Annonce
112

Hækkerup afviser regeringsindblanding i FE-sags sigtelser

Regeringen har ikke blandet sig i forbindelse med sigtelserne mod blandt andet den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste. Det fastslår justitsminister Nick Hækkerup. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nick Hækkerup (S) blev orienteret om sigtelser i FE-sag, men afviser, at regeringen har blandet sig i dem.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) afviser, at regeringen har blandet sig i de sigtelser, der er blevet rejst i FE-sagen.

- Man rejser ikke sigtelser af politiske grunde. Politiet foretager efterforskning, og det er ikke noget, jeg blander mig i, siger han.

- Der er utrolig mange, som har kommenteret, og som jo af gode grunde ikke kan vide, hvad der faktisk foregår, siger han.

Han mener, at nogle af dem har haft antagelse af, at regeringen blander sig i politiets arbejde.

Han tilføjer, at justitsministeren ifølge PET-loven skal orienteres, når der sker vigtige ting, og at han derfor blev orienteret om sigtelserne.

- Jeg er orienteret om det, men det er jo noget helt andet end at tage stilling til, om der skal sigtes eller ej, siger han.

Nick Hækkerup siger også, at det er sikkerhedshensyn der bestemmer, hvad han kan sige om sagerne.

I sagen er fem personer, heriblandt mangeårig chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), sigtet for at videregive statshemmeligheder.

De tre andre sigtede er tidligere eller nuværende ansatte i FE eller PET.

Ender politiet med at vurdere, at der skal rejses tiltale i sagen, vil Hækkerup skulle tage stilling til, om der skal rejses tiltale eller ej.

- I de sager, jeg har haft indtil videre som justitsminister, så retter man sig efter, hvad Anklagemyndigheden siger.

- Altså hvis de vurderer, at her er der grundlag for at rejse en tiltale, så vil man ikke sidde som minister og sige, at det tror jeg ikke, der er. Det samme gælder den anden vej rundt, siger justitsministeren.

Afsløringer af oplysninger om statshemmeligheder straffes efter paragraf 109 i straffeloven, og strafferammen er fængsel i 12 år.

Det er hemmeligt for offentligheden, hvad de sigtede er beskyldt for at have gjort.

Sigtelserne har fået flere til at udtrykke bekymring over, at sagen kan få betydning for de danske efterretningstjenesters samarbejde med udenlandske efterretningstjenester.

Nick Hækkerup understreger, at han helst havde været sagen foruden, men fortæller, at danske efterretningstjenester er i dialog med andre landes efterretningstjenester.

- Vores efterretningstjenester har helt generelt løbende og tæt dialog med vores vigtigste samarbejdspartnere. Det siger sig selv, at man selvfølgelig prøver at forklare, hvad det er, der er sagernes rette sammenhæng, siger han.

Justitsministeren siger, at han har tillid til den måde, som efterretningstjenesterne har håndteret sagen på.

- Jeg er stensikker på, at de har været igennem alle overvejelser, når det kommer til, hvad den relevante måde at reagere på er.

- Det er dem med bedst indblik, der træffer beslutningen, og det har jeg stor tillid til, siger han.

Regeringen har også fået kritik fra flere kanter over udsendelsen af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet, hvor det blev gjort klart, at der ikke var grundlag for at drage nogen til ansvar eller rejse kritik af FE i en sag om videregivelse af oplysninger om danske borgere.

Det havde Undersøgelseskommissionen om FE konkluderet, efter at Tilsynet med Efterretningstjenester gav FE alvorlig kritik i 2020.

Udsendelsen af pressemeddelelsen har fået kritik, da det skete samme dag, som der faldt dom i Rigsretten, og at regeringen på den måde forsøgte at feje pressemeddelelsen under gulvtæppet.

- Regeringen har ikke besluttet, at FE-kommissionens beretning skulle offentliggøres samme dag, som der faldt dom i Rigsretssagen, fastslår justitsministeren.

Annonce
Annonce
Femern

Nyt supermarked kan blive lokal købmands redning

Annonce
Guldborgsund

Stemmer man ja eller nej, hvis man er i tvivl?

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

LIVE: Nykøbing FC - AC Horsens

Lolland

Tak for kaffe - varmeregningen stiger med 83 procent på plejehjem

Guldborgsund

Formand jubler over lave ledighedstal: Endelig er vi på landsgennemsnittet

Dølle

Dølle-drabet: Politiet efterlyser video-optagelser

Sport

Jessen foran kontraktudløb: - Jeg elsker at være i NFC

Guldborgsund

Børn slog alarm om naturbrand

Lokal nyt

Indsatsen nedjusteres, men det er stadig muligt at blive vaccineret mod covid-19

Lolland

Mindre brand ved sundhedscenter

Lolland

Tyverier fra utallige køretøjer

Sport

Lokal racerkører har taget spidsen i årets Super GT-serie

Guldborgsund

Hurtig indsats fra beboere hindrede brand i at sprede sig

Lolland

Dannebrogsfaner "uønsket" ved dronningebesøget

112

Unge drenge brød ind i fitnesscenter og begik hærværk

Annonce
Sport

Elma lavede 21 mål i rekordsejr

Guldborgsund

Godt vejr betyder flere gæster

Lolland

Ældreminister fik gode råd fra frontpersonale

112

Ubudne gæster kom med vin og kage

Erhverv

Poul Nyrup besøgte lærlinge på Femern-byggeplads

Lolland

Opholdssted rykker ind i nedlagt skole

Guldborgsund

Klimaaktivister foran sukkerfabrikken: Det er ikke raketvidenskab, det her

Lolland

Landsbyordninger truet af lukning

Annonce
Annonce