets Dølle-rapport: Graffiti, kokain, billet-tyveri og ukvemsord

Lolland

Fart og en duft af dyre dråber

Sport

BK Thor-bryder besvimede ved NM

112

Bil udbrændte i natlig brand

Dølle

29-årig fængslet for Dølle-drab - nægter sig skyldig

Femern

Dansk firma får Femern-ordre til tocifret millionbeløb

Dølle

Dølle-ulykke: Fodgænger er fortsat i kritisk tilstand

Lolland

Kørestolsbrugere dømt ude - svømmetur fra badebro kommer ikke til at ske

112

Brand i tandklinik i nat - lejligheder evakueret

Guldborgsund

Bjørnekloen er dukket op igen langs lokal å

Lokal nyt

Årets første officielle sommerdag kan komme på torsdag

Annonce
Guldborgsund

Nej til gasledning - Vil sætte strøm til sukkerfabrik ved aktion

Guldborgsund

Flydende vin- og kaffebar er så godt som klar til åbning

Lolland

Tilbage i velkendte rammer som byens nye brugsuddeler

Dølle

Efterlyst drabsmistænkt er blevet anholdt

Guldborgsund

Madens Folkemøde inviterer til infomøde for frivillige

Sport

Pleidrup forlænger med NFC og bliver breddechef i klubben

Dølle

De små fik også danset på Dølle

Guldborgsund

Større kommunalt pop-up-miljø ved havn

Annonce
Annonce