Annonce
Sammenhold

GNISTEN OG SAMMENHOLDET LEVER STADIG

Tine Bak og Mette Wendelboe har sammen med andre stokkemarkeboere knoklet for at få et stort marked på benene. 1. oktober fyldes Stokkemarkehallen med stande og aktiviteter for børn og voksne. Foto: Jan Knudsen
En ide om et par lopper ved brugsen i Stokkemarke er på rekordtid vokset sig stor.

STOKKEMARKE: Det har ikke været nemt at være beboer i Stokkemarke de seneste år.

De negative sager har fyldt avisens spalter, husene stod tomme, mere og mere lukkede.

Men gnisten og sammenholdet lever stadig i byen, der med sin placering midt i kommunen med rette kan kaldes "Lollands hjerte".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu har byen samlet sig om et stort marked 1. oktober fra klokken 10 til klokken 16.

Læs også: - Det der musik kan altså noget

Faldt for byen

Maria Wendelboe er oprindelig københavner, men flyttede til byen for otte år siden.

Hun faldt oprindeligt for byen på grund af de billige huspriser, men er blevet ganske benovet over det sammenhold, der er i Stokkemarke.

- Det er en rigtig hyggelig by at bo i med et godt netværk. Jeg har ikke deltaget i så meget. Men forleden var jeg med til fællesspisningen, der er her i byen, og det var skide hyggeligt. Jeg fik snakket med mennesker, som har boet her hele deres liv, og som kunne fortælle, at "der lå der en bank før, her var der boghandel, og der lå der en slagter", nå, der kan man bare se, fortæller hun.

For nylig skrev Maria et opslag i Stokkemarkes facebookgruppe.

- Jeg havde så meget børnetøj, jeg gerne ville af med. Så jeg skrev, om ikke vi skulle tage at lave et lille loppemarked oppe ved brugsens parkeringsplads en dag. Jeg forestillede mig jo bare, at man kom med et lille bord og noget gammelt lort, man gerne ville af med. Men så greb det om sig, griner hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tog røven på hende

Flere skrev på opslaget, at det var en god ide, og de ville gerne mødes for at få arrangeret nærmere.

Maria troede, at det blot var et par stykker. Men da hun dukkede op til mødet i Stokkemarkehallens cafeteria, sad der 20-25 mennesker klar til at få stablet markedet på benene.

- Der var folk, jeg aldrig har set før. Når der er så mange, som hjælper, så er det slet ikke så slemt at arrangere sådan et marked, fortæller hun.

Hurtigt kom der ideer på bordet, og pludselig voksede Marias lille idé fra et par borde med børnetøj ved brugsen til et kæmpe marked i Stokkemarkehallen med musikskolekoncert, ponytræk, brandbiler, spejderbål, målskydning, hoppeborg, nørklerier og meget andet.

- Det er jo det, som er det fede, når folk mødes på den her måde. Pludselig tager den ene idé bare den anden, siger Maria.

Det er jo det, som er det fede, når folk mødes på den her måde. Pludselig tager den ene idé bare den anden.

Maria Wendelboe, arrangør af marked i Stokkemarke

En af dem, der reagerede på opslaget, var Tine Bak.

- Det var så sjovt at se Marias ansigt, da vi mødte 20-25 op. Hun sagde: "Prøv at hør her, det er jo bare et lille loppemarked". Men sådan blev det jo ikke. Vi lavede en række arbejdsgrupper, og så gik vi da i gang. Det tog totalt røven på hende, griner hun.

Lynhurtigt blev Stokkemarkehallen for lille til arbejdsgruppens ambitioner, så nu bliver der også solgt stande uden for hallen. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke bare til gennemkørsel

Ambitionerne var høje fra starten, og lokalsamfundet kvitterede.

- Vi startede med at udbyde 80 stande, og der var nogen, som sagde: "Det får I da aldrig solgt her i Stokkemarke". Men på en lørdag formiddag var over halvdelen allerede røget, og efter få dage var alt udsolgt. Så nu har vi åbnet for stande udenfor, og det går også rigtig godt, fortæller Tine om markedet, som har samlet byen om noget positivt.

Overskuddet fra markedet vil gå til at lave nye fællesaktiviteter for borgerne i Stokkemarke.

- Det er skønt, at sådan noget her kan samle byen. Vi håber, en masse vil kigge forbi, så de kan se, at det her ikke bare er en gennemkørselsby, siger Maria.

  • MAR kæmpe marked Stokkemarke 1
    Tine Bak og Mette Wendelboe har sammen med andre stokkemarkeboere knoklet for at få et stort marked på benene. 1. oktober fyldes Stokkemarkehallen med stande og aktiviteter for børn og voksne. Foto: Jan Knudsen
  • MAR kæmpe marked Stokkemarke 2a
    Lynhurtigt blev Stokkemarkehallen for lille til arbejdsgruppens ambitioner, så nu bliver der også solgt stande uden for hallen. Foto: Jan Knudsen
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde