Annonce
Politik

Heino Knudsen slår rekord for flest personlige stemmer

Regionsrådsformand Heino Knudsen. Foto: Denny Michael Jakobsen

Heino Knudsen fra Nakskov har med 50.868 personlige stemmer mere end fordoblet stemmetallet fra sidste valg i Region Sjælland.

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) fra Nakskov har fået et historisk godt valg.

Med 50.868 personlige stemmer har han mere end fordoblet stemmetallet fra regionsrådsvalget for fire år siden, hvor han fik 23.463 personlige stemmer, hvilket også var den hidtidige rekord for et valg til regionsrådet i Region Sjælland.

- Det er helt vildt. Jeg er ærligt talt mundlam over den opbakning og det stemmetal. Jeg er løbet tør for ord, for det er helt overvældende. Jeg er meget taknemmelig, siger en tydeligt rørt Heino Knudsen.

I en pressemeddelelse fra Region Sjælland oplyser regionen dog, at regionsvalgbestyrelsen har besluttet, at netop Socialdemokratiets stemmer skal fintælles, da fem kandidater på listen ligger meget tæt.

Det får dog næppe betydning for Heino Knudsen, som med sine 50.868 stemmer er milevidt fra nummer to på listen, Jorun Bech fra Roskilde, der fik 4.189 personlige stemmer.

Resultatet af fintællingen ventes at ligge klar på lørdag.

Hvad tror du, det gode stemmetal skyldes?
- Det tør jeg ikke begynde at gætte på lige her og nu. Jeg har lige fået tallet og er i virkeligheden meget ydmyg og berørt af det, men jeg håber, det er fordi, folk synes, jeg gør en god indsats og stiller mig op med ret ryg og kæmper for at løse de udfordringer, der er, siger Heino Knudsen.

Med 50.868 personlige stemmer svarer det til, at mere end hver 10. af de borgere, som har afgivet en stemme ved regionsrådsvalget har sat krydset ved nakskovitten, eller mere præcist 11,25 procent.
Og med godt 151.000 stemmer til Socialdemokratiet i alt svarer det til, at næsten hver tredje S-stemme er gået til Heino Knudsen.

Hvis man ser på hele kommunal- og regionsrådsvalget, er Heino Knudsen den kandidat i Danmark, der har fået næstflest stemmer af all - kun overgået af spidskandidat for Venstre i Region Syddanmark, Stephanie Lose, der fik vanvittige 147.485 personlige stemmer.

Socialdemokratiet er gået frem med 3,2 procentpoint i Region Sjælland, hvilket udløser et ekstra mandat, så Socialdemokratiet nu har 15 mandater.

- Ved de to sidste valg er vi gået fra 11 til 15 mandater, og jeg er selvfølgelig rigtig stolt og taknemmelig over den opbakning, som vælgerne har vist vores parti.

- Vi er den region, hvor Socialdemokratiet har størst andel af stemmerne, og det er jeg stolt over og glad for. Også fordi, det slider at sidde for bordenden med ansvaret, og alligevel har vælgerne vist os tillid, og det er jeg meget taknemmelig for, siger Heino Knudsen.

På valgnatten pegede en konstituering bestående af De Radikale, SF og Enhedslisten på Heino Knudsen som formand for regionsrådet.

Han har dermed 22 mandater i ryggen, men han vil gerne have en bredere konstituering, og der er derfor indledt forhandlinger med Venstre og De Konservative for at se, om de to partier kan tilslutte sig konstitueringen.

Annonce
Annonce
112

Politi undersøger sag om voldtægtsforsøg

Annonce
Lokal nyt

UVIST HVORDAN AFGIFT RAMMER SUKKERFABRIKKER

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

STOR OPRYDNING GAV NYE HAVEEJERE

Udslip

30 blev evakueret efter udslip af ammoniak

Femern

FEMERN-KRITIKER: TRAFIKGRUNDLAGET ER KOLLAPSET

Guldborgsund

BYGGERI AF 36 ALMENE FAMILIEBOLIGER GODKENDT

Craft Days

GÅR NED I STØRRELSE FOR AT GÅ OP I KVALITET

Stafet for livet

MANGLER DELTAGERE

Landsstævne

ENDELIG TID TIL LANDSSTÆVNE IGEN

Lolland

Undsætnings-aktion efter drivende jolle

Lolland

VARMEVÆRK TABER ENDNU EN KLAGESAG

Guldborgsund

KATEDRALSKOLENS REKTOR STOPPER

UDSLIP

KEMIKALIEUDSLIP ER UNDER KONTROL

POLITIK

RENÉ CHRISTENSEN OM FANEFLUGT: JEG TROR IKKE, DET ER SLUT ENDNU

Lolland

REGIONSFORMAND: NYT LÆGEFIRMA VIL SKABE TRYGHED

Annonce
Lolland

KLAGENÆVN AFVISER SAG OM BIOGASANLÆG

112

"BANKMAND" FORSØGTE AT SNYDE ÆLDRE KVINDER

Student 2022

- JEG SVEDER FRA STEDER, JEG IKKE VIDSTE, JEG KUNNE SVEDE FRA

Student 2022

- GÅ UD OG INDSPIL JERES EGET LIV

Sport

CENTRUM FOR HORBELEV-DRAMA ØNSKER MERE RESPEKT FOR DOMMERE

112

NABOER REDDEDE STRÅTÆKT HUS

Student 2022

GYMNASIETS PYJAMAS-ÅRGANG FEJRET

Student 2022

- DET ENESTE JEG HAR I HOVEDET LIGE NU ER AT DRIKKE MIG HAMMERSTIV

Annonce
Annonce