Annonce
Guldborgsund

Guldborgsund vil være CO2-neutral i 2050

En af vejene til at reducere CO2 er at udnytte ressourcerne igen og lave produkter af mere bæredygtige materialer som eksempelvis tang. Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund arbejder blandt andet med at fremme viden og netværk indenfor bioøkonomi og produktion Foto: Guldborgsund Kommune

Økonomiudvalget sætter sig for bordenden i arbejdet med klimamål.

GULDBORGSUND Selvom der er arbejdet med grøn omstilling i Guldborgsund Kommune i mange år, skal der nu sættes ekstra turbo på. For kommunen har gennem partnerskabet DK2020 forpligtet sig til en målsætning om at være en CO2-neutral kommune rent geografisk i 2050.

Det forpligter også politisk, og derfor har økonomiudvalget valgt at sætte sig for bordenden for Guldborgsund Kommunes deltagelse i DK2020-partnerskabet. Det besluttede udvalget på sit første møde mandag.

- Ingen kan løbe fra opgaven, når det gælder klimaudfordringerne. Det kan og vil vi heller ikke, og vi er klar til at tage det politiske ansvar for, at vi når det meget vigtige mål i 2050, siger Simon Hansen, borgmester og formand for økonomiudvalget.

DK2020 er et partnerskab mellem 95 ud af 98 kommuner, den grønne tænketank Concito, Realdania og C40 (et netværk af store byer i verden, der samarbejder om ambitiøse klimamål).

Gennem partnerskabet har Guldborgsund forpligtet sig til at lave en klimahandlingsplan i samarbejde med lokalsamfundet, som viser vejen til en CO2-neutral kommune rent geografisk senest i 2050, og som dermed lever op til målsætningerne i Parisaftalen.

Rambøll har kortlagt de tre mest CO2-udledende kilder i Guldborgsund til at være landbrug (41 procent), transport (32 procent) og energi (25 procent).

Handlingsplanen skal vise, hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringerne. Med partnerskabet følger rådgivning og sparring til kommunerne fra nationale partnere og international vidensdeling på højeste niveau.

- Klimaudfordringerne kan vi kun løse i fællesskab, også lokalt her på Lolland-Falster. Jeg er sikker på, at vi kan få et godt og konstruktivt samarbejde på tværs af kommunen, virksomheder, borgergrupper, landbruget, organisationer og alle andre, der vil være med. Nu skal vi i gang med at tale sammen på kryds og tværs, så vi kan få ideer, byde ind og finde ud af, hvordan vi ved fælles hjælp kan sætte endnu mere skub i den grønne omstilling. Jeg forventer, at det bliver en proces, der bidrager positivt til vores landsdel, siger Simon Hansen.

DK2020 er et projekt, der vil kræve store forandringer i Guldborgsund Kommune. 2050 ligger syv byrådsperioder væk, og derfor kræver projektet en tæt kontakt med erhvevsliv og landbrug. Det bliver også et centralt tema i kommuneplanen, og derfor er økonomiudvalget blevet anbefalet at påtage sig rollen som styregruppe.

Ifølge borgmesteren er der gang i forberedelserne med DK2020 i kommunen, og inden længe vil de første aktører blive inviteret ombord.

Den endelige klimahandlingsplan for Guldborgsund skal være færdig og godkendt af Concito senest i april 2023.

Annonce
Annonce
Guldborgsund

FORMAND FOR HANDICAPRÅD: HAR IKKE HØRT NOGEN RÅBE OP OM UNØDVENDIGE AMPUTATIONER

Annonce
112

NATLIGT INDBRUD HOS KØBMAND: POLITIET EFTERLYSER VIDNER

Annonce
Forsiden netop nu
Landbrug

STOR TILFREDSHED MED HØSTEN: - DET SER RIGTIG GODT UD

112

RØG FRA GARAGE-BRAND SPREDTE SIG TIL HUS

Guldborgsund

OPGAVE I UDBUD: HVEM SKAL LEVERE MAD OG DRIKKE TIL STUDERENDE?

112

TRE NARKOBILISTER STOPPET

112

FULD BILIST RAMTE AUTOVÆRNET

Lolland

RØDBY VÆRT FOR DM I GOKART - OG FORUDE VENTER EM

Guldborgsund

HEMMELIGT PROJEKT OM KUNST TIL SYDSPIDSEN

Guldborgsund

BØRNETALLET STIGER: PAVILLONER SKAL SKABE MERE PLADS I BØRNEHUS

Sport

KAMP MOD JURASTUDERENDE KAN FÅ JURIDISK EFTERSPIL

Lolland

FØRSTE SKOLEDAG: - VI ER KOMMET TIL MARIBO FOR BØRNENES SKYLD

Guldborgsund

FORMAND FOR BYLAV: - ET SKRÅPLAN AT LADE BYGNINGER FORFALDE, SÅ DE KAN RIVES NED

Lolland

FORÆLDRE TIL MULTIHANDICAPPET PIGE: KOMMUNEN STRAFFER OS FOR AT VÆRE KRITISKE

Lolland

BRAGENDE SUCCES: OPERAFESTIVAL VENDER TILBAGE

Annonce
Vejr

SOMMERVEJRET FORTSÆTTER: OP TIL 29 GRADER PÅ LOLLAND I WEEKENDEN

Sundhed og sygehus

REGION SJÆLLAND LAVER HANDLEPLAN: SKAL FOREBYGGE AMPUTATIONER

112

KVINDE RAMT AF BIL I FODGÆNGERFELT

112

TUK-TUK OG BIL I SAMMENSTØD - MAND KØRT PÅ SYGEHUSET

Guldborgsund

SE BILLEDERNE: BAKKESANGERINDER DANSEDE, STRUTTEDE OG GJORDE KINDERNE RØDE

112

BRÆNDENDE STJÅLET BIL SPÆRREDE VEJ - TO YNGRE MÆND SET LØBE VÆK

Femern

REGERINGEN OVERVEJER AT LADE TUNNELFABRIKKEN VED RØDBYHAVN BESTÅ EFTER FEMERN-BYGGERIET

Lolland

UDSAT FOR VOLD PÅ CAFÉTOILET

Annonce
Annonce