Annonce
Indland

Guldfund fra vikingetiden: Som at få en sms fra fortiden

Guldøreringen vejer 10-11 gram og er tre gange tre centimeter stor. Motivet er to fugle og livets træ i midten. Foto: Søren Greve, Nationalmuseet/Free

Mark i Vestjylland gemte på 1000 år gammelt smykke, der kan have været en gave fra en kejser til en soldat.

Mange skatte er gravet frem fra den sorte, danske muld gennem tiden.

Men 30. april 2021 kom en af de mere opsigtsvækkende af slagsen til syne på en nypløjet mark ved Bøvling i Vestjylland:

En guldørering med emalje fra vikingetiden.

Der findes kun 10-12 eksemplarer på verdensplan, og der er aldrig tidligere gjort et lignende fund i Norden.

Manden med metaldetektoren er Frants Fugl Vestergaard.

- Først blev jeg paf, og så blev jeg ydmyg. Det er ligesom at få en sms, der er 1000 år gammel.

- Så står man der med et stykke kulturarv i hånden. Nu kommer den så på Nationalmuseet. Det er jo det største man kan opnå som amatør, siger den 54-årige vestjyde.

Guldøreringen vurderes at være op mod 1000 år gammel og produceret i det daværende Byzans (nu Istanbul, red.) eller Egypten.

Smykker af den type blev ikke handlet, men givet som fornemme gaver af kejser og konger.

En af teorierne er, at en viking, der havde været lejesoldat i livgarden for kejseren i Det Byzantinske Rige, kan have fået øreringen i personlig gave af kejseren.

- Det er vildt at tænke på, at den har overlevet. Jorden, hvor jeg fandt den, er jo nok blevet vendt 1000 gange med ploven.

Frants Fugl Vestergaard har gået med detektor i ti år og var med det samme klar over, at det var et stort fund.

- Jeg ringede til Holstebro Museum til min faste kontakt og spurgte, om hun sad ned.

- Så begyndte det hele at bimle og bamle, og jeg fik nok 2000 beskeder i løbet af to timer, siger Frants Fugl Vestergaard.

Stedet, hvor fundet blev gjort, blev efterfølgende finkæmmet. Uden at der dukkede andet spændende op.

- Man spørger jo sig selv: Hvordan er den lige havnet her? Bøvling er jo ikke nogen metropol.

- Men måske har den tilhørt en rig person eller en person med høj status, som har kunnet bringe den hjem eller på anden måde fået den hertil, siger Frants Fugl Vestergaard.

Guldøreringen vil fra mandag kunne ses på Nationalmuseet i forbindelse med den igangværende vikingeudstilling, som omhandler vikingernes togt til Mellemøsten.

- Det er som at få en sms, der er 1000 år gammel, siger detektorfører og finder af guldøreringen Frants Fugl Vestergaard. Foto: Privatfoto / Handout/Free
Annonce
Annonce
Maribo

FOR OLE VAR PARKINSONS EN SMUK GAVE I EN GRIM INDPAKNING

Annonce
Lolland

KRITISERER REGLER, NOTA ER BUNDET AF

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

FILMEN HOLY SPIDER ER INDSTILLET SOM DANSK OSCARKANDIDAT

Lolland

- VI VED, AT DET GØR EN STOR FORSKEL I FAMILIERNES LIV

Navne

FORFATTEREN KNUD SØRENSEN ER DØD

Turisme

MINISTER POSITIV OVERFOR IDE OM FERIERESORTER

Corona-virus

NY VARIANTVACCINE SKAL ERSTATTE NUVÆRENDE TILBUD I OKTOBER

Ungdomsliv

UDFORDRINGEN ER AT FÅ DE UNGE TIL AT DUKKE OP

Guldborgsund

SAKSKØBINGS HALDRØMME LEVER FORTSAT

Guldborgsund

TIDLIGT UDE FOR AT FINDE DEN RETTE EFTERSKOLE

Energikrise

- MAN SKAL OGSÅ LEVE

Indland

MYNDIGHEDER SÆTTER SIG SAMMEN FOR AT HÅNDTERE GASLÆK

Guldborgsund

SPEJDER ER NOGET, MAN ER

Guldborgsund

GRATIS ADGANG TIL ARRANGEMENTER RESTEN AF ÅRET

Guldborgsund

ÅBNER NY RESTAURANT MIDT I EN KRISETID

Annonce
Energikrise

- VI ER RET OPTIMISTISKE PÅ LOLLAND-FALSTERS VEGNE

Fodbold

NFC-FORMAND: - STADIG FULD TILLID TIL CLAUS JENSEN

Guldborgsund

FOND MANGLER AFTAGERE TIL MILLION

Indland

BEREDSKABSNIVEAU HÆVET TIL NÆSTHØJESTE NIVEAU EFTER GASLÆK

Lolland

LETTET CAFÉEJER: NU KAN KUNDERNE BETALE MED KORT

112

KVINDE FASTKLEMT I SENGEHEST

Guldborgsund

MÅSKE HURTIGERE SAGSBEHANDLING I BYGGESAGER

Energikrise

- ALT BLIVER SLUKKET UNDTAGEN KØLESKABET

Annonce
Annonce