Annonce
Lolland

Håndværkernes fribolig ryger på tvangsauktion

"Fonden "Håndværkernes Fribolig" i Nakskov"s ejendom i Jernbanegade er begæret på tvangsauktion. Foto: Claus Hansen

Realkredit Danmark har begæret tvangsauktion over ejendom med seks lejemål ejet af Fonden Håndværkernes Fribolig i Nakskov.

NAKSKOV Siden 1888 har ejendommen Jernbanegade 3A og 3B været ejet af Fonden Håndværkernes Fribolig i Nakskov. Men 133 års historie er på vej til at slutte.

For ejendommen, der rummer seks lejligheder, kommer på tvangsauktion 1. december. Fondens økonomi er nemlig så dårlig, at den ikke har kunnet betale afdrag på gælden til Realkredit Danmark, der har 874.000 kroner til gode. Også Lollands Bank har penge i klemme, nemlig 138.000 kroner, og Lolland Kommune har omkring 8.500 kroner til gode - primært i form af ubetalt ejendomsskat.

Jernbanegade 3A-B. Foto: Claus Hansen

Lejer fik medhold

Alle lejlighederne er ellers udlejet - bortset fra en, der er kondemneret. Men huset er i dårlig stand: "Ejendommen fremstår slidt, med vandskade og mange sætningsrevner. Den trænger til vedligeholdelse og renovering", står der i salgsopstillingen.

Ejendommens vedligeholdelseskonto hos Grundejernes Investeringsfond er dog i minus med 581.000 kroner, så der er ikke midler til en istandsættelse, og faktisk er standen så dårlig, at en lejer i sidste måned fik medhold i en klage til Huslejenævnet.

Nævnet pålagde udlejeren - altså fonden - at udbedre kloak og nedløb, bekæmpe mus- og rottean- greb og udbedre afløbsinstallationer i badeværelset, hvor kloakvand stiger op.

Nævnet pålagde fonden at udbedre forholdene senest 15. november - ellers skulle huslejen for den 66 kvadratmeter store lejlighed sænkes fra 3.700 kroner til 2.200 kroner om måneden.

Den sag har selvsagt ikke gavnet fondens økonomi, men problemerne er ældre - allerede i sommer stoppede fonden med at betale til kreditforeningen, og i september blev sagen sendt til inkasso.

Haandværkernes Fribolig blev stiftet af redaktør Kjelskov, brændevinsbrænder Wilken, malermester Tuby og snedkermester Odde.
Med støtte fra tombolaer, basarer og bidrag fra byens borgere - kammerherre greve Kragh Juel Vind Friis skænkede 800 rigsdaler - købte fonden grunden på Kattesundet 22 og opførte en bygning med 12 lejligheder. Byggeriet blev færdigt i 1869 og er i dag ejet af Lejerbo.
Allerede i 1868 begyndte man på planer om at opføre en ny bygning i Jernbanegade med andre 12 lejligheder. Grunden kostede 2.700 kroner og byggeriet 14.467,90 kroner. Bygningen stod færdig i 1888, men indflytningen skete først året efter.
Oprindelig var det gratis at bo i lejlighederne, der var forbeholdt medlemmer af Haandværkerstanden. I fundatsen lød det, at "fribolig, hel eller delvis, kan kun bortgives til gamle håndværkere og deres enker, således at manden må have haft borgerskab i Nakskov. Den ansøgende må være af uplettet navn og rygte. Der må bevises at være sang og virkelig trang til stede i den pågældendes kår og stilling og at have betalt kontingent i mindst 15 år." Og "en mand må have fyldt sit 55. år og en enke sit 50. år for at kunne komme i betragtning til at erholde plads i stiftelsen".
I dag omfatter ejendommen Jernbanegade 3A-B 408 kvadratmeter bolig fordelt på seks toværelses-lejligheder, og beboerne betaler husleje.
Kilder: Ny Dag, Tidende og Nakskov Købstads Historie.
Tak til Lokalhistorisk Arkiv.

Jernbanegade 3A-B. Foto: Claus Hansen
Annonce

Godkendt af styrelse

Folketidende ville gerne høre, hvad der har ført til den dårlige økonomi i fonden. Ifølge cvr-registret hører fonden til hos AC Revision, men her oplyser revisor Jørn Christensen, at det er nogle andre, der står bag fonden. Hvem det er, ønsker han dog ikke at oplyse.

Advokat Kenneth Berg fra Advokatfirmaet Bang/Brorsen & Fogtdal repræsenterer Realkredit Danmark i sagen. Han fortæller, at ejendommen - fordi den er ejet af fonden - er omfattet af et salg- og pantsætningsforbehold. Derfor har Civilstyrelsen skullet godkende tvangsauktionen - og det har styrelsen gjort.

Jernbanegade 3A-B. Foto: Claus Hansen
Annonce
Annonce
Lolland

Pussy Power i Reventlowparken

Annonce
112

Tilbageholdt af kvinde: Knallertkører havde promille på 1,92

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Mange kæmper alene og taber kampen mod vægten

112

Mand truede med kniv

112

Politiets Dølle-rapport: Graffiti, kokain, billet-tyveri og ukvemsord

Lolland

Fart og en duft af dyre dråber

Sport

BK Thor-bryder besvimede ved NM

112

Bil udbrændte i natlig brand

Dølle

29-årig fængslet for Dølle-drab - nægter sig skyldig

Femern

Dansk firma får Femern-ordre til tocifret millionbeløb

Dølle

Dølle-ulykke: Fodgænger er fortsat i kritisk tilstand

Lolland

Kørestolsbrugere dømt ude - svømmetur fra badebro kommer ikke til at ske

112

Brand i tandklinik i nat - lejligheder evakueret

Guldborgsund

Bjørnekloen er dukket op igen langs lokal å

Lokal nyt

Årets første officielle sommerdag kan komme på torsdag

Annonce
Guldborgsund

Nej til gasledning - Vil sætte strøm til sukkerfabrik ved aktion

Guldborgsund

Flydende vin- og kaffebar er så godt som klar til åbning

Lolland

Tilbage i velkendte rammer som byens nye brugsuddeler

Dølle

Efterlyst drabsmistænkt er blevet anholdt

Guldborgsund

Madens Folkemøde inviterer til infomøde for frivillige

Sport

Pleidrup forlænger med NFC og bliver breddechef i klubben

Dølle

De små fik også danset på Dølle

Guldborgsund

Større kommunalt pop-up-miljø ved havn

Annonce
Annonce