Annonce
Indland

Første video af ødelagt gasrørledning i dansk zone offentliggjort

Et dansk F-16-fly tog billeder af, hvordan bruddet på rørledningen fik vandet i overfladen til at boble, fordi gassen stiger op. De to gasrørledninger består af hver to rør. Der er sket brud på tre af de fire rør. Et enkelt rør på Nord Stream 2-ledningen er ikke ødelagt. (Arkivfoto). Foto: Forsvaret/Ritzau Scanpix
Nye optagelser af sprængt gasrørledning viser, at det uden tvivl var sabotage, siger en militæranalytiker.

En video på knap tre minutter viser omfattende ødelæggelser af gasrørledningen Nord Stream 2 i Danmarks eksklusive økonomisk zone.

Det er TV 2 Bornholm, der står bag videoen, som er optaget torsdag med en undervandsdrone.

Mediet har fået tilladelse af Søfartsstyrelsen til at filme ved den sprængte gasrørledning godt 20 kilometer ud for Bornholms sydspids.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det svenske medie Expressen har tidligere bragt billeder af skader på gasrørledningen Nord Stream 1 i svensk økonomisk zone, og TV 2 Bornholms optagelser er de første, der bringes i offentligheden af skaderne i dansk økonomisk zone.

I slutningen af september skete der brud på gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2, der skal forsyne europæiske hjem med russisk naturgas.

Både danske og udenlandske myndigheder har siden sagt, at bruddene er sket som følge af sabotage - formentlig sprængninger.

Sverige har i forbindelse med landets undersøgelse af hændelserne desuden fundet rester af sprængstof ved både Nord Stream 1 og 2.

Artiklen hos TV 2 Bornholm

TV 2 Bornholm har vist de nye optagelser til Jens Wenzel Kristoffersen, der er orlogskaptajn og militæranalytiker ved Københavns Universitet.

Han siger, at videoen viser, at eksplosionen var kraftig, og at der uden tvivl var tale om sabotage.

- Det er der uden for nogen helst form for tvivl, vil jeg sige, siger han til TV 2 Bornholm.

Mistanken om sabotage har i Europa været rettet mod Rusland, mens Rusland selv har peget på, at amerikanerne eller briterne kan have stået bag.

Flere lande undersøger sagen. I Danmark er Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Københavns Politi gået sammen i en fælles efterforskningsgruppe for at få klarlagt, hvad der er sket.

Der har tidligere været tale om et fælles efterforskningshold mellem Danmark, Sverige og Tyskland, men det er droppet. I stedet foretager landene egne undersøgelser og kan derefter vælge at dele oplysninger med hinanden.

Sprængningen fandt ikke sted i dansk farvand, men derimod i det, der kaldes Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Artikel hos TV 2 Bornholm med militæranalytiker

Danmarks territorium omfatter territorialfarvandet, der går ud til 12 sømil - knap 24 kilometer - fra kysten. Derefter følger den såkaldte eksklusive økonomiske zone.

Det betyder, at staten i denne zone har eneret til at udnytte de naturressourcer, som er i havet, på havbunden og i undergrunden.

Kyststaterne har også ret til at håndhæve deres respektive miljølovgivning inden for zonen.

Zonen strækker sig til op til 200 sømil - knap 400 kilometer - fra kysten. Zonen omfatter i grove træk Danmarks del af Nordsøen, de indre danske farvande samt den del af Østersøen, der omgiver Bornholm.

/ritzau/

  • Nord Stream 2 gas leak in Baltic Sea off Bornholm
    Et dansk F-16-fly tog billeder af, hvordan bruddet på rørledningen fik vandet i overfladen til at boble, fordi gassen stiger op. De to gasrørledninger består af hver to rør. Der er sket brud på tre af de fire rør. Et enkelt rør på Nord Stream 2-ledningen er ikke ødelagt. (Arkivfoto). Foto: Forsvaret/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland