Annonce
Lolland

- Her har vi jo hele plejen

Josephine og Christine synes, de får masser af faglige udfordringer på hospicet. De hvide kitler savner de slet ikke. Foto: Anders Knudsen

De unge sygeplejersker Josephine og Christine er vendt hjem til Lolland-Falster for at arbejde på hospice.

SVANEVIG Mens medierne dagligt kører historier om sygeplejerskernes dårlige arbejdsvilkår, lyder der helt andre toner fra to unge sygeplejersker på Svanevig Hospice.

Christine Lohse på 27 år og Josephine Jessen på 28 år har trods deres unge alder valgt at arbejde med patienter, som har en terminal diagnose. De elsker deres arbejde.

- Der er mange fordomme i vores fag om at arbejde på et hospice. Jeg hørte især, at jeg da ville komme til at kede mig. Men jeg keder mig absolut ikke. Her på hospice har du hele plejen - og tager i højere grad også hånd om de pårørende, siger Josephine.

Både hun og Christine blev færdiguddannet i 2017.

For dem har jobbet på hospicet givet mulighed for at vende tilbage til fødeøen. Christine er fra Rødby, og Josephine er fra Sakskøbing. De har gået i dagpleje og folkeskole sammen og i parallelklasse på Maribo Gymnasium. Men som for mange andre lokale unge trak studierne dem nordpå.

Som færdiguddannet tog Christine job på neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital og var der i fire år.

- Min mand og jeg vidste, at vi skulle tilbage til Lolland, når vi skulle have barn, fortæller Christine, der allerede på studiet vidste, at hun gerne ville arbejde på et hospice en dag.

- Man kan gøre så meget, der lindrer patienten. Og her på hospicet er mange patienter mere afklaret med døden, end de er på sygehuset, siger hun.

Josephine fik som nyuddannet sygeplejerske arbejde på hjerteafdelingen på Nykøbing F. Sygehus.

- Der begyndte at ske en masse ændringer. Så jeg var klar til at finde noget andet. For mig betød det ikke så meget, at det lige var et hospice. Men Svanevig har et godt ry. Det er rart at arbejde et sted, hvor man kan være lidt stolt, siger Josephine, der nikker genkendende til de historier, der er i medierne.

- Sygehuset blev mere og mere travlt. Der var situationer med døende patienter uden pårørende, som bare lå der. For du havde ikke tid til at være derinde hos dem, fortæller hun, og Christine nikker samstemmende.

- På sygehuset kunne man sidde og have en god og dyb samtale med en patient. Og så måtte man sige "åh ha, nu har jeg ikke mere tid". Det var bare det værste! Det er der langt mere rum og forståelse for her, siger hun.

- Der var så mange regler på sygehuset for, hvad vi måtte og ikke måtte. Her er der tid til at gå en tur og spise frokost sammen med patienterne. Det er fedt at være en del af, siger Josephine, der også er begejstret for samarbejdet med de frivillige, morgensang og musikterapi.

- Det er fedt, at man er mere åben for andre terapiformer. Man prøver bare at gøre plejen så god for patienten som muligt.

De to sygeplejersker smiler og hilser på en pårørende, der er ude at lufte en patients lille hund på gangen. Det så de heller ikke på sygehusene.

- Det er så afslappet her, griner de.

Arbejdet på hospicet kan også være hårdt. Der er svær sygdom og mange dødsfald. Men det er også tilladt at fælde en tåre.

- Det er betryggende, at det ikke er forkert, at jeg bliver ked af det i situationen. At man må vise de pårørende, at man bliver berørt, siger Christine.

- På uddannelsen fik vi at vide, at vi ikke måtte vise følelser. Men det er man da nødt til, for at det hele ikke bliver for mekanisk og overfladisk, siger Josephine.

Et hårdt patientforløb kan også give stof til eftertanke - selv når man er ung, og døden måske virker som noget fjernt og uvirkeligt for en selv.

- Der er patientforløb, hvor man går hjem og tænker "Aiii, så sidder jeg her og er sur over, at vasketøjet er glemt i maskinen". Den her patient ville ønske, at hun kunne gå op i noget så simpelt. Så stopper man sig selv og husker at nyde livet, siger Christine.

Så Josephine og Christine anbefaler fortsat deres kollegaer ude i den store konfliktramte verden at søge job på hospice. Og de selv har tænkt sig at blive.

- Det er så godt et sted, og der er kaos udenfor. Så vi har ikke andre planer.

Lis Kamper er patient på Svanevig Hospice. Hun har selv været i sundhedsvæsnet og sætter derfor ekstra stor pris på ordentlig og menneskelig sygepleje. Foto: Anders Knudsen
En af de ting, Christine Lohse og Josephine Jessen sætter stor pris på, er, at der på hospice er tid til dybe samtaler og en bid brød sammen med patienterne. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Tre driftige forretningsfolk har skabt en minidestination

Annonce
Nordfalster

Ny uddeler er fundet til Super Brugsen

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

Færre på højskole i foråret

Guldborgsund

Lokale oddere har fået nye hængebroer

Lokal nyt

Priserne er høje: Det er gyldne rapstider

Sport

Nick Szwiec: Vi skal tillade os at drømme stort

Sport

Ung ukrainsk flygtning spiller i NFC: - Fodbold er mit liv

Guldborgsund

Lille ønske om mere ro bliver til kæmpe-naturpark

Guldborgsund

Kædeforretning genåbner stor butik: Nu er vi mere rustede til konkurrencen

Lokal nyt

Folketidende Podcast: De lokale hjælper ukrainerne, fordi de slet ikke kan lade være

Guldborgsund

Indbrud i biler fra kommunen

Guldborgsund

Hel by skal have nye gadelamper

Erhverv

Øernes Revision overtager Revisionscentralen

Guldborgsund

Kommunale byggeprojekter udskydes: Vi følger prisudviklingen tæt

Lolland

Lollandske sportsforeninger oplever fortsat medlemsflugt

Annonce
Lolland

Netværk føler sig sat udenfor døren

Guldborgsund

Boligselskab udskyder renoveringer for op mod 300 millioner kroner

112

Dyrt kikkertsigte stjålet

Femern

Inflationen kan presse Femern-projektet

Lolland

Kedelig stemning i landsby efter præstestrid

Maribo

Flormelistågen sænkede sig over byen

Sport

Lokal bokser afvæbnede mand med kniv

Guldborgsund

Ansatte oplevede trusler og vold: Nu har sygehus vundet pris for bedste psykiske arbejdsmiljø

Annonce
Annonce