Annonce
Lolland

Horslunde eksperimenter med grøn omstilling

- Bygningen, hvor REEL holder til, er et grønt forsøg, fortæller sekretariatsleder Tim Larsen Tannhof. Han viser her et af de saltelementer, som den store tank bagved er fyldt med. Opvarmningen sker via en varmepumpe, der opvarmer saltet. Når salten bliver kølet ned, afgiver den al sin energi og varmer vandet op. Foto: Lisbet Rasmussen 
I Saften i Horslunde kan du snart besøge en udstilling om bæredygtighed og grøn omstilling i den gamle saftstation, der selv er blevet et grønt eksperiment.

HORSLUNDE: Engang var her saftstation, hvor der blev udvundet roesaft. Siden blev bygningen indviet som multi- og kulturhuset Saften. I dag har huset fået funktioner, der lever op til Horslundes gamle status som energilandsby, da REEL (REn Energi Lolland) siden august 2020 har haft sekretariat i huset og været i gang med at bygge en udstilling om bæredygtighed og grøn omstilling, der så småt åbner for publikum til sommer.

Ugeavisen blev for nylig inviteret på et lille smugkig rundt i udstillingen, som knap nok er færdig men dog allerede fremstår som både farvestrålende, informativ og øjenåbnende.

En hel væg er helliget Lollands grønne fortælling - lige fra de tidligere 1990'eres satsning inden for vindmølleenergi og frem til 2017, hvor REEL dannes som et partnerskab mellem Lolland Kommune, HOFOR og Andel med Gate 21 (et partnerskab for grøn omstilling i bl.a. Østdanmark) som sekretariat.

Annonce

Fra små tips til globalt overblik

Udstillingen er et Living Lab, hvor de besøgende får mulighed for at kigge nærmere på den grønne omstilling og de bæredygtige løsninger, fremtiden byder på, både globalt og lokalt.

Her er eksempler på praktiske løsninger inden for affaldssortering i den private husholdning. Her er pædagogiske fremstillinger af, hvordan grøn energi virker, en udstilling der konkretiserer verdenshavenes plastik-mareridt, og plancher, der beskriver løsninger og fremtidsscenarier inden for grøn mobilitet.

- Vi regner med at åbne udstillingen på udvalgte dage i sommerperioden for både turister og lokale, som har lyst til at gå på opdagelse i vores Living Lab, siger Tim Larsen Tannhof, som for nylig er tiltrådt som sekretariatsleder for REEL. Tim har læst bæredygtighedsvidenskab på Lund Universitet og har arbejdet med klimaprojekter og grøn omstilling i blandt andet Region Sjælland og Vietnam.

Annonce

Lokalt testcenter

Der var officiel indvielse af REELs nye domicil i Horslunde i august sidste år.

Ud over at være udstillingsvindue for grønne løsninger og bæredygtighed helt nede på jorden fungerer REEL som testcenter for grønne ideer, som eksempelvis en lokal virksomhed fostrer og gerne vil have hjælp til at afprøve i virkeligheden.

Og så er bygningen selv et eksempel på, hvordan grøn teknologi kan bruges i hverdagen:

- Bygningen er opvarmet af en stor varmepumpe med saltlager, som bruger strømmen, når vinden blæser, og solen skinner, og trækker på lageret, når strømmen er dyr og sort. På den måde afprøver vi et nyt teknologisk bud på fremtidens opvarmning, fortæller Tim Larsen Tannhof.




Annonce
Annonce
Lokal nyt

Folketidende Podcast: De lokale hjælper ukrainerne, fordi de slet ikke kan lade være

Annonce
Guldborgsund

Indbrud i biler fra kommunen

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

Hel by skal have nye gadelamper

Erhverv

Øernes Revision overtager Revisionscentralen

Guldborgsund

Kommunale byggeprojekter udskydes: Vi følger prisudviklingen tæt

Lolland

Lollandske sportsforeninger oplever fortsat medlemsflugt

Lolland

Netværk føler sig sat udenfor døren

Guldborgsund

Boligselskab udskyder renoveringer for op mod 300 millioner kroner

112

Dyrt kikkertsigte stjålet

Femern

Inflationen kan presse Femern-projektet

Lolland

Kedelig stemning i landsby efter præstestrid

Maribo

Flormelistågen sænkede sig over byen

Sport

Lokal bokser afvæbnede mand med kniv

Guldborgsund

Ansatte oplevede trusler og vold: Nu har sygehus vundet pris for bedste psykiske arbejdsmiljø

112

Bølge af indbrud i biler fortsætter

Annonce
Indland

Lægeformand: 1500 ekstra kolleger vil løse mangel i yderområder

Guldborgsund

Sagde ja til at afløse Lisbet Dahl: Pernille Schrøder fik fem dage til at lære en hel revy

Indland

Sundhedsaftale sikrer op til 25 nærhospitaler og mere almen praksis

Lolland

Beboer afværgede brand

Lolland

Kongelig sommerballet på havnekaj

Vejret

Efter to sommerdage trækker køligere luft ind over landet

Lolland

Så sin bil forlade indkørslen

Guldborgsund

20 år med hospitalsklovnen Karla: Hun gør en stor forskel

Annonce
Annonce