Annonce
Lolland

- Her er det tilladt at tale om alt

Til spiseklubbens debut var der frilandskoteletter og pølser på grillen. Mændene har selv været med til at skabe rammerne for klubben. Foto: Claus Hansen

Svanevig Hospice starter projekt "Nabo-omsorg" med en madklub for mænd, der har mistet.

SVANEVIG Kødet snurrer på grillen, filmen pilles af kartoffelsalaten, og der hældes vin i glassene. Der er serveret i den store sal på Svanevig Hospice, hvorfra en konstant brummen af baryton-stemmer høres.

Mændene, der sidder og snakker livligt sammen ved det fint dækkede bord, kommer med vidt forskellige baggrunde. Men de har noget tilfælles - og hospicet danner en naturlig ramme. For de har alle oplevet at miste. De lever alle med sorgen. Og de støtter hinanden i det.

Torsdag aften var der debut på hospicets nye tiltag "Spiseklub for mænd, der har mistet".

- Det handler om at kunne tale lige ud af posen om sorg, uden at det bliver for pussenusset. Det handler om at mødes med andre mænd og finde ud af, at man ikke er alene med tomheden, tabet og det følelsesmæssige kaos, der kan herske i en. Hvis jeg skal sætte ét ord på, så er det "fællesskab", fortæller frivillig Brian Rasmussen.

Han, hospicets fysioterapeut Jesper Bjerring Jensen og frivillig Jørn Kristensen står for klubben, der skal spise sammen en gang om måneden.

Denne første gang var der 15 tilmeldte, og flere af dem går allerede med i hospicets vandreklub for mænd, der har mistet.

- Her er det tilladt at tale om alt. Der er ikke noget, der er for småt eller stort. Der er ikke noget, som er forbudt at tale om. Her får man hjælp, men kan også hjælpe andre, siger Freddy Brøndum.

- Man kan lufte noget, uden at folk ser underligt på en og beder en om at parkere sin sorg, fordi den ikke hører hjemme i det sociale samvær, siger Per Jensen.

- Mange er bange for at snakke om det, der er sket for os ... men sådan er det ikke her, siger Kjeld Ole Hansen.

- Men samtidig går vi og snakker om alt muligt andet. Nogle gange griner vi, andre gange græder vi. Alt er tilladt. Det er derfor, vi kommer, siger Palle Birk Petersen.

Spiseklubben er åben for alle mænd, der har oplevet at miste en nær pårørende, også selv om dødsfaldet ikke skete på hospice.

- De skal endelig bare komme. Jeg har haft fat i to mænd, der sidder hjemme og kigger lige ud i luften, efter de har mistet. Det er trist. Det her er meget bedre. Her kan man få et fantastisk sammenhold, siger Per Jensen.

Der er åben tilmelding til Svanevig Hospice frem til fire dage inden hvert spiseklubsarrangement. Maden er gratis, vin og øl betaler man(d) selv.

Mændene mødes om bordet for at tale med nogen, der ved lige præcis, hvordan de har det. Her kan der tales lige ud af posen om det, der kan være svært at tale om. Foto: Claus Hansen

Drømmer om daghospice

Hospicet har allerede vandreklubberne for henholdsvis mænd og kvinder, der har mistet, og holder ofte mindeaftener for pårørende. Men nu kommer de nye tiltag altså oven i.

Spiseklubben er et af flere tiltag i hospicets nye projekt "Nabo-omsorg". Projektet er støttet af Social- styrelsens PUF-midler.

- Det handler om at afhjælpe ensomhed med fokus på mennesker, der har mistet. I spiseklubben har vi fokus på mænd, der har mistet. Vi håber, at vi kan understøtte noget netværksskabelse for dem. Ofte er de, der sidder i samme situation, de bedste hjælpere. Så skaber vi rammerne for det, forklarer hospicechef Birgitte Bülow.

Ud over spiseklubben vil projektet bestå af en månedlig frokost for de patienter, der er blevet udskrevet fra hospicet. Første gang er 1. oktober.

Desuden vil en udvidet besøgstjeneste til børnefamilier, som har mistet, og til efterladte, som er meget ensomme, blive sat i søen hen over efteråret.

- Det handler dybest set om, at hospicet gerne vil give tilbage til det samfund, vi er en del af - og dele ud af de erfaringer, vi har fra vores arbejde, forklarer Birgitte Bülow.

Drømmen er, at hospicet med tiden også får et daghospice til patienter, der gerne vil bo hjemme. Projekt naboomsorg er derfor et vigtigt skridt hen imod et hospice, hvis omsorg ikke er begrænset til matriklen på Lindstrømsvej.

- Nu må vi se, om det giver mening og virker. Det håber vi, siger Bülow.

Der bliver snakket om lidt af hvert, når mændene mødes i madklub og vandreklub. De har sorgen tilfælles, men der bliver talt om meget andet. Foto: Claus Hansen
Annonce
Annonce
112

Politi undersøger sag om voldtægtsforsøg

Annonce
Lokal nyt

UVIST HVORDAN AFGIFT RAMMER SUKKERFABRIKKER

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

STOR OPRYDNING GAV NYE HAVEEJERE

Udslip

30 blev evakueret efter udslip af ammoniak

Femern

FEMERN-KRITIKER: TRAFIKGRUNDLAGET ER KOLLAPSET

Guldborgsund

BYGGERI AF 36 ALMENE FAMILIEBOLIGER GODKENDT

Craft Days

GÅR NED I STØRRELSE FOR AT GÅ OP I KVALITET

Stafet for livet

MANGLER DELTAGERE

Landsstævne

ENDELIG TID TIL LANDSSTÆVNE IGEN

Lolland

Undsætnings-aktion efter drivende jolle

Lolland

VARMEVÆRK TABER ENDNU EN KLAGESAG

Guldborgsund

KATEDRALSKOLENS REKTOR STOPPER

UDSLIP

KEMIKALIEUDSLIP ER UNDER KONTROL

POLITIK

RENÉ CHRISTENSEN OM FANEFLUGT: JEG TROR IKKE, DET ER SLUT ENDNU

Lolland

REGIONSFORMAND: NYT LÆGEFIRMA VIL SKABE TRYGHED

Annonce
Lolland

KLAGENÆVN AFVISER SAG OM BIOGASANLÆG

112

"BANKMAND" FORSØGTE AT SNYDE ÆLDRE KVINDER

Student 2022

- JEG SVEDER FRA STEDER, JEG IKKE VIDSTE, JEG KUNNE SVEDE FRA

Student 2022

- GÅ UD OG INDSPIL JERES EGET LIV

Sport

CENTRUM FOR HORBELEV-DRAMA ØNSKER MERE RESPEKT FOR DOMMERE

112

NABOER REDDEDE STRÅTÆKT HUS

Student 2022

GYMNASIETS PYJAMAS-ÅRGANG FEJRET

Student 2022

- DET ENESTE JEG HAR I HOVEDET LIGE NU ER AT DRIKKE MIG HAMMERSTIV

Annonce
Annonce