Annonce
Lolland

Hårde ord i lang debat om specialskoler

Godt 25 store børn og forældre fra Specialskolen Lolland var mødt op til byrådsmøde for at vise deres utilfredshed med forholdene på skolerne. Foto: Anna C. Møhl
25 børn og forældre var mødt op til byrådsmøde for at vise deres utilfredshed med forholdene på Specialskolerne Lolland.

LOLLAND: Der blev skudt med skarpt, da byrådet onsdag aften skulle diskutere eventuelle lovbrud på Specialskolen Lolland.

Listen over, hvad der er galt med Specialskolen Lolland, er lang. Kritikken er da også så alvorlig, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) også, på foranledning af et spørgsmål fra løsgænger i Folketinget Karina Adsbøl, har kommenteret sagen.

Ministeren slår fast, at kommuner og folkeskoler skal overholde folkeskolelovgivningen, og at det er et kommunalt ansvar at sikre, at der er de nødvendige ressourcer og specialpædagogiske kompetencer på specialskoler til at imødekomme elevgruppens udfordringer og særlige behov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er selvsagt ikke acceptabelt, hvis der er børn, der ikke får den nødvendige hjælp til at komme på toilettet eller skiftet ble i løbet af skoledagen - eller børn, der ikke får de nødvendige kommunikationshjælpemidler, de har behov for i skolen, kommenterer hun.

Indholdet i klagerne handler om alt fra manglende registrering af fravær og magtanvendelser til problemer med at få lov til at gå til folkeskolens afgangseksamen.

Kun få kritikere

Formand for byrådets Børne- og Skoleudvalg, Thomas Østergaard (S) indledte debatten med en lang redegørelse om, hvad der er sat i værk for at undersøge forholdene og hvad der kan rettes op på.

- Der er taget affære. Og ja, der var kritik, som absolut var berettiget og det reagerede vi på, sagde han og understregede, at Lolland Kommune bruger det samme beløb pr. barn som landsgennemsnittet.

Han erkendte, at det lovpligtige timetal ikke blev overholdt, at aftaler skal have mindst en forældreunderskrift og at fravær skal registreres.

- Medarbejderne er kede af, at de skal læse i pressen, at de ikke overholder loven, og jeg kan ikke genkende billedet af en dysfunktionel skole. Mit indtryk er, at det er ganske få forældre, der er utilfredse, sagde han.

Jeg kan ikke genkende billedet af en dysfunktionel skole.

Thomas Østergaard (S), byrådsmedlem, formand for Børne- og Skoleudvalget
Artiklen fortsætter efter annoncen

Lovbrud

Det er Lokallisten Lolland og Enhedslisten, der taler de utilfredse forældres sag.

- Når der kommer en flok forældre med stakkevis af eksempler på lovbrud, måtte jeg bruge seks timer om dagen på at undersøge lovgivningen. Jeg er slet ikke ikke imponeret over, hvordan der er blevet reageret, sagde Leo Christensen fra Lokallisten Lolland.

Hans kampfælle Bente Borreskov (EL) er træt af at blive beskyldt for mudderkastning og at gå foran i et korstog.

- Vi bliver skudt alt muligt i skoene. Vi tager sagen op på baggrund af henvendelser fra forældre, der kan dokumentere lovbrud, sagde hun.

Jesper Volmer (V) ønsker den gode tone tilbage i debatten om specialskolerne.

- Specialskolerne har uden tvivl været det mest omtalte emne inden for børne- og skoleområdet længe. Der er begået fejl og vi ønsker at lære af fortiden. Men nu skal vi se fremad, sagde han.

Der er begået fejl og vi ønsker at lære af fortiden. Men nu skal vi se fremad.

Jesper Volmer (V), byrådsmedlem

Lokallisten Lolland og Enhedslisten var alene om at støtte deres forslag, som skulle tvinge borgmesteren til at sikre sig, at Specialskolerne Lolland drives ifølge lovgivningen. I stedet stemte et flertal for, at afvente Ankestyrelsens vurdere, om der skal rejses en tilsynssag.

  • Godt 25 store børn og forældre fra Specialskolen Lolland var mødt op til byrådsmøde for at vise deres utilfredshed med forholdene på skolerne. Foto: Anna C. Møhl
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd