Annonce
Indland

Heksens vej til Bloksbjerg bliver solrig og lun

Det bliver solrigt og lunt, når børn og voksne samles til sang og bålhygge sankthansaften. Ifølge DMI bliver det omkring 20 grader ved 20-tiden og svag vind. (Arkivfoto). Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Torsdag bliver en flot bålaften med omkring 20 grader og forholdsvis svage vinde, oplyser DMI.

Når heksen traditionen tro skal sendes til Bloksbjerg sankthansaften, bliver det i lunt og solrigt vejr.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Klaus Larsen tidligt torsdag morgen.

- Når vi kommer ud på eftermiddagen, bliver det ganske solrigt, og når vi når aften, vil det være med flot solskinsvejr.

Annonce

- Så det bliver en rigtig flot bålaften med sol og forholdsvis svage vinde. Ved 20-tiden ligger vi nok på temperaturer omkring de 20 grader.

Varmen gælder for langt det meste af landet, fortæller meteorologen.

- Ved kysterne vil der måske være lidt pålandsvind, hovedsageligt omkring Stevns og den østlige del af Sjælland og Falster. Der kan lige være et par grader koldere.

- Men generelt bliver det svage vinde fra sydlig og sydøstlig retning.

I Jylland og på Fyn begynder torsdagen ellers med forholdsvis mange skyer, fortæller Klaus Larsen.

- Det bevæger sig måske en smule østover, men vi forventer, at det forsvinder i formiddagstimerne, så vi får en ganske pæn eftermiddag med en hel del sol de fleste steder.

Desuden forsikrer meteorologen, at der ikke ser ud til at være fare for afbrændingsforbud.

Nogle år har det været så tørt, at store dele af landet har været omfattet af forbud mod at tænde bål. Det skete blandt andet i 2018.

- Nogle steder kan det være lidt tørt, især i det nordlige Jylland, så man skal altid være opmærksom. Men vi er ikke helt oppe i de højrøde felter, siger han.

Man skal dog sørge for vand til at slukke bålet med, for man kan ikke regne med hjælp fra naturens side.

- Det holder tørt hele natten med klart vejr. Vi skal et godt stykke op af fredag, før der kan komme lidt vand.

- Så man skal sørge for selv at slukke bålet, for der kommer ikke vand til at slukke det, siger Klaus Larsen fra DMI.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Sport

NY TURNERINGSSTRUKTUR BEKRÆFTET

Annonce
Femern

TRODSER ARBEJDSRETTEN: 500 BYGNINGSARBEJDERE FORTSÆTTER STREJKE

Annonce
Forsiden netop nu
Skolebyggeri

- JEG VIL GERNE VÆRE SKOLEDRENG IGEN, HVIS JEG FIK LOV TIL AT GÅ HER

Guldborgsund

KOMMUNE ADVARER BORGERE OM SPAMMAIL I OMLØB

Lolland

TOUR DE FRANCE GIVER UDSOLGTE AFGANGE PÅ LOKAL FÆRGERUTE

Minksagen

REGERINGEN VIL GENNEMGÅ KRITIK AF EMBEDSMÆND

Tour de France

STORSKÆRMS-ARRANGEMENT FLYTTES INDENDØRS

Landsstævne

GLÆDER SIG TIL AT SLUTTE MED ET BRAG

Bikemeet

- JA, DET ER VARMT. VI HAR JO EN KVART KO OM NAKKEN!

112

PRØVELØSLADT MAND FÆNGSLET FOR VOLD

Jogsøgning

NU ER DET FORBUDT AT SPØRGE TIL ALDER UNDER JOBSØGNING

Lokal nyt

DMI VARSLER AFTENREGN OVER TOUR DE FRANCE-RYTTERNE

112

23 TAGET I FARTKONTROL

Lokal nyt

SPRUDLENDE ÅBNING MED ILD, TROMMER OG EN MASSE BEVÆGELSE

Landsstævne

VÆRTSBYEN TOG GODT IMOD LANDSSTÆVNET

Annonce
Se billederne

STORT MARKED RYKKER IND I MARIBO

112

35-ÅRIG SIGTET EFTER SAMMENSTØD MELLEM BIL OG BUS

Strejke

RETTEN HAR TALT: 500 FEMERN-ANSATTE SKAL TILBAGE PÅ JOB

Guldborgsund

KLOSTER FÅR NY FORSTANDER

Politik

TIDLIGERE BYRÅDSMEDLEM HAR FÅET NOK: FÆRDIG MED DF

112

MAND FÆNGSLET FOR VOLDTÆGT AF NIÅRIG PIGE

Guldborgsund

ALLE VERDENS KROKODILLE-ARTER SAMLET PÅ FALSTER

Lolland

SKADEKLINIK LUKKET I TO MÅNEDER - UTILFREDS REGIONSFORMAND KRITISERER MANGLENDE INFO

Annonce
Annonce