Annonce
Guldborgsund

Havundersøgelser er færdige

Marinarkæolog Andreas K. Bloch afleverer i sommer en prøve til udgravningsleder og marinarkæolog Mikkel H. Thomsen. Prøverne skal give svar på, hvor gammel spærringen er. Foto: Andreas Binder

- På nuværende tidspunkt kan jeg ikke afsløre præcist, hvad vi har fundet, andet end at der er tale om enkelte kulturhistoriske ting med spor fra stenalderen, fortæller museumsinspektør.

NYKØBING Efter to ugers havundersøgelser sagde arkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde i sidste uge farvel til farvandet lige syd for Kong Frederik den IX's Bro. Forude ligger bearbejdning af materialet, inden resultatet kan præsenteres for Banedanmark, som er bygherre i forbindelse med udvidelsen af broen med et ekstra jernbanespor.

- På nuværende tidspunkt kan jeg ikke afsløre præcist, hvad vi har fundet, andet end at der er tale om enkelte kulturhistoriske ting med spor fra stenalderen, fortæller museumsinspektør Andreas Bloch.

- Mere kan jeg desværre ikke afsløre, før bygherren er orienteret.

Han regner med, at der går en måneds tid, før man ved, hvilken affekt de fundne effekter har på det videre forløb af byggeriet.

- Men jeg har en fornemmelse af, at det vil gå rimeligt glat, siger museumsinspektøren.

Forud for anlægsarbejder skal der foretages arkæologiske undersøgelser, og i sommer foretog Vikingeskibsmuseet undersøgelser på den nordlige side af broen. Det er her, der skal være friholdelseszoner til blandt andet opankring af fartøjer, der skal bruges, når udvidelsen for alvor går i gang.

Marinarkæologerne vidste på forhånd, at der i det nordlige område var en tæt række pæle, der stod lodret op fra bunden på begge sider af sejlrenden. Det blev observeret, da der i 1968 blev nedlagt søkabler.

Derfor havde arkæologerne noget at gå efter, og de fandt også hurtigt frem til pælene, som udgør det, man kalder en sidepælespærring.

- Den stammer fra den tidlige middelalder, og fundet stemmer godt overens med de øvrige anlæg, vi kender fra området fra vendernes tid, fortæller Andreas Bloch.

En sådan pælespærring blev lavet for at hindre uvedkommende i at sejle ind og sprede død og ødelæggelse.

- Det vil være meget vanskeligt at sikre pælespærringen rent fysisk, så for os er det vigtigt at dokumentere fundet, og det haster. Der er masser af strøm i området, som er med til at nedbryde træet, siger Andreas Bloch.

Om fundene på den anden side af broen er af samme kaliber, må vi vente lidt endnu med at få at vide.

De mindre pæle er sat tæt, tæver over sundet i et op til 30 meter bredt bælte. Pælene har tydelige spor efter øksehug. Foto: Andreas K. Bloch
Marinarkæologerne fandt mindre pæle på otte-ni centimeter i diameter og tilspidsede i enden, da de undersøgte havbunde i sommer. Pælene står tæt i et bredt bælte, omkranset af større pæle på begge sider. Pælene er nedstukket i den bløde gytje - dynd - som er aflejret på stedet. Foto: Andreas K. Bloch
Annonce
Annonce
Femern

Nyt supermarked kan blive lokal købmands redning

Annonce
Guldborgsund

Stemmer man ja eller nej, hvis man er i tvivl?

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

LIVE: Nykøbing FC - AC Horsens

Lolland

Tak for kaffe - varmeregningen stiger med 83 procent på plejehjem

Guldborgsund

Formand jubler over lave ledighedstal: Endelig er vi på landsgennemsnittet

Dølle

Dølle-drabet: Politiet efterlyser video-optagelser

Sport

Jessen foran kontraktudløb: - Jeg elsker at være i NFC

Guldborgsund

Børn slog alarm om naturbrand

Lokal nyt

Indsatsen nedjusteres, men det er stadig muligt at blive vaccineret mod covid-19

Lolland

Mindre brand ved sundhedscenter

Lolland

Tyverier fra utallige køretøjer

Sport

Lokal racerkører har taget spidsen i årets Super GT-serie

Guldborgsund

Hurtig indsats fra beboere hindrede brand i at sprede sig

Lolland

Dannebrogsfaner "uønsket" ved dronningebesøget

112

Unge drenge brød ind i fitnesscenter og begik hærværk

Annonce
Sport

Elma lavede 21 mål i rekordsejr

Guldborgsund

Godt vejr betyder flere gæster

Lolland

Ældreminister fik gode råd fra frontpersonale

112

Ubudne gæster kom med vin og kage

Erhverv

Poul Nyrup besøgte lærlinge på Femern-byggeplads

Lolland

Opholdssted rykker ind i nedlagt skole

Guldborgsund

Klimaaktivister foran sukkerfabrikken: Det er ikke raketvidenskab, det her

Lolland

Landsbyordninger truet af lukning

Annonce
Annonce