Annonce
Lokal nyt

Græsfrø fra Falster til Wembley

Græsfrøet til banen på Wembley Stadion er blandet i Nørre Alslev. Foto: Habib Ayoade - Free

Semifinale på dansk plæne: Danskere har blandet vindergræs på Wembley

Trods de engelske rammer er det vaskeægte dansk græs, som anfører Simon Kjær og resten af det danske landshold har under fødderne, når de sent onsdag aften træder ind på Wembley Stadium i London for at spille semifinale mod Harry Kane og company.

Græsset leveres nemlig af den globale frøvirksomhed DLF Seeds med hovedsæde i Danmark.

Og her har den 52-årige Finn Lundgaard og hans kolleger på DLF-afdelinger rundt om i landet haft en finger med i spillet, inden græsset blev grønt på den fornemme, engelske arena, skriver Fagbladet 3F.

Finn Lundgaard arbejder på 19. år på DLF Seeds’ afdeling i Nr. Alslev på Falster, hvor han er med til at klargøre den helt rigtige blanding af frøsorter til et græstæppe som Wembleys.

Det er eksperter andre steder i frøkoncernen, der har udregnet det helt perfekte miks til netop en fodboldbane af international klasse.

Og de har sendt opskriften videre til Finn Lundgaard og kollegerne, der finder de rigtige sorter og mængder frem og starter blandingsanlægget.

Leverer til alle de danske kampe
Fra Nr. Alslev er græsset røget til Wembley, men også i Parken og på Bakus olympiske stadion i Aserbajdsjan har fodbolddrengene scoret på dansk græs.

- Jeg tror da, at alle kollegerne ved, at det er os, der har leveret græs til de danske kampe. Jeg synes bare, det er fedt, at et dansk firma gør sig så godt ude i verden, siger Finn Lundgaard.

Under en af de danske kampe spurgte en af Finn Lundgaards venner lidt henkastet, om “det egentligt er jer, der leverer græsset”.’

Og da DR-kommentatorerne senere under transmissionen nævnte, at det var “dansk græs”, landsholdet spillede på, løftede Finn Lundgaards skuldre sig da lidt.

- Vi går måske ikke med armene over hovedet hele tiden, men det er da sjovt, og man skal tage de solskinshistorier, der er, siger Finn Lundgaard.

Når semifinalen fløjtes i gang er Finn Lundgaard selv blandt tilskuerne. Dog ikke på Wembley, men foran fjernsynet.

- Det kan du bande på. Jeg har set alle kampene. Og vi vinder – 2-0, lyder Finn Lundgaards bud.

Annonce
Annonce
112

INDBRUD HOS AFTENSKOLE: COMPUTERE OG PENGEKASSE STJÅLET

Annonce
Femern

KÆMPESTEN PÅ OMKRING 60 TONS FUNDET VED UDGRAVNINGEN TIL FEMERNTUNNEL

Annonce
Forsiden netop nu
112

FULD SEJLER ANHOLDT - SEJLEDE IND FORAN ANDRE

Lokal nyt

REFA MSK PÅ ANKLAGEBÆNKEN

112

HUND DØD EFTER OVERFALD

Nordlys

DET SMUKKESTE NORDLYS OVER SYDHAVSØERNE

Lolland

KOSTER 4,2 MILLIONER KRONER AT FLYTTE TO FORENINGER

Vejr

ENDELIG EN GOD OMGANG REGN

Guldborgsund

- DET HAR FAKTISK VÆRET OVERVÆLDENDE

Guldborgsund

BYLAUG FIK OPBAKNING TIL AT RÆKKE UD TIL GRØNNE INVESTORER

Guldborgsund

PIPHANSENS DYR SKAL HAVE NYE HJEM

Guldborgsund

LUKNING AF GÅGADE UDFORDRER TAXIER MED GANGBESVÆREDE KUNDER

112

BUSPASSAGER MED ULOVLIG KNIV

sport

EFTER VERBAL KRIG: MARK O. MADSEN HAR FÅET MODSTANDER OG DATO

Lolland

MARIBO DUFTER AF MIDDELHAVET: - DET GIVER LIGE BYEN ET PIFT

Annonce
Politik

FORETRÆKKER VALG INDEN NYT FOLKETINGSÅR

Erhverv

LOLLANDS BANK FORNUFTIGT GENNEM FØRSTE HALVÅR

Lolland

KOMMUNE IMPORTERER ARBEJDSKRAFT TIL ÆLDREPLEJEN

Politik

INGEN KANDIDATER SYD FOR NÆSTVED

Sport

UBESEJRET BOKSER OG DEBUTANT MELDES KLAR

Lolland

BEBOERE DROPPER KAMPEN FOR AT FÅ PRÆST TILBAGE

112

STJÅLET BIL STANDSET - TRE SIGTET FOR TYVERI

Guldborgsund

DEBAT OM 48 METER HØJ MAST: - FOR MEGET FOKUS PÅ DET NEGATIVE

Annonce
Annonce