Annonce
Guldborgsund

HALBYGGERI BLIVER MÅSKE DYRERE

Sådan ser byggeriet af den nye hal ud fra luften. Grunden er ved at være lagt, men der mangler altså stadig en del, før der står en færdig multihal. Foto: Anders Knudsen
Byggeriet af den nye Nykøbing Falster Stadionhal kommer måske til at koste mere end budgetteret. Sagen var på byrådsmødet torsdag som et lukket punkt.

NYKØBING: Byggeriet af den nye multihal ved Nykøbing F. Hallerne, officielt kaldet Nykøbing Falster Stadionhal, er måske blevet ramt af uventede økonomiske udfordringer.

På det sidste byrådsmøde før sommerferien, som blev afviklet sent i går eftermiddag, torsdag, skulle byrådet tage stilling til, om man ville godkende en ansøgning om et tillæg til anlægsbevillingen. Men da sagen var placeret som et punkt på den lukkede del af mødet, er det ret begrænset, hvad det har været muligt at få at vide om sagen.

Efter mødet kunne borgmester Simon Hansen (S) fortælle, at det handlede om, at byrådet skulle tage stilling til en økonomisk ramme til eventuelle merudgifter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der skal nu nogle forhandlinger i gang om prisen på byggeriet, fortalte borgmesteren blandt andet med henvisning til de prisstigninger, der sker i samfundet generelt og ikke mindst i byggebranchen i øjeblikket.

Skal forhandle pris

Om der "bare" er tale om justeringer i forhold til de generelle prisstigninger, eller om det handler om mere end det, har det ikke været muligt at få nærmere belyst endnu.

Det er entreprenørfirmaet Gråkjær Erhverv, som står for byggeriet, og det er dem, som kommunen nu skal forhandle pris med. Den økonomiske ramme for byggeriet er på 80 millioner kroner, men det beløb skal altså muligvis hæves.

Hallen skal efter planen have plads til 2.500 siddende tilskuere og 500 stående. Den ventes at stå færdig sidst på sommeren næste år, og byggeriet er i fuld gang, som vi tidligere har kunnet fortælle i Folketidende.

  • Sådan ser byggeriet af den nye hal ud fra luften. Grunden er ved at være lagt, men der mangler altså stadig en del, før der står en færdig multihal. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken