Annonce
Guldborgsund

Gedser Havn skal udvikles - igen

Scandlines' kort over den del af Gedser, rederiet ejer. Foto: Scandlines

Landskabsarkitekter får til opgave at tiltrække investorer med realistiske projekter i fiskerihavnen.

GEDSER Ved udgangen af 2023 udløber den lejekontrakt, Guldborgsund Kommune har i Gedser Havn, og så skal der ske noget.

Det er rederiet Scandlines, Guldborgsund Kommune og Business Lolland-Falster enige om, og sammen har parterne hyret landskabsarkitekter fra Schønherr til at tegne et forslag til en udvikling af havnen.

Det er Scandlines, der ejer havnen, men rederiet bruger kun den halvdel, der rummer færgehavnen og alle dens faciliteter med opmarchbaner, billetkontor med mere. Den anden halvdel rummer virksomheder som Gedser Røgeri, Kystredningstjenesten, DanPilot og Ørsted. Men store arealer ligger øde hen, og kommunen har ikke planer om selv at sætte liv i de mange tomme kvadratmeter, selv om Scandlines ifølge kommunikationschef Anette Ustrup Svendsen gerne ville fortsætte lejemålet.

I stedet er parterne gået sammen om at få andre til at kaste energi og penge i projekter, der kan få et område i fjertab til at slå med vingerne.

- Alle muligheder står åbne både for erhverv, bolig og hotel, når landskabsarkitekter hen over foråret skal levere en plan, der blandt andet skal tiltrække nye investorer til den østlige del af havnen på Danmarks sydspids, lyder meldingen i en fælles pressemeddelelse.

Landskabsarkitekterne har fået frie rammer for projektet, men det er et krav, at der skal skabes en helhedsplan for havnen og "et eller to meget konkrete og realiserbare projektforslag, som en interesseret investor vil kunne arbejde videre på".

I 2010 søsatte Guldborgsund Kommune en helhedsplan for Gedser, der med arkitekter, EU-støtte og rådgivende ingeniører i ryggen blandt andet lancerede en vision om en ny lystbådehavn i sammenhæng med den hensygnende fiskerihavn. Der skulle skabes et "maritimt miljø med aktivitet og turisme".

Det blev som bekendt ikke en realitet, og derfor skal det være anderledes realistisk i denne omgang, siger borgmester Simon Hansen (S).

- Vi skal have lavet noget, som borgerne skal se sig selv i, og som er realistisk at få gennemført. Det skal ikke kun se fint ud på et stykke papir, siger Simon Hansen, som - når man beder ham lukke øjnene og forestille sig Gedser Havn om 10 år - får dette indre syn:

- Det er et levende sted med turistoplevelser og måske en restaurant. Et sted, man kan bo og have et fantastisk, levende miljø.

Når det ikke skal være kommunale penge, der skal skabe den vision, er det, fordi tiden er moden for eksterne investorer i Gedser, mener borgmesteren, der ikke er bekymret for, at det store udviklingsprojekt på havnen i Nykøbing vil udkonkurrere anstrengelserne for at få havnen i Gedser op i gear.

- Tværtimod ser jeg de to projekter som noget, der kan forstærke hinanden, siger Simon Hansen.

Hos Scandlines, der har ejet havnen siden privatiseringen af færgeruten til Tyskland i 2007, er kommunikationschef Anette Ustrup Svendsen også optimist på havnens vegne.

- Vi er er åbne overfor alle gode forslag og idéer. Der er fantastisk dejligt i Gedser, og der burde være masser af gode muligheder lige ud til vandet. Det er ikke en beliggenhed, man ofte kan få adgang til, siger hun.

Med blik tilbage på helhedsplanens ambitioner i 2010 mener kommunikationschefen også, at det er vigtigt, at projektet denne gang bliver mindre højtragende og realiserbart for investorer.

Hvorfor er det ikke en opgave for Scandlines selv at udvikle havnen i Gedser?

- Vi er gode til at drive færgeoverfart og ved ikke meget om hoteldrift eller industri. Det er der andre, der er bedre til. Men intet er udelukket, siger Anette Ustrup Svendsen, som erkender, at der er langt fra tegningerne fra landskabsarkitekterne til underskrifter fra investorer.

- Det er ikke en let opgave, men der er interesse og vilje hos de relevante partnere, og sammen er vi stærke, mener hun.

Der er ganske stille i Gedsers fiskerihavn i dag. Men der skal udvikles et levende miljø, er parterne enige om. Foto: Patrick Kirkby
Halvdelen af havnen bruger Scandlines selv, den anden halvdel har Guldborgsund Kommune en lejekontrakt på, der udløber ved udgangen af 2023. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
112

STJAL OPVASKEMASKINE

Annonce
Lolland

- JEG ER KLART BLEVET BEDRE TIL AT HOLDE FOKUS

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

- STEMMEN ÆNDRER SIG, NÅR MAN BLIVER ÆLDRE

Lolland

FOLK STRØMMEDE TIL LILLE LANDSBY

112

RENDEGRAVER RAMTE BRO OVER MOTORVEJ

Guldborgsund

ET SKUD OPTIMISME TIL KULTURNAT

Lolland

- JEG ER BLEVET BUDT INDENFOR I HJEMMENE

Femern

POSITIVE NABOER PÅ VISIT HOS STOR MASTODONT

Udland

MENNESKEPYRAMIDER ER TILBAGE EFTER CORONA

112

STJAL ESPRESSOMASKINE

Uddannelse

NY AFTALE SKAL ØGE MULIGHEDER FOR UNGE UDEN UDDANNELSE

Guldborgsund

HUSKUNSTNERE HÅBER PÅ FORLÆNGELSE

Indland

KOFOD EFTER MØDE MED AMBASSADØR: RUSSISK ADFÆRD FORDØMMES STADIG

Guldborgsund

HETERONORMATIV GRIS OG SOLCELLER I TAGSTEN

Indland

DET STORE OPGØR MED FORTIDENS KEMISYNDER ER I GANG

Annonce
112

STJAL 300 LITER DIESEL

Udland

ALLE I RUSLANDS UNDERHUS STEMMER FOR ANNEKTERING

Guldborgsund

100 BIOGRAFÅR SKAL FEJRES

Udland

KIM KARDASHIAN FÅR BØDE FOR KRYPTO-REKLAME

112

TØMTE PULVERSLUKKER UNDER INDBRUD

Gaslækager

ØDELAGT NORD STREAM 2-RØRLEDNING LÆKKER FORTSAT GAS

112

SINDSSYG OG UDVIST IRAKER FÅR LOV TIL AT REJSE IND I DANMARK IGEN

Lolland

PLANER OM RESTAURANT PÅ SKOLE I HØRING

Annonce
Annonce