Godserne er blevet socialt acceptable

Historisk har de gamle godser spillet en vigtig rolle i danmarkshistorien. Herregårdene har haft stor indflydelse både økonomisk og politisk, og herskabet var en del af landets elite.

Lensafløsningen i 1919 bliver anset for at være det endelige dødsstød for den tid, hvor godserne var reelle magtbastioner i samfundet. Med lensafløsningen fik grevskaberne og baronier ophævet en juridisk særstatus, der gik tilbage til enevældens tid.

Samtidig blev ejerne pålagt en stor afgift til staten, og de tilbageværende fæstegårde fik selveje.

Godserne fortsatte med at være store landbrugsvirksomheder, men med maskinudviklingen og stordriften, som vandt frem i sidste halvdel af 1900-tallet, stod en stor bygningsmasse tilbage.

Bygningerne har givet godserne et aktiv i form af nye anvendelsesmuligheder, fortæller Mikael Frausing fra Dansk Center for Byhistorie i Den Gamle By i Aarhus. Han har skrevet en Ph.d.-afhandling om oplevelsesøkonomi på herregårdene.

- Der er to årsager til, hvorfor der har været en opblomstring i oplevelsesøkonomien på herregårdene. Dels har der været en efterspørgsel, og dels har der været et indtjeningsbehov for godset, siger Mikael Frausing.

Faktisk var Knuthenborg en af de første, som begyndte på oplevelsesøkonomien ved at etablere en dyrepark allerede i 1950'erne.

Men oplevelsesøkonomien begynder først for alvor at tage fart i 1990'erne, hvor godserne begynder at tilbyde hoteldrift med weekendophold og madoplevelser, julemarkeder og udlejning af bygninger til selskaber og konferencer.

- Godsernes økonomi er presset, så det er nødvendigt for mange herregårde at se, om man kan skaffe alternative indtægter til landbrugsdriften. Der har man bygningsmassen, parkerne, historien og fortællingen som et aktiv, fortæller Mikael Frausing.

- Det koster mange millioner kroner at vedligeholde bygningerne, og hvis godserne skal bruge overskuddet fra landbrug og skovbrug til at vedligeholde bygningerne, kan de ikke konkurrere med de andre. Derfor har mange godser det sådan, at bygningerne og parkerne selv skal generere en indtægt til at vedligeholde sig selv, fortsætter han.

Der er dog også mange omkostninger forbundet med aktiviteterne. Der er øget slitage på bygningerne, og ofte bor ejerne på godset og skal leve med at have gæster tæt på. Det er en svær balance mellem privatliv og at åbne op for offentligheden, påpeger Mikael Frausing.

En ting er godsernes behov for, at bygninger og parker genererer en indtægt til vedligeholdelsen. En anden afgørende faktor for udviklingen er efterspørgslen i befolkningen for at tage på herregårdsbesøg.

- Jeg tror, det har at gøre med, at vi lever i en mere individualistisk præget tid, og man gerne må vise sig frem. Godserne er blevet mere socialt acceptable, og de har ikke længere det samme overklassepræg, forklarer Mikael Frausing.

- Der er nogle ejere, som godt kan lide showet ved det. Eksempelvis har man på Gram Slot eller på Knuthenlund været meget fremme og give noget af sig selv og fortælle historien bag, fortsætter han.

Selvom godserne er blevet socialt acceptable, har de stadig et herskabeligt præg og en historisk atmosfære med arkitekttegnede bygninger og parker, som mange drages af.

- Godset kan være det ultimative overklassesymbol som ved slotsbryllupper, klassiske koncerter og livsstilsmesser, hvor der sælges luksusbiler og udendørs spaer. Det finder du ikke lige på Hjallerup Marked. Men samtidig kan der også være god gammeldags dansk hygge og nostalgi, som man ser på julemarkederne. Så vi ser to modsatrettede fortællinger, men det lader til, at det fungerer alligevel. Der er aktiviteter til forskellige målgrupper, forklarer Mikael Frausing.

Han noterer sig, at der de sidste 10 år har været et øget fokus på niche- og kvalitetsproduktion, hvor man går tilbage til det, man kan med sin landbrugsproduktion og sælger eksklusive kvalitetsprodukter med en fortælling om historien og oprindelsen. Det ser man blandt andet på Frederiksdal med produktion af kirsebærvin og på Krenkerup med ølbryggeri.

- Hvad så med de næste 10 år?

- Jeg tror, at oplevelsesøkonomien på herregårdene er kommet for at blive. Der er et marked for det. Med tiden vil det blive en almindelig del af driften, som med Knuthenborgs dyrepark. Det bliver en integreret del af driften, siger Mikael Frausing.

De sidste 100 år har godsernes popularitet bølget op og ned. Fra at være kritiske og afvisende over for godserne, var der lige efter Anden Verdenskrig stor interesse for herregårdene.

Også i kulturen og filmen, hvor der blev indspillet flere herregårdsfilm som "Baronessen fra benzintanken" og Næsbygaard-trilogien. I 1970'erne og 80'erne blev man igen meget kritisk over for herregårdene.

- Nu er vi så inde i et opsving, så det er svært at sige, om der igen kommer en modbevægelse. Kritikken har meget været båret af en social indignation, som går tilbage til fæstebøndernes tid. Men den tid, hvor godsejerne var reelle magthavere, er nok forbi. Når ejerne lukker op for publikum, bliver de relevante på en anden måde, og så skabes der en mere positiv stemning af godserne i befolkningen, slutter Mikael Frausing.