Annonce
Sport

Green: - Vi står et godt sted

Team Sydhavsøerne ligger godt til i mændenes 1. division og kan i dag spille sig op på andenpladsen i rækken med en sejr på udebane over IK Skovbakken. Foto: Jan Knudsen

Team Sydhavsøernes forårssæson starter med et hængeparti fra efteråret.

MARIBO Det er lidt over en måned siden, at Team Sydhavsøerne sidst var i kamp i 1. division.

Hjemmekampen mod Odder 12. december blev den sidste i 2021, da den programsatte kamp mod IK Skovbakken 19. december blev udsat på grund af coronasmitte.

Det hængeparti skal Team Sydhavsøerne afvikle i eftermiddag, når turen går til det nordlige Aarhus, og det der vil blive en total mennesketom Vejlby-Risskov-Hal.

Uden kamp i en måned ser træner Jakob Green med spænding frem til dagens opgør.

- Jeg var sgu lidt ked af, at turneringen sluttede så brat før jul, for vi var rigtig godt kørende på det tidspunkt. Men det synes, jeg stadigvæk vi er. Vi står et rigtig godt sted, mener træneren.

Truppen var ramt af en smule corona henover julepausen, men efter træningen begyndte igen i starten af denne måned, har man formået at holde virussen ude af truppen.

- Vi har passet på os selv, og har spillerne haft de mindste symptomer, er de blevet hjemme fra træning, så det er gået godt indtil videre, siger Jakob Green, der også er ganske fortrøstningsfuld omkring det håndboldmæssige.

For første gang i hans halve år som Sydhavs-træner er der nemlig ingen skader i truppen.

- Det er en helt ny situation men jo et positivt problem, at jeg skal til at sætte folk ned på andetholdet for at få spilletid, påpeger Jakob Green, der de første par runder har valgt, at Lukas Eichwald Kristensen, der har ligget stille med en knæskade i fire måneder, skal have spilpraksis på andetholdet for at få kampformen tilbage.

Også Daniel Astrup har siddet ude et par måneder, men også han er meldt fuldt klar til kampen mod Skovbakken.

Der har været en del tovtrækkeri de to klubber imellem for at få fastsat en ny spilledato. Især aarhusianerne har trukket den længe, og først så sent som i tirsdags faldt den endelige spilledato på plads.

Noget kunne derfor tyde på, at Skovbakken står en smule svækket og måske mangler nogle bærende kræfter, men det har ikke fokus hos Jakob Green.

Mere erfaring

- Vi skal holde fokus på os selv. Selvfølgelig er vi opmærksomme på, hvad de kommer med af spillere, men vi skal være så dygtige, at vi skal slå dem uanset, hvad de stiller op med. Det krav skal vi stille til os selv, lyder det fra træneren, der også på egen krop har fået en del mere erfaring efter det første halve år i cheftrænerstolen.

- Det betyder noget både i forhold til, hvordan jeg skal styre mit eget hold, og de ting vi gerne vil praktisere, men selvfølgelig også i forhold til de modstandere vi står over for. Der er stor forskel på at se dem på video og så stå over for dem i praksis, har han konstateret.

Team Sydhavsøerne indleder 2022 på en tredjeplads i 1. division, og Jakob Green vil som minimum holde den nuværende placering, der giver oprykningskampe til Håndboldligaen efter den ordinære sæson.

- HC Midtjylland er nok kørt på førstepladsen, men vi jagter da så god en placering som muligt. Det kræver som minimum det samme antal point, som vi fik i efteråret (19 point efter første halvsæson, red.), så det er hårde odds, men jeg tror på, at det kan lade sig gøre.

Der er kampstart kl. 16:45 i Vejlby-Risskov-Hallen, og Radio SydhavsØerne sender direkte fra opgøret.

Annonce
Annonce
Femern

KÆMPESTEN PÅ OMKRING 60 TONS FUNDET VED UDGRAVNINGEN TIL FEMERNTUNNEL

Annonce
112

FULD SEJLER ANHOLDT - SEJLEDE IND FORAN ANDRE

Annonce
Forsiden netop nu
Lokal nyt

REFA MSK PÅ ANKLAGEBÆNKEN

112

HUND DØD EFTER OVERFALD

Nordlys

DET SMUKKESTE NORDLYS OVER SYDHAVSØERNE

Lolland

KOSTER 4,2 MILLIONER KRONER AT FLYTTE TO FORENINGER

Vejr

ENDELIG EN GOD OMGANG REGN

Guldborgsund

- DET HAR FAKTISK VÆRET OVERVÆLDENDE

Guldborgsund

BYLAUG FIK OPBAKNING TIL AT RÆKKE UD TIL GRØNNE INVESTORER

Guldborgsund

PIPHANSENS DYR SKAL HAVE NYE HJEM

Guldborgsund

LUKNING AF GÅGADE UDFORDRER TAXIER MED GANGBESVÆREDE KUNDER

112

BUSPASSAGER MED ULOVLIG KNIV

sport

EFTER VERBAL KRIG: MARK O. MADSEN HAR FÅET MODSTANDER OG DATO

Lolland

MARIBO DUFTER AF MIDDELHAVET: - DET GIVER LIGE BYEN ET PIFT

Politik

FORETRÆKKER VALG INDEN NYT FOLKETINGSÅR

Annonce
Erhverv

LOLLANDS BANK FORNUFTIGT GENNEM FØRSTE HALVÅR

Lolland

KOMMUNE IMPORTERER ARBEJDSKRAFT TIL ÆLDREPLEJEN

Politik

INGEN KANDIDATER SYD FOR NÆSTVED

Sport

UBESEJRET BOKSER OG DEBUTANT MELDES KLAR

Lolland

BEBOERE DROPPER KAMPEN FOR AT FÅ PRÆST TILBAGE

112

STJÅLET BIL STANDSET - TRE SIGTET FOR TYVERI

Guldborgsund

DEBAT OM 48 METER HØJ MAST: - FOR MEGET FOKUS PÅ DET NEGATIVE

Guldborgsund

HEDEBØLGE KAN SLUTTE MED TORDEN OG SKYBRUD

Annonce
Annonce