Annonce
Indland

Gyldendal støtter Rushdie med oplæsning: Selvfølgelig er vi nervøse

Fredag aften dansk tid afholdt skribentforeningen Pen America et støttearrangement for Salman Rushdie på trapperne ved New York Public Library. Som det fremgår af billedet var mange mødt op med skilte og bannere. I september holder Gyldendal og Dansk Pen et lignende arrangement, og selv om de er bekymrede, mener de, at det er vigtigt at holde fanen højt. Foto: Michael M. Santiago/Ritzau Scanpix

Forfatter Salman Rushdie blev angrebet under litterær begivenhed. Gyldendal vil vise støtte trods bekymring.

Når forlaget Gyldendal og skribentforeningen Dansk Pen arrangerer højtlæsning af "De sataniske vers" i begyndelsen af september for at vise støtte til forfatter Salman Rushdie, står politiet sikkerheden.

Men hos forlaget er der dog en vis nervøsitet forbundet med arrangementet.

Det fortæller administrerende direktør Morten Hesseldahl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er da nervøse for det, for vi kan se, at det har haft konsekvenser mange steder. I Norge blev forlæggeren overfaldet, og der har været en lang række tragiske begivenheder forbundet med "De sataniske vers". I det hele taget er der pres på ytringsfrihed alle vegne, så selvfølgelig er vi bekymrede, fordi vi kan se, hvad der sker.

- Men det er vigtigt at holde fanen højt og sige, at det er det, vi er her for. At man skal kunne sige lige, hvad man vil.

Det var i 1993, at Rushdies norske forlægger, Aschehoug-forlagets direktør William Nygaard, blev udsat for et skudattentat. Han blev skudt tre gange, men overlevede.

Den 75-årige Salman Rushdie blev for lidt over en uge siden, 12. august, stukket adskillige gange med en kniv, da han skulle tale ved en litterær begivenhed i den amerikanske delstat New York.

Rushdie har haft dødstrusler hængende over hovedet, siden "De sataniske vers" udkom i 1988. Den udløste voldsomme protester, fordi mange muslimer fandt den stødende og blasfemisk.

Morten Hesseldahl fremhæver, at Rushdie gennem et langt liv har skrevet betydningsfulde værker.

- Men han er måske først og fremmest i kraft af sin skæbne blevet en utrolig skarp ambassadør for netop den frie tanke.

- At der sker et overfald efter så mange år viser, at den slags trusler ingen udløbsdato har. Og derfor fortjener han al mulig opbakning.

Fredag aften dansk tid fandt et lignende støttearrangement sted på trapperne foran New York Public Library i New York.

Fremtrædende forfattere og kulturpersoner, herunder forfatterne Paul Auster og Gay Talese, deltog for at vise sympati med Rushdie.

Hvor mange oplæsere der vil være til Gyldendal og Dansk Pens arrangement, som ventes at finde sted i København 3. og 4. september, vil Morten Hesseldahl ikke afsløre.

- Det tager vist omkring 22 timer at læse op, når man ser på lydbogslængden. Nu må vi se, hvor mange der kommer, men hvis kan de læse op i et kvarter hver, er det meget fint, siger han.

Gyldendal-direktøren ser god mening i at få mange forfattere til at samles om én bog.

- Selv om bøger skrives af individuelle forfattere, bliver de en del af en offentlighed og noget, vi deles og er fælles om.

- Det er en fin gestus, at så mange forskellige læser op af den samme bog for at understrege, at der er én afsender, som samles op af mange stemmer.

/ritzau/

  • New York Literary Community Rallies In Support Of Salman Rushdie Week After Stabbing
    Fredag aften dansk tid afholdt skribentforeningen Pen America et støttearrangement for Salman Rushdie på trapperne ved New York Public Library. Som det fremgår af billedet var mange mødt op med skilte og bannere. I september holder Gyldendal og Dansk Pen et lignende arrangement, og selv om de er bekymrede, mener de, at det er vigtigt at holde fanen højt. Foto: Michael M. Santiago/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken