Annonce
Sport

Halvtomme EM-haller er et nødvendigt offer for håndbolden

De mange tomme sæder i hallen, som her i kampen mellem Danmark og Ungarn i mellemrunden, har været mere reglen end undtagelsen ved EM i Slovenien. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Der har været mange tommer sæder til EM i Slovenien, men det må accepteres for at få bredt håndbolden ud.

Med undtagelse af åbningskampen mod værterne fra Slovenien i Celje og semifinalen mod Montenegro, som havde et par tusinde larmende fans med til Ljubljana, har der manglet tilskuere og lydkulisse til Danmarks kampe ved EM i kvindehåndbold.

Og det er ikke kun Danmarks kampe, der har savnet bagdele i sæderne på lægterne. Det har været det generelle billede ved EM, når ikke værterne har været på banen - både i Montenegro, Nordmakedonien og Slovenien, som har delt værtskabet.

- Nogle af kampene har været lidt ærgerlige i forhold til stemningen i hallen. Der har den skulle komme fra os selv, siger Mie Højlund.

Annonce

Ved slutrunder i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og andre lande med større traditioner inden for kvindehåndbold, har der gennem tiden været markant flere fans og mere stemning i hallerne.

Det kunne godt gøre det attraktivt at placere alle EM-slutrunder der, men det vil i det lange løb heller ikke gavne håndbolden. Der er stadig brug for udbredelse.

- Slovenien har heldigvis også gjort det godt til mesterskabet her, og jeg tror helt sikkert, der er små piger og drenge, som har fulgt med på lægterne og oplevet stemningen under deres kampe, siger Anne Mette Hansen, som sammen med holdet har spillet alle kampe under EM i Slovenien.

- Nye værtsnationer giver helt klart noget. Jeg tror, det er vigtigt, det ikke altid spilles de samme steder.

Præsidenten for Det Tyske Håndboldforbund, Andreas Michelmann, kritiserede efter mellemrunden, som Tyskland spillede i Nordmakedonien, arrangørerne og de respektive værtsnationers fans.

Ifølge ham var det som at spille slutrunder, da coronapandemien var på sit højeste, og der ikke måtte være tilskuere i hallen.

- For mig er det også et spørgsmål om respekt, at folk ved EM også ser andre holds kampe, sagde han til det tyske nyhedsbureau dpa.

Til de ni mellemrundekampe i Skopje, hvor Nordmakedonien ikke selv havde kvalificeret sig, var tilskuertallet mellem 389 og 973. I en arena med plads til 10.000 tilskuere.

Kritikken kunne godt lyde som noget, der kom fra en ærgerlig håndboldpræsident, hvis nation nok en gang ikke kom videre til finaleweekenden.

Den danske fløjspiller Trine Østergaard bakker dog op om kritikken. Sporten skal ifølge hende bredes ud med slutrunder til lande, hvor det kan koste på tilskuersiden, men Østergaard mener ikke, arrangøren har imponeret i forhold til at skaffe fans i hallerne.

- Jeg synes godt, man kunne have gjort mere for at få nogle unge mennesker i hallen. Og få almindelige mennesker ude på gaden ind og se nogle håndboldkampe. Der synes jeg ikke, der er blevet gjort nok desværre, siger hun.

EM i 2024 skal spilles i Østrig, Ungarn og Schweiz, mens VM-slutrunden næste år deles mellem Sverige, Norge og Danmark.

/ritzau/

Annonce
Lolland

SORTERING AF SKRALD FRA APRIL 2023

Annonce
Annonce
Lolland

RESTAURANTER KONKURS

Lolland

SLUT MED HJEMMELAVET HAVREGRØD TIL ÆLDRE

Lolland

OPBAKNING TIL NY HAL

Lolland

REVY FÅR EN SIDSTE ØKONOMISK HÅNDSRÆKNING

Guldborgsund

BORGERMØDE BLIVER AFGØRENDE FOR KLIMA-Ø

Sport

NFH SMIDER BOMBE: SÆLGER STJERNESPILLER

Guldborgsund

RENÉ CHRISTENSEN ER BLEVET ANSAT

Erhverv

PÅ VEJ TIL LOLLAND OG FALSTER: NU ER DE KØBT AF SHELL FOR MILLIARD-BELØB

Indland

VINTERVEJR SENDER ENERGIPRISER PÅ HIMMELFLUGT I DECEMBER

112

EFTER UHELD: VEJ GENÅBNET

Lokal nyt

REGION SJÆLLAND UDVIDER UNDERSØGELSE AF BENAMPUTATIONER

Indland

3,7 FERIEMILLIARDER VENTER BARE PÅ AT BLIVE UDBETALT

Indland

S VIL STEMME IMOD EGET LOVFORSLAG OM BØRNETILSKUD TIL UDSATTE

Indland

BORGERE KAN IKKE FÅ LOV AT BETALE GÆLD: OMUBUDSMAND GÅR IND I SAGEN

Lolland

NAKSKOV SIKRET REVY IGEN NÆSTE SOMMER

Guldborgsund

HÅBER AT SLIPPE AF MED MILLIONGÆLD

Annonce
Lolland

SKOLE REJSTE PENGE TIL INFLATIONSRAMTE FORÆLDRE

112

225 TAGET I FARTKONTROLLER

Lolland

FLERE TONS FOR TUNG VAREBIL

112

VÆRTSHUS SOLGTE ALKOHOL TIL MINDREÅRIGE

Guldborgsund

BLINK, BLINK, SLUK: STRØMSVIGT VED JULETRÆS-TÆNDING

Lolland

LUFTFORURENING? KOMMUNE KUNNE IKKE LUGTE NOGET

Lolland

BYRÅDSMEDLEM SKIFTER PARTI OG GIVER S ABSOLUT FLERTAL

Annonce
Annonce