Annonce
Lolland

HEMMELIG INVESTOR VIL BYGGE BOLIGER

Mellem Rema 1000 og Maribo Hallerne ligger grunden, som en privat investor har set sig lun på. Foto: Jan Knudsen
Investor ønsker at købe grund mellem Rema 1000 og Maribo Hallerne for at bygge boliger.

MARIBO: Der er muligvis nye lejeboliger på vej i Maribo.

Lolland Kommune har allerede udstykket nye parcelhusgrunde på Havesangervej og gjort plads til seniorbofællesskaber på Tornsangervej og Sdr. Boulevard. Men ledige byggegrunde tættere på midtbyen er der ikke mange af.

Nu har en investor fået øjnene op for det stykke jord, der ligger mellem Rema 1000 og Maribo Hallerne, hvor der er skitseret et projekt med cirka 60 familieboliger i to plan på den 9.507 kvadratmeter store grund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Optimisme for stort boligbyggeri

Planer blev droppet

Allerede i 2021 besluttede økonomiudvalget, at grunden på "Namsosvej 9" skulle sættes til salg via udbud for at tiltrække en privat boliginvestor.

Men det viste sig, at det ikke var så ligetil at udvikle grunden til boligbyggeri, da der ligger en mindre legeplads, som Børnebakkens vuggestue bruger meget.

Samtidig ligger Aktiv Fritids petanquebaner også på grunden, der også anvendes ved store arrangementer i hallen. Så planerne blev droppet igen.

Læs også: Præsenterer lokalplan for nye seniorboliger

Nu har kommunen imidlertid fået en forespørgsel fra en privat investor, som helt konkret har et projekt, hvor der skal bygges nye lejeboliger på arealet.

med fuglen i hånden i stedet for på taget kom sagen derfor på september måneds økonomiudvalg igen.

- Vi har gennem flere år arbejdet med at få flere nye boliger i både Nakskov og Maribo. Vi ser gerne, at de nye boligområder udvikles indefra byernes centrum og ud. Vi vil ikke starte i udkanten. Der er i Maribo stort behov for adgangsvenlige boliger i midtbyen. Det kan vi se på den venteliste, der hurtigt er kommet til Margrethehusene, siger Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S).

Der er i Maribo stort behov for adgangsvenlige boliger i midtbyen.

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune
Artiklen fortsætter efter annoncen

Petanquebane i klemme

Borgmesteren medgiver, at der er borgere, som bruger det lille grønne areal lige nu.

- Petanquebanen kommer i klemme. Men så må vi se på, om der kan anlægges petanquebaner et andet sted i området. I det hele taget vil vi prøve at kigge på hele området. Der er også cirkuspladsen lige ved siden af. Det er efterhånden sjældent, byen har besøg af cirkus, og til det har vi andre grønne pladser i udkanten af byen. Vi har mere brug for boliger i bymidten, slår borgmesteren fast.

Skitserne fra den interesserede investor tager højde for den lille legeplads.

Men hvis skitserne til det aktuelle projekt bliver til virkelighed, skal petanquebanens nuværende placering ændres.

Aktiv Fritid har 20 seniorer, som spiller hver tirsdag året rundt på petanquebanen, som de gør meget ud af at holde pæn.

Aktiv Fritids petanquebaner ligger i vejen for eventuelle boliger på grunden her. Grunden ejes lige nu af Lolland Kommune, som er villig til at se nærmere på, om den skal udbydes til salg. Foto: Jan Knudsen

Kultur og Fritid i Lolland Kommune meddeler økonomiudvalget, at beboere i området benytter bålpladsen på området, hvor der er et overdækket hus med borde og bænke, som kommunens Park & Vej netop har sat i stand.

Området er en af de små og få grønne "opholdsrum", der er i Maribo, så Park & Vej anbefaler at bevare det som en såkaldt "lommepark".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil i dialog

Økonomiudvalget besluttede dog, at arealet nu skal bringes i spil til boligudvikling, men at der også skal gennemføres en idéfase med borgerne om, hvordan et fremtidigt boligprojekt på arealet kan se ud.

- Grunden ligger perfekt. Men den er jo ikke så stor, så der kan hurtigt blive pladsmangel. Nu skal vi lige have fundet ud af, hvor stort sådan et byggeri kan blive. Så vi har besluttet os for at tage processen et skridt videre. Nu må vi se. Hen mod årsskiftet vil vi tage en dialog med investoren og andre aktører i området. Så det er nok ikke lige noget, man kan blive skrevet op til i morgen eller dagen efter, siger borgmester Holger Schou Rasmussen:

Hvis grunden skal sælges til boligbyggeri, skal den ud i offentligt udbud, kommuneplanrammen skal ændres, og der skal udarbejdes en ny lokalplan. Så der er endnu ingen tidsramme for, hvornår nye lejeboliger kan blive en realitet på grunden.

  • MAR grønt område bag Rema 1000 1
    Mellem Rema 1000 og Maribo Hallerne ligger grunden, som en privat investor har set sig lun på. Foto: Jan Knudsen
  • MAR grønt område bag Rema 1000 3
    Aktiv Fritids petanquebaner ligger i vejen for eventuelle boliger på grunden her. Grunden ejes lige nu af Lolland Kommune, som er villig til at se nærmere på, om den skal udbydes til salg. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland