Annonce
Guldborgsund

HER KAN DU SNART HENTE SUSHI

Fra venstre er det sushikok Juan Jose Cussen med indehaver Mehmet Kiran i midten og Sadika Kajkus, der også er at finde ved skærebræt og i køkkenet hos takeaway-restauranten på Nykøbingvej. Foto: Kim Møller Pedersen
På Nykøbingvej 7 skal det snart handle om rispapirruller, laksetartar og masser af vegetariske valgmuligheder, når Wasabi Sushi åbner op inden for den nærmeste fremtid.

SAKSKØBING: Det er ikke set før i Sakskøbing, og nu skal Wasabi Sushi da også lige åbne først.

For her og nu er der fortsat så rigeligt at gøre på byens kommende nye restaurant for sushikok Juan Jose Cussen og den sushi-erfarne medarbejder Sadika Kajkus i det lille køkken inde bag facadevinduerne ud mod bilforhandler Skotte på den anden side af vejen.

Men, når det hele er på plads til at åbne, får Sakskøbings borgere og andet godtfolk altså muligheden for at dreje ind hos en takeaway-restaurant for at hente deres Futo maki, deres Nigiri eller måske en gang laksetartar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er i hvert fald nok at vælge mellem i det menukort, som stadig skal helt på plads inden første åbningsdag.

Tager sig tid

- Vi er nødt til at prøve alle menuer af og få det hele tilpasset på en måde, så vi er tilfredse. Hellere servere noget godt første gang end noget, hvor det er gået for hurtigt med at komme på plads, lyder det fra indehaver af den nye sushi-restaurant i Sakskøbing Mehmet Kiran.

Hvis navnet skulle lyde bekendt i nogens ører - ikke mindst lokale restaurant-kunder - er det nok ikke helt tilfældigt. Mehmet Kiran står nemlig også bag Café Da-Vinci 50 meter væk fra Wasabi Sushi-restauranten.

Og hvorfor så nu udvide med en sushi-restaurant?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvorfor ikke Sakskøbing?

- Idéen kommer af, at Sadika (Kajkus, red.) havde arbejdet som tjener hos mig i Café Da-Vinci i noget tid, og så faldt vi i snak om, at der måske manglede en sushi-restaurant i byen. Sadika havde erfaring med sushi-mad fra hendes tidligere arbejde i Menu i Maribo, og så sagde vi til hinanden: Hvorfor ikke i Sakskøbing? lyder det ganske enkelt fra Mehmet Kiran denne formiddag, hvor Folketidende har fået lov at kigge inden for i den restaurant, som inden længe vil åbne for kunder.

Vi kan ikke sige præcis, hvornår vi har første åbningsdag. Vi skal have helt styr på alle menuerne.

Mehmet Kiran

- Vi kan ikke sige præcis, hvornår vi har første åbningsdag. Vi skal have helt styr på alle menuerne først, og de skal præsenteres ordentligt. Men der kommer et skilt ud, og vi tænder for spotlysene på facaden, og så kan man se, at vi er åbnet, fortæller Mehmet Kiran, der forventer at kunne åbne restauranten inden for de næste 14 dage.

Bliver der taget godt imod takeaway-restauranten, kan det endda være, at iværksætteren Mehmet ruller sig endnu mere ud i det baglokale, som han har mulighed for at inddrage til en decideret restaurant med siddepladser.

Her står 80 ledige kvadratmeter og venter, hvis altså sushi-eventyret på Nykøbingvej vokser sig stort nok.

  • Fra venstre er det sushikok Juan Jose Cussen med indehaver Mehmet Kiran i midten og Sadika Kajkus, der også er at finde ved skærebræt og i køkkenet hos takeaway-restauranten på Nykøbingvej. Foto: Kim Møller Pedersen
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd