Annonce
112

Hjemløs litauer rakte papkrus frem - fik 60 dages fængsel

Advokat Eddie Khawaja er onsdag forsvarer i en sag om en tigger i Højesteret. At række en kop frem - gør det nogen fortjent til fængsel, spørger han. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Højesteret skal afgøre, om dom om tigger i Schweiz bør føre til underkendelse af skrap dansk lovgivning.

Ved indgangen til Københavns Hovedbanegård rakte en mand et hvidt papkrus frem mod folk, der kom forbi. Det raslede, for der var mønter i kruset.

Det stod på i fem minutter en formiddag i januar 2020, noterede de politifolk, der var på såkaldt målrettet kriminalitetskontrol.

Resultatet kom senere. Den litauiske mand blev idømt 60 dages ubetinget fængsel.

Straffen skyldes, at han for femte gang havde gjort sig skyldig i at tigge. Og så havde han overtrådt et forbud mod at rejse ind i Danmark på grund af udvisningen i en tidligere dom for samme slags lovovertrædelse.

Onsdag er den nu 40-årige mands handling i centrum i Højesteret. Men han er ikke til stede i det højloftede lokale med masser af stuk i loftet og aner ikke noget om retsmødet. Myndighederne har ikke kunnet få fat i ham.

- Han kan ikke selv fortælle sin historie, siger hans forsvarer, advokat Eddie Khawaja, til de ni dommere bag podiet. Derfor beretter han om en samtale, han har haft med sin klient.

- Hans opfattelse var, at denne dom fratog ham sin sidste værdighed. Han var endt på gaden som misbruger. Han accepterede sine omstændigheder, og at han måtte bede andre om at hjælpe sig. Men den værdighed skulle man ikke tage fra ham, refererer Eddie Khawaja.

Han beder om frifindelse. Især med henvisning til, at Menneskerettighedsdomstolen sidste år slog fast, at Schweiz overtrådte konventionen ved at idømme en kvindelig tigger i Genève en bøde, hvilket blev forvandlet til fem dages ophold bag tremmer.

Retten til respekt for privatlivet blev krænket, lød det - og signalet bør få Højesteret til at gøre op med den lovstramning, som Folketinget vedtog i 2017, mener forsvareren.

Ved stationer, supermarkeder, på gågader og i den offentlige transport giver såkaldt betleri ubetinget fængsel. Første gang vanker der 14 dage.

Formålet er at fjerne utryghed, men loven er for vidtgående og ude af proportioner, lyder advokatens kritik. Og han hævder også, at lovens formål var ulovligt, fordi der er tale om diskrimination.

- Man ville ramme bestemte personer på grund af deres baggrund, udenlandske tiggere, der skabte utryghed, siger Eddie Khawaja.

Det afsløres ifølge advokaten blandt andet af, hvad daværende justitsminister Søren Pape (K) sagde i Folketinget: "... i bemærkningerne sender vi et klart og tydeligt signal om, hvad det er, vi vil med det her, men det står lige præcis ikke i lovgivningsteksten, for så ville vi jo begynde at diskriminere."

Ifølge en statistik har stramningen kun ramt udlændinge. Altså på nær en enkelt dansk statsborger i Helsingør.

Men anklagemyndigheden afviser, at dommen om tiggeren i Genève bør få konsekvenser i Danmark, og at der er tale om ulovlig forskelsbehandling.

- Da loven blev vedtaget, var det med åbne øjne, at den også kunne ramme danskere, fastslår specialanklager Jakob Brøgger Nielsen.

Politiet er ikke gået udelukkende efter udlændinge, og Højesteret bør stadfæste dommen, lyder hans oplæg.

- Det forhold, at han ikke opholdt sig lovligt her i landet, bør inddrages og tillægges betydelig vægt, siger anklageren om litaueren.

Desuden er der stor forskel på de to tiggeres situation. Kvinden i Schweiz havde ikke andre muligheder for at overleve end at tigge.

- Dommen er udtryk for, at man ikke skal træde på nogen, der i forvejen ligger ned, siger han om afgørelsen fra Menneskerettighedsdomstolen.

Litaueren, der rakte papkruset frem ved Hovedbanegården, befandt sig i en anden situation. Han havde 200 euro på lommen. Han kunne være taget til sit hjemland eller have opsøgt sin datter i England, mener anklageren.

Dommen afsiges 2. februar.

Annonce
Annonce
112

Politi undersøger sag om voldtægtsforsøg

Annonce
Lokal nyt

UVIST HVORDAN AFGIFT RAMMER SUKKERFABRIKKER

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

STOR OPRYDNING GAV NYE HAVEEJERE

Udslip

30 blev evakueret efter udslip af ammoniak

Femern

FEMERN-KRITIKER: TRAFIKGRUNDLAGET ER KOLLAPSET

Guldborgsund

BYGGERI AF 36 ALMENE FAMILIEBOLIGER GODKENDT

Craft Days

GÅR NED I STØRRELSE FOR AT GÅ OP I KVALITET

Stafet for livet

MANGLER DELTAGERE

Landsstævne

ENDELIG TID TIL LANDSSTÆVNE IGEN

Lolland

Undsætnings-aktion efter drivende jolle

Lolland

VARMEVÆRK TABER ENDNU EN KLAGESAG

Guldborgsund

KATEDRALSKOLENS REKTOR STOPPER

UDSLIP

KEMIKALIEUDSLIP ER UNDER KONTROL

POLITIK

RENÉ CHRISTENSEN OM FANEFLUGT: JEG TROR IKKE, DET ER SLUT ENDNU

Lolland

REGIONSFORMAND: NYT LÆGEFIRMA VIL SKABE TRYGHED

Annonce
Lolland

KLAGENÆVN AFVISER SAG OM BIOGASANLÆG

112

"BANKMAND" FORSØGTE AT SNYDE ÆLDRE KVINDER

Student 2022

- JEG SVEDER FRA STEDER, JEG IKKE VIDSTE, JEG KUNNE SVEDE FRA

Student 2022

- GÅ UD OG INDSPIL JERES EGET LIV

Sport

CENTRUM FOR HORBELEV-DRAMA ØNSKER MERE RESPEKT FOR DOMMERE

112

NABOER REDDEDE STRÅTÆKT HUS

Student 2022

GYMNASIETS PYJAMAS-ÅRGANG FEJRET

Student 2022

- DET ENESTE JEG HAR I HOVEDET LIGE NU ER AT DRIKKE MIG HAMMERSTIV

Annonce
Annonce