Annonce
Guldborgsund

Havneplan: klar til at sige nej til ønsker

Fremmødet var knap så stort som ved det første dialogmøde, men der var stadig mange interesserede tilhørere. Foto: Anders Knudsen

Det andet dialogmøde om helhedsplanen for havnen kom blandt andet til at handle om ordet "nej".

NYKØBING Hvis man skal bedømme ud fra fremmødet og kommentarerne ved de to første dialogmøder om forslaget til en ny helhedsplan for Nykøbing F. Havn, er både interessen for og opbakningen til planen ganske stor.

Ved det første dialogmøde forleden mødte cirka 150 borgere op, og i aftes var godt 100 på plads i Kartoffelladen på havnen, og begge gange har flere af de fremmødte, som tog ordet, rost projektet i høje toner.

Temaet for det andet af de i alt tre dialogmøder, som fandt sted i aftes, var "Foreninger, beboere og borgere i hele kommunen". I lighed med det første dialogmøde gik det meste af første halvdel med en gennemgang af projektet fra Lasse Vilstrup Palm, associeret partner hos C.F. Møller Architects, der har udarbejdet helhedsplanen.

Efterfølgende blev ordet givet frit blandt de mange tilhørere, og her lød et af spørgsmålene, om kommunen er parat til at lave en organisation, som kan bære projektet igennem, da man ellers risikerer, at der kommer nogle investorer, som gerne vil realisere dele af planen, men måske har så mange ønsker om ændringer, at slutresultatet slet ikke ligner det, der var hensigten fra start af.

Den risiko var Lasse Vilstrup Palm meget opmærksom på.

- Det springende element er kommunens mod til at sige nej til at ændre for meget i planen. For de kan blive udfordret på det og udfordret med nogle forslag til ændringer, så det kræver politisk mod. Man skal være meget skarp på, hvor man vil stå fast, og hvor man kan give lidt slip, sagde han blandt andet.

Da borgmester John Brædder (L) som afslutning på mødet fik mulighed for at komme med et par kommentarer, beroligede han med, at man ikke skal være så nervøs for det, og efterfølgende uddybede han overfor Folketidende:

- Lige nøjagtig Nykøbing Havn er så speciel og unik, at man vil passe meget på, hvordan man udvikler den, og jeg tror også, at investorerne er opmærksomme på det unikke i det. De essentielle ting i projektet er noget, man skal holde fast i, ellers ryger hele den arkitektoniske tanke i det, sagde han blandt andet og tilføjede, at det ikke er utænkeligt, at man i den endelige udgave af helhedsplanen opsætter nogle klare grænser for, hvor meget der kan ændres i planen, som ellers i sit udgangspunkt er meget fleksibel overfor ændringer.

Deltagerne i mødet lyttede opmærksomt til Lasse Vilstrup Palms oplæg, mens solnedgangen spejlede sig smukt i sundet udenfor. Foto: Anders Knudsen

Hotel i Kondensen?

Noget andet, som blev kommenteret, var tanken om at indrette et hotel i den store Kondensen-bygning.

En deltager mente, at bygningen ikke egner sig til formålet, og at man i stedet bør bygge et nyt, stort hotel fra bunden. Her forklarede Lasse Vilstrup Palm, at det havde været en del af opgaven, arkitekterne havde fået stillet, at Kondensen kunne indrettes til hotel.

Borgmester John Brædder understregede, at man på ingen måde havde lagt sig fast på, at der skal være hotel i Kondensen.

- Jeg tror bare, man skal passe på med at bygge et 12-14 etager højt hotel, der vil forstyrre hele området, sagde han med henvisning til, at det er en del af helhedsplan-forslaget, at de nye bygninger ikke bliver væsentlig højere end de nuværende i området.

En anden deltager opfordrede til, at man i forbindelse med den foreslåede cykel- og gangsti tværs over sundet til Sundby L. også tænker Lollandssiden lidt ind i planerne, blandt andet i forhold til et stisystem på den side af sundet, og det forslag lovede Lasse Vilstrup Palm straks, at arkitektfirmaet vil tage med sig.

Annonce

Seniorboliger en mulighed

Der var også flere spørgsmål og kommentarer i forhold til de planlagte boliger. Eksempelvis blev der spurgt til, om der var tænkt senior- eller ældreboliger ind i planen, ligesom der også var en opfordring til ikke at tillade parkeringspladser til flere end én bil per bolig.

Til det første sagde Lasse Vilstrup Palm, at seniorboliger er oplagte at tænke ind i projektet, og at han ser masser af muligheder for at indarbejde det i planen. Og til det næste forklarede han, at han mener, man har ramt balancen med en en til en-fordeling.

En borger spurgte til finansieringsplanen, og hvad projektet vil komme til at koste den enkelte skatteborger i Nykøbing.

Her svarede programleder Anders V. Møller fra Guldborgsund Kommune, at man har lagt vægt på, at planen skal være økonomisk realiserbar, og at man også har haft to rådgivere udefra til at kigge på den del.

Derudover fremhævede han, at kommunen har sat 100 millioner kroner af til at finansiere en stor del af infrastrukturen samt byggeklargøring.

- Vi skal også ud at tale med investorer for at se, om der er nogen, der vil være med, og vi vil også søge donationer til at finansiere dele af planen.

Lasse Vilstrup Palm fra C.F. Møller Architects tilføjede, at de også havde haft øje på økonomien, da de lavede forslaget til helhedsplanen.

- Vi har kigget på, hvad der kan lade sig gøre. Det er blandt andet derfor, vi har fravalgt at lave kanaler, for det er meget dyrt, forklarede han.

Da det hele var slut, var der i lighed med sidste gang stor tilfredshed hos arrangørerne.

- Jeg synes, det var et fantastisk møde. Der var stor tilslutning igen, også til dialogen, lød det fra Anders V. Møller fra kommunen.

Lasse Vilstrup Palm, C.F. Møller Architects, var glad for de mange rosende ord, planen fik med på vejen.

- Det gør os enormt glade, og jeg tager det som et udtryk for, at vi har ramt skiven og lavet noget, folk kan se sig selv i.

Det tredje og sidste dialogmøde finder sted på tirsdag, 12. oktober.

Annonce
Annonce
112

Politi undersøger sag om voldtægtsforsøg

Annonce
Lokal nyt

UVIST HVORDAN AFGIFT RAMMER SUKKERFABRIKKER

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

STOR OPRYDNING GAV NYE HAVEEJERE

Udslip

30 blev evakueret efter udslip af ammoniak

Femern

FEMERN-KRITIKER: TRAFIKGRUNDLAGET ER KOLLAPSET

Guldborgsund

BYGGERI AF 36 ALMENE FAMILIEBOLIGER GODKENDT

Craft Days

GÅR NED I STØRRELSE FOR AT GÅ OP I KVALITET

Stafet for livet

MANGLER DELTAGERE

Landsstævne

ENDELIG TID TIL LANDSSTÆVNE IGEN

Lolland

Undsætnings-aktion efter drivende jolle

Lolland

VARMEVÆRK TABER ENDNU EN KLAGESAG

Guldborgsund

KATEDRALSKOLENS REKTOR STOPPER

UDSLIP

KEMIKALIEUDSLIP ER UNDER KONTROL

POLITIK

RENÉ CHRISTENSEN OM FANEFLUGT: JEG TROR IKKE, DET ER SLUT ENDNU

Lolland

REGIONSFORMAND: NYT LÆGEFIRMA VIL SKABE TRYGHED

Annonce
Lolland

KLAGENÆVN AFVISER SAG OM BIOGASANLÆG

112

"BANKMAND" FORSØGTE AT SNYDE ÆLDRE KVINDER

Student 2022

- JEG SVEDER FRA STEDER, JEG IKKE VIDSTE, JEG KUNNE SVEDE FRA

Student 2022

- GÅ UD OG INDSPIL JERES EGET LIV

Sport

CENTRUM FOR HORBELEV-DRAMA ØNSKER MERE RESPEKT FOR DOMMERE

112

NABOER REDDEDE STRÅTÆKT HUS

Student 2022

GYMNASIETS PYJAMAS-ÅRGANG FEJRET

Student 2022

- DET ENESTE JEG HAR I HOVEDET LIGE NU ER AT DRIKKE MIG HAMMERSTIV

Annonce
Annonce